icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Benny_3_HIGH.gif
Socialpolitik

Socialpædagogerne: Ambitiøst udspil styrker barnets stemme

En ny Barnets Lov skal sikre, at omsorgssvigtede børn anbringes tidligere. Samtidig skal anbragte børn have ret til at sige nej til samvær med deres forældre, lyder det i et nyt udspil fra regeringen. Et rigtigt og stærkt tiltag, mener Socialpædagogerne

Lovgivningen skal vendes på hovedet, så det fremover er barnets behov, der er udgangspunktet fremfor forældrenes. Med en række konkrete udspil, som blev præsenteret på et pressemøde mandag 13. januar, vil regeringen føre ambitionerne om flere tidlige anbringelser ud i livet. 

– Socialt udsatte har ofte én ting til fælles: De blev svigtet i deres barndom. Derfor vil vi sætte barnet først. Derfor vil vi hjælpe tidligere. Og derfor sætter vi udsatte børn øverst på dagsordenen, sagde social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

Det skal bl.a. ske ved at lave en helt ny lov: Barnets lov, hvor barnets rettigheder er det gennemgående princip i alle paragraffer - og hvor anbringelser ikke altid betragtes som den sidste udvej.

– Det vigtigste er jo at forebygge omsorgssvigt og skader på børn, og her kan anbringelse være den rette forebyggelse. Samtidig skal kvaliteten være høj, når vi anbringer. Støtter vi vores engagerede plejefamilier godt nok? Gør vi tilstrækkeligt for, at fx socialpædagogerne kan levere høj kvalitet på opholdssteder og døgninstitutioner? Det tror jeg ikke, og derfor skal vi finde flere løsninger på det område, lød det fra social- og indenrigsministeren.

Det er et både rigtigt og stærkt tiltag, at man nu via loven siger, at anbringelse ikke nødvendigvis skal være den allersidste løsning

Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne

Et markant skift
I Socialpædagogerne er forbundsformand i Socialpædagogerne Benny Andersen glad for regeringens udspil:

– Alt for mange anbragte børn har ikke fået det rette faglige tilbud tidligt nok. Ofte har det været økonomien ude i kommunerne, der har styret - og ikke hvad der var bedst for barnet eller den unge. Konsekvensen er børn, der mister deres barndom og får forringet deres muligheder i livet.

Nye tal: Udsatte børn anbringes for sent

Ifølge Benny Andersen er det nye udspil et udtryk for et markant skift i hele måden at angribe anbringelsesområdet på.

– Det er et både rigtigt og stærkt tiltag, at man nu via loven siger, at anbringelse ikke nødvendigvis skal være den allersidste løsning. Vi har jo efterhånden vænnet os til altid at tale om det mindst indgribende, når det handler om udsatte børn og unge. Men nu har vi altså en regering, der med afsæt i barnets behov anerkender, at nogle børn bedst hjælpes gennem tidlig anbringelse uden for hjemmet, siger han.

Tre ledere: Gennem tidligere anbringelser kan vi hjælpe flere børn

Skal kunne sige nej til samvær
Også når det handler om anbragte børn og unges relationer til deres biologiske forældre, skal barnets stemme vægtes højere. I sit udspil lægger regeringen op til, at anbragte børn og unge lettere skal kunne sige nej tak til samvær og kontakt med deres biologiske forældre.

Et signal, som vækker glæde i Socialpædagogerne:

– Der er slet ingen tvivl om, at barnets stemme er den vigtigste overhovedet, når vi taler om samvær med de biologiske forældre. At man nu understreger det i lovgivningen, det er et meget vigtigt signal. For et anbragt barn kan have brug for en pause fra sine forældre til at bearbejde det, der er sket. Men det er vigtigt, at barnets valg bakkes op af kompetente socialpædagoger, der sammen med barnet kan undersøge, hvad et fravalg kan handle om - være med til at sikre, at beslutningen hviler på et fagligt og velovervejet grundlag.

Ifølge Benny Andersen er det vigtigt, at et evt. nej til samvær aldrig bliver en permanent beslutning.

– Forældre er vigtige – uanset funktionsniveau. Kun i meget ekstreme tilfælde kan det give mening, at børn og unge ikke har kontakt med deres forældre. Dygtige og kompetente socialpædagoger skal i samarbejde med forældrene facilitere, at den kontakt, de har med deres børn er af højst mulig kvalitet, og at de inddrages i børnenes hverdagsliv i det omfang, det overhovedet er muligt, siger forbundsformanden. 

Vi oplever, at de ofte er økonomien ude i kommunerne, der har styret - og ikke hvad der var bedst for barnet eller den unge

Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne

Større refusion i de dyre sager
Regeringen vil også gøre det billigere for kommunerne at fjerne børn ved fremover at give kommuner en større refusion fra staten i de sager, som koster mest.

– Vi vil anbringe tidligere - og økonomien må ikke stå i vejen for den rigtige indsats. Det må ikke være sådan, at børn, der har behov for det, ikke kan blive anbragt uden for hjemmet, fordi budgettet er opbrugt, sagde Astrid Krag (S).

I dag får kommunerne 25 pct. refusion af udgifter i enkeltsager, der koster mere end 830.000 kr. - og 50 pct. i sager, der koster over 1.630.000 kr.

Med det nye udspil foreslår regeringen, at staten skal refundere 75 pct. af beløbet i sager, der koster over 2.050.000 kr.

– Vi oplever, at de ofte er økonomien ude i kommunerne, der har styret - og ikke hvad der var bedst for barnet eller den unge. Konsekvensen er børn, der mister deres barndom og får forringet deres muligheder i livet. Derfor er det godt, at regeringen nu handler og hæver refusionen for dyre enkeltsager, lyder det fra Benny Andersen, som dog mener, man bør se på hele finansieringen af området.

– Flere anbringelser og tidligere anbringelser koster, så vi kommer ikke udenom flere ressourcer, hvis vi reelt vil give børnene en chance i livet med en tidlig indsats og de nødvendige anbringelser. Og det kræver en anderledes økonomi på området, hvor de anbragte børn ikke skal konkurrere med minimumsnormeringer og en god ældrepleje.

Regeringen vil senere på året præsentere et samlet udspil på anbringelsesområdet. 

 

Kort om 'Barnet først'

Regeringen ønsker at styrke indsatsen for udsatte børn og unge, så børnene får den
rette hjælp og støtte tidligt i deres liv. Arbejdet skal ske i tre spor:

  • Spor 1: Flere tidligere anbringelser og bedre kvalitet. Fordi for sene anbringelser fører til, at for mange børn tager skade og udvikler komplekse problemstillinger som følge af en barndom med svigt.
  • Spor 2: Barnets stemme. Fordi børn er til i deres egen ret, og lovgivning på området derfor skal sætte børnenes ønsker og behov først.
  • Spor 3: Overgang til voksenlivet. Fordi anbragte unge ofte lades i stikken uden voksennetværk, når de fylder 18 år.

Læs regeringens faktaark om 'Barnet først'.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik, Forbundsnyheder, Børn og unge