icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Mette-F.-beskaaret.gif
Politik

Tidligere anbringelser kræver politisk fokus på kvalitet

Flere udsatte børn skal fjernes fra hjemmet, og det skal ske tidligere end i dag, lød meldingen i statsminister Mette Frederiksens(S) nytårstale. Et vigtigt budskab, der kalder på politisk vilje til at styrke døgninstitutioner og familieplejere, mener Socialpædagogerne

I dag får nogle forældre for mange chancer. Måske i den bedste mening. Men når en 12-årig bliver fjernet fra hjemmet, så ligger der ofte 11 dårlige år bag. Derfor må vi lægge berøringsangsten væk.

Flere udsatte børn skal have et nyt hjem tidligere end i dag.

Sådan lød budskabet i Mette Frederiksens(S) første nytårstale som statsminister. Her understregede hun, at samfundet skal tage bedre hånd om de børn, der vokser op med omsorgssvigt, misbrug eller vold i hjemmet ved at fjerne dem tidligere fra deres biologiske forældre og sikre dem stabile anbringelser. For hensynet til forældrene må aldrig overskygge hensynet til barnet, understregede statsministeren.

Socialpædagogerne: Man anbringer ofte for sent
Forbundsformand for Socialpædagogerne Benny Andersen er glad for nytårstalens udprægede fokus på en gruppe børn, der sjældent får den opmærksomhed, de fortjener.

Det er enormt stærkt, at vi har en statsminister, der vier en stor del af sin tale til en gruppe, vi alt for sjældent taler om, nemlig de udsatte børn og unge. For de mere end 11.000 børn, der er anbragt udenfor hjemmet, dé har brug for den håndsrækning og den politiske opmærksomhed, der nu forhåbentlig følger.

Og Benny Andersen ser, ligesom statsministeren, et behov for, at man sætter tidligere ind med anbringelser, end man hidtil har gjort:

Ofte sker anbringelserne alt, alt for sent - og det er både dyrt og ødelæggende for børns liv og barndom. En anbringelse så tidligt som muligt kan være det mest forebyggende. For alle børn har ret til en barndom - derfor bakker vi stærkt op om mulige indsatser, der sikrer kontinuitet og tryghed i børnenes liv.

I 2018 var fx knap 50 pct. af de anbragte børn i 2018 mellem 12 og 17 år gamle, mens 11 pct. var mellem 0 og fem år gamle, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Men en tidlig anbringelse kræver også, at man har en ambition om, at den første anbringelse skal være den rette, understreger forbundsformanden:

Jeg hører desværre ofte fra medlemmer på fx døgninstitutioner og opholdssteder, at de modtager børn der har 5,6,7 eller 8 sammenbrudte anbringelser bag sig. De burde jo have været på det rette sted fra starten. Og skal vi lykkes med den ambition kræver det, at kommunerne bestræber sig på at vælge det rette anbringelsessted – ikke det billigste.

Formanden om anbringelser: Spørgsmål og svar

Statsministeren sagde også i sin nytårstale, at flere udsatte børn skal bortadopteres, så de får en reel ny start. Hvad mener du om, at regeringen lægger op til at tage de biologiske forældre helt ud af ligningen i flere anbringelsessager fremover?

Det er vigtigt at sige, at adoption ikke er og ikke må blive en universel løsning. Det kan være det rigtige for nogle ganske få børn, der har så massive problemer i hjemmet, at kontakten til forældrene skader dem mere, end det gavner dem. Men jeg mener ikke, at vi blot skal sætte os som mål at tvangsadoptere flere. For der er mange andre tilfælde, hvor de biologiske forældre kan spille en rolle i barnets liv, selvom de ikke kan være mor og far på den måde, de fleste tænker rollen. Der skal vi som fagpersoner sætte professionelle rammer omkring kontakten til forældrene – hvad enten den består af egentlig kontakt mellem forældre og barn eller gennem en overlevering til barnet om, hvordan forældrene har det.

Hvad vil det kræve af anbringelsesstederne som socialpædagogiske døgninstitutioner og familieplejere, hvis regeringen skal opfylde målet om at anbringe tidligere?

De rette faglige tilbud er forudsætningen for at give udsatte børn den bedst mulige opvækst. Derfor bør regeringen prioritere en styrket kvalitet på døgninstitutioner og opholdssteder med klare krav til personalets kompetencer og faglighed. Samme krav skal gælde for familieplejere, der i dag udgør  hovedparten af anbringelsesstederne. Det kræver, at kommunerne skal være indstillede på at sikre langt bedre løn- og ansættelsesvilkår for familieplejere. Et krav, som jeg håber, regeringen vil være med til at stille overfor kommunerne.

Mange kommuner anvender Herningmodellen overfor udsatte børn og unge, hvor de med en indsatstrappe sætter ind, der hvor det bedst matcher barnets behov. Kritikere hævder, at kommunerne misbruger modellen til at sætte ’for mildt’ ind med små indsatser. Har modellen stadig gang på jord, hvis man fremover vil anbringe oftere og tidligere?

I dag ser vi, hvordan Herningmodellen udbredes mere og mere, selvom vi ved alt for lidt om effekten. Vi hører desværre fra vores medlemmer, hvordan man ofte sætter ind nederst på indsatstrappen med for lave indsatser, selvom man måske burde have haft en anbringelse i spil. Jeg frygter, at det bunder i økonomiske og ikke faglige hensyn. Derfor må Herningmodellen ikke blive til en ideologi, vi følger blindt. Politikerne må i stedet undersøge brugen af den til bunds og skabe nogle klarere retningslinjer for, hvordan den konkret skal anvendes (Læs mere). 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Døgntilbud, Familiepleje, Forbundsnyheder, Børn og unge