– Åååhh, der fik du creme på. Så fiiint, siger socialpædagog Charlotte Madum med både øjne og mund spærret helt op. For den lille gut på puslebordet skal tydeligt kunne mærke, at han bliver set og hørt. 'Vi overdriver vores måde at kommunikere på med kropssprog og mimik – og laver fx titte bøh og kildelege, der stimulerer børnenes sanser. De skal røres ved og ses mest muligt', siger hun.

Fotoreportage

Børn af forældre, der selv burde have være anbragt

Barnets tarv er altid det helt centrale på Glostrup Observations- og Behandlingshjem. Her udredes børn, som er fjernet akut fra hjemmet pga. massivt omsorgssvigt – og forældreevnen afklares i udsatte familier. Tendensen er, at børnene i dag er markant dårligere end for ti år siden. For de anbringes først, når alle andre indsatser i hjemmet ikke har virket

'Børnene kommer hertil med et kæmpe tomrum. De mangler nærvær, samvær og tryghed. Men på kort tid får vi lagt fundamentet til, at børnene føler sig trygge, at de viser deres følelser og bliver i stand til at udvikle sig', siger socialpædagog Charlotte Madum.

Som familiebehandler kravler socialpædagog Pernille Jensen gerne ned på gulvet for at lave ’ved-siden-af-øvelser’. Som her, hvor hun viser en mor, hvordan man træner barnet i at holde hovedet. 'Det handler om at gøre det, som vi gerne vil have, forældrene skal gøre. På den måde ser og mærker de, hvad det fx betyder, når man har øjenkontakt med barnet', siger hun.

For ti år siden modtog Glostrup Observations- og Behandlingshjem ofte spædbørn. I dag er tendensen, at der sættes rigtig mange foranstaltninger ind i hjemmet, før barnet fjernes. 'Børnene er helt klart blevet dårligere, og vi får dem først, når de indsatser, man har afprøvet inden anbringelse, ikke har virket', siger forstander Mette Ove.

Familiebehandler Pernille Jensen arbejder bl.a. med at skabe trygge rammer og struktur omkring barnet – og lære forældrene at læse barnets behov. 'Mange af de forældre, vi møder, er voksne, der som barn selv burde have været anbragt. Vi er deres sidste chance for at vise, at de er forældreegnede', siger hun.

'Vi møder børn, som har været udsat for massivt omsorgssvigt. De har måske levet i et uhygiejnisk hjem og manglet tøj og mad – og ofte har de været udsat for vold eller seksuelle krænkelser. Vi skaber nogle rammer, hvor børnene føler sig trygge – og hvor de igen oplever lyst til at lege og udforske verden', fortæller forstander Mette Ove.

Familiebehandler Anja Thomsen får en snak med en ung mor, som sammen med sine to børn er indskrevet i familieafdelingen. Kvinden har boet længe på et asylcenter og befundet sig i en ’kæmp-flygt’ tilstand. Men i familieafdelingen føler hun ro: 'Det allervigtigste er, at jeg har lært at læse mine børn bedre. Jeg er tryg ved, at der er lagt en plan for mig nu', siger hun.

Faglig udvikling og fællesskab: Find dit faglige selskab her

'Vores fornemste opgave er at observere og udrede børnene, så når de skal videre, ved deres kommende plejefamilie eller anbringelsessted, hvad der er for udfordringer, og hvad de skal være opmærksomme på. Vores faglighed er med til at sikre, at man anbringer rigtigt fra start', siger socialpædagog og stedfortræder Inger Feldbæk.

I døgnafdelingen er børnene typisk anbragt et halvt til et helt år – og stort set alle bliver herefter anbragt i familiepleje. Ifølge stedfortræder Inger Feldbæk er den faglige og grundige udredning af børnene med til at forebygge sammenbrud i efterfølgende anbringelser. 'Hvis man starter rigtigt, undgår man måske de mange sammenbrud fx i plejefamilier', siger hun.

I familieafdelingen handler arbejdet i høj grad om at observere, guide, støtte og anvise, fortæller familiebehandler Pernille Jensen: 'Vi sætter både ord og handling på alle de ting, man som mor og far gør sammen med sine børn. Forældrene styrkes i at være nærværende og skabe trygge rammer omkring barnet'.

'Børn i vores døgnafdeling er akut fjernet fra hjemmet – og de fleste af dem stoler ikke på voksne. Vi skal genopbygge den tillid – og det gør vi ved at vise børnene, at ja – vi kommer tilbage hver dag. Vi passer på dig. Vi slår dig ikke. Og vi sørger for, at du får nok at spise. Hver dag', fortæller socialpædagog Malene Jensen, som her får fremvist yndlingslegetøjet af et af de fem børn, der lige nu bor i husets døgnafdeling.

En ny chance

Glostrup Observations- og Behandlingshjem er en selvejende døgninstitution under foreningen Livsværk – og består af en døgnafdeling for otte børn i alderen nul-seks år og en familieafdeling med plads til fem familier.

I døgnafdelingen modtager man børn, der har været udsat for vold, seksuelle krænkelser og andre former for massivt omsorgssvigt. Børnene bor der typisk i op til et år – og langt størstedelen af dem bliver herefter anbragt i familiepleje.

I familieafdelingen anbringes børnene ofte direkte fra fødegangen – sammen med deres forældre, som er udfordrede på deres forældreevne. Det er forældre, som følelsesmæssigt og kognitivt har store udfordringer, som ofte har en diagnose – og aldrig selv har haft rollemodeller i deres liv. En typisk udredning varer mellem tre og seks måneder.

Der er i alt 25 medarbejdere ansat, hvoraf størstedelen er socialpædagoger.

Læs mere her

Børn af forældre, der selv burde have være anbragt

En ny chance

Relaterede artikler

Mit faglige fokus: ’Anbringelseshistorier kan være med til at hele traumer’

Anbragte børn har brug for at kende deres egen historie

Gruppeforløb kan styrke beboernes personlige udvikling

Mit faglige fokus: Jeg støtter borgere med selvskade