icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Susanne_Schmidt_1128x600.gif
anbragte børn

Stabile anbringelser kræver stabile arbejdsforhold

Statsministerens nytårstale indeholdt løfter om bedre vilkår for anbragte børn. Hvis det skal lykkes, kræver det blandt andet ordnede arbejdsvilkår for plejefamilierne, så der også fremover vil være nok kompetente plejefamilier til at løfte opgaven. Det mener familieplejer Susanne Hildur Schmidt

Susanne Hildur Schmidt har været familieplejer i 20 år. Hun glæder sig over, at statsminister Mette Frederiksen satte udtrykkeligt fokus på anbragte børn i sin nytårstale og hæfter sig særligt ved, at statsministeren vil sikre mere stabile vilkår for de anbragte børn. For stabilitet er vigtig for at anbragte børn kan få de rammer, der kan skabe udvikling for barnet.

- Det vigtige for børnene er, at der er nogle gennemgående, stabile voksne. Jobbet som familieplejer handler om omsorg, stabilitet og faglighed. Man skal være god til de lange, seje træk. Man skal være der i lang tid, også når det gør ondt, men det lønner sig, når man ser barnet trives og udvikle sig, siger Susanne Hildur Schmidt.

Af den grund er det afgørende at sikre det rigtige match mellem barnet og anbringelsesstedet fra starten. Der skal bruges tid og gøres et grundigt forarbejde for at finde ud af, hvad barnet har brug for, og hvem, der kan løse den opgave.

- Det handler om, at barnet kommer det rigtige sted hen første gang. En plejefamilie er godt for mange børn - især hvis det er små børn, men nogle børn har så massive udfordringer, at de ikke profiterer af at være i en familie.  Nogle børn skal være på døgninstitution, hvor de kan få den rette faglige støtte, og hvor der er flere professionelle til at løfte opgaven.

Stabilitet hele vejen rundt
Men stabilitet handler også om kontinuitet i hele systemet rundt omkring barnet. Derfor er det en stor udfordring, at der er så voldsomme udskiftninger blandt de sagsbehandlere, som sidder med beslutningskompetencen omkring barnet. Hver gang et barn skifter sagsbehandler, går vigtig viden tabt, og tilliden bliver udfordret.

- Jeg ser, at der er sagsbehandlerudskiftninger hele tiden. Et af mine plejebørn har haft tæt på 20 forskellige sagsbehandlere. Når man skal starte forfra hver gang, går der lidt tabt i tilliden - også fra barnet til systemet. Der er brug for beslutningstagere, der kender barnet. Kender dets historie, familie osv., siger Susanne Hildur Schmidt.

Hun tilføjer, at der heldigvis er mange familieplejekonsulenter, som er langtidsholdbare og som kender barnet og familieplejernes arbejde, men det er stadig sagsbehandleren, som afholder børnesamtaler og har den endelige beslutningskompetence.

Arbejdsforholdene skal være i orden
Stabilitet handler også om ordnede arbejdsforhold for plejefamilierne. I dag er familieplejere ikke sikret de basale rettigheder på arbejdsmarkedet, som andre offentligt ansatte - fx har de ingen pensionsordning - og det skaber utryghed, forklarer Susanne Hildur Schmidt.

- Hvis jeg ikke skulle spekulere på, om jeg nu bliver sat ned i løn eller bliver opsagt om en måned eller bekymre mig om, hvad der sker, hvis jeg bliver syg, og hvad der skal ske når, jeg skal på pension, så ville det give mig ro, som ville betyde, at jeg kan fokusere kun på opgaven: at skabe rammer for at barnet kan udvikle sig bedst muligt, siger Susanne Hildur Schmidt.

Hun mener også, at de usikre arbejdsforhold er en del af årsagen til, at det er svært at rekruttere nye familieplejere. I dag er gennemsnitsalderen for familieplejere 52 år, og den er steget støt de seneste år. Kommunerne har svært ved at skaffe nok familieplejere, og særligt yngre familieplejere skorter det på.

Samtidig bliver flere børn som tidligere ville være anbragt i et døgntilbud nu anbragt i familiepleje. Det stiller krav til, at familieplejerne får de faglige kompetencer og den støtte, der skal til for at kunne løfte opgaven med børn med komplekse problemstillinger. Og det kræver specialiseret viden og godt samarbejde hele vejen rundt om barnet med fx kommune, skole, institutioner, psykiatrien og behandlere.

Lyt til barnet
En anden vigtig pointe fra Susanne Hildur Schmidts perspektiv er, at man altid skal lytte til barnet. For at skabe stabilitet skal der være lydhørhed rundt om barnet. Derudover skal man som familieplejer altid indgå i et konstruktivt og respektfuldt samarbejde med barnets forældre, når dette er muligt.

- Inddrag barnet og lyt til barnet. Også til det, barnet fortæller os uden at sige det med ord. Sagsbehandlere og andre professionelle omkring barnet skal lytte til barnets behov og tage det med i deres beslutninger f.eks. vedrørende samvær med deres forældre.

For Susanne Hildur Schmidt er rollen som familieplejer ikke bare et arbejde, det er også en livsstil, hvor man bruger sig selv, sin ægtefælle, sin familie, sit netværk og sit hjem.

-Jeg elsker mit arbejde som familieplejer, fordi jeg ved, jeg gør en forskel hver eneste dag for mine plejebørn. og intet kan lykkes uden både hjerte, sjæl og hoved er med. Så hvis vi skal overleve som faggruppe på den lange bane, skal der også passes på os, så vi kan være der for de anbragte børn.

Derfor er stabile og ordnede arbejdsforhold for familieplejere også en del af de stabile rammer omkring barnet, understreger Susanne Hildur Schmidt. Hun håber, at statsministerens fokus på området også vil smitte af på familieplejernes arbejdsforhold og dermed optimere muligheden for at kunne rekruttere dygtige og kompetente familieplejere i fremtiden til alle de børn, der forsat vil have brug for en anbringelse i en professionel plejefamilie.

 

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familiepleje, Forbundsnyheder, Børn og unge