icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
seniorpension.gif
nedslidte

Seniorpension starter 1. januar

Fra nytår træder ordningen om seniorpension i kraft. Den er målrettet nedslidte seniorer. Se hvad det betyder for dig

Fra 1. januar bliver det muligt for nedslidte ældre at søge om seniorpension. Den nye seniorpension er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, målrettet nedslidte seniorer.  Den nye ordning afløser seniorførtidspension. Kommunerne skal til at begynde med administrere ordningen. Senere bliver det ATP, der skal stå for administration og tildeling af seniorpension.

Krav
Forudsætningen for at kunne få glæde af den nye seniorpension er:

  • Du har 6 år eller mindre til din folkepensionsalder
  • Du har langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet dvs minimum 20-25 års beskæftigelse
  • Du har en arbejdsevne på 15 timer ugentligt eller mindre i seneste job – uanset branche

Det er en læge, der vurderer, om du kan komme i betragtning til seniorpension.

Så meget får du i seniorpension
Det beløb, du får i seniorpensionen, svarer til satserne for førtidspension. I 2019 er satserne:

Enlige: 18.875 kroner.

Gifte og samlevende: 16.044 kroner.

Beløbet er skattepligtigt og til en vis grad afhængigt af eventuel anden indtægt.

Sådan søger du
Det er en god idé, hvis en læge har vurderet dine fysiske eller psykiske begrænsninger.

Herefter skal du søge kommunen om seniorpension. Kommunen vurderer de objektive kriterier og indhenter lægelige vurderinger, når de skal afgøre, om du opfylder kravet om nedsættelse af arbejdsevnen til 15 timer eller mindre i dit seneste job.

Kommunen skal afgøre sagen senest seks måneder efter, at de har modtaget din ansøgning. Når kommunen har kigget på din sag, vil de enten godkende eller give dig et afslag, som du kan klage over.

Som medlem er du velkommen til at kontakte din kreds, hvis du har spørgsmål om mulighederne for seniorpension.

Du kan også søge hjælp hos Faglige Seniorer. Du er automatisk gratis medlem af Faglige Seniorer, hvis du er senior og medlem af Socialpædagogerne og kan dermed få gratis rådgivning. Læs mere: Faglige Seniorer

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Pension, Forbundsnyheder