icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
BA-POA-ZSA.gif
Benny Andersen og Pia Olsen Dyhr besøger døgntilbuddet Bülowsvej for Børn og Familier
anbragte børn

Et børnehjem for hele familien

En midlertidig anbringelse på ’Bülowsvej for Børn og Familier’ kan forebygge en varig anbringelse. Her er hele familien i fokus, og forældrene får støtte til at varetage deres børns behov

Det er fastelavnsmandag. I en kolossal herskabsvilla på Frederiksberg får et skolebarn snart besøg af sin klasse. De skal slå katten af tønden og spise fastelavnsboller. Rammen for fastelavnsfesten er dog ikke helt almindelig, for villaen på Bülowsvej er et døgntilbud til børn og et familietilbud til børn og familier, der har brug for en tidlig forebyggende indsats.

I ’Stuen tv.’ bor ti børn mellem 0 og 14 år i en kortere periode i en anbringelse, i nogle rammer, som kan give en opvækst, der er så tæt på det normale som muligt. Derfor også besøget fra klassen til fastelavn i dag, forklarer forstander Sanne Juliussen.

-Vi vil gerne vise børnenes klassekammerater, hvad et børnehjem - som de kalder det - er i virkeligheden. Når de kommer her hjem aflives forestillingen om, at der er store anonyme sovesale, men derimod en alternativ familie.

Udover fastelavnsgæsterne har villaen i dag besøg af SF’s formand Pia Olsen Dyhr og Socialpædagogernes forbundsformand Benny Andersen for at opleve, hvordan arbejdet med anbragte børn og deres familier foregår i praksis.

Forstander Sanne Juliussen fortæller Lars Petersen, kredsformand Socialpædagogerne Storkøbenhavn, Pia Olsen Dyhr, formand for SF og forbundsformand Benny Andersen om tilbuddet.
Forstander Sanne Juliussen fortæller Lars Petersen, kredsformand Socialpædagogerne Storkøbenhavn, Pia Olsen Dyhr, formand for SF og forbundsformand Benny Andersen om tilbuddet.

Den rette indsats fra starten
Over en periode på tre til seks måneder afdækker familiekonsulenterne barnets udviklingsmæssige ressourcer, potentialer samt behov for støtte i tæt parløb med barnets familie.

 -Vi er optaget af at give barnet eller familien den rette indsats fra starten, det rette match mellem problemstilling og indsats. Alle familier er forskellige. Vi har en bred palet af pædagogiske metoder, og tilpasser forløbet til hver enkelt, siger Sanne Juliussen.

Opholdet på Bülowsvej er midlertidigt. Nogle børn skal hjem og bo hos deres forældre igen, andre skal til plejefamilier eller døgntilbud. Overgangen prioriteres derfor højt på Bülowsvej. De bruger bl.a. video og livshistoriebøger til at bringe barnet godt videre.

- Det er spildt, hvis vi ikke sikrer en ordentlig overgang. Barnets historier skal følge med. Vi gør meget ud af at tale det nye sted op, og barnet har en gennemgående kontaktperson, som er central i overgangen, siger Sanne Juliussen.

I skole som forælder
Forældre og børn kan også sammen få hjælp i Bülowsvejs familiedøgntilbud. Zsa Zsa er mor til en i dag 12-årig dreng, og hendes historie vidner om, hvordan et midlertidigt ophold kan være det, der skal til for at løse en situation, som ellers kan vokse sig meget værre. Zsa Zsa opsøgte på eget initiativ hjælp til sin søn, som på det tidspunkt var i ekstrem dårlig trivsel.

-Han var ikke i stand til at passe sin skole, han så ikke sin far, og han reagerede ved at slå, hver gang jeg bad ham om noget, fx at tage sine sko på eller børste sine tænder. Det var ikke hans skyld, jeg havde ikke lært mit barn at tage imod krav, fortæller Zsa Zsa.

I modsætning til mange af husets andre familier var Zsa Zsa her er egen fri vilje. Gennem opholdet på ti måneder på Bülowsvej lærte hun at skabe en struktur for sin søn, bygge en hverdag op og stille alderssvarende krav. Redskaberne var bl.a. Marte Meo-metoden, hvor man gennem videooptagelser sammen med en familiebehandler gennemgår, hvad der fungerer i samspillet mellem mor og søn.

-Det var på en måde som at være i skole for at blive forælder. Jeg havde brug for at lære, hvad der skal til for at få et barn i trivlsel, siger Zsa Zsa.

Gennem konkrete opgaver i dagligdagen og løbende feedback lærer forældrene at bekræfte deres barn, sætte ord på deres følelser, stille krav og give omsorg.

-Det er svært at vide, hvad det er, man skal give til et barn, hvis man ikke selv har fået det. Vi støtter dem i at udvikle deres forældreevne, forklarer Berit Reimer, stedfortræder på Bülowsvej.

For Zsa Zsa og hendes søn har opholdet gjort underværker. De er flyttet hjem igen og drengen er i trivsel.

-De ting, jeg har lært, har jeg taget med mig hjem. Jeg har lært at stille krav, at bygge min søns selvværd op, og skabe struktur. I dag har han det godt. Han går i skole og ser sin far. Han kan rumme modgang og har udviklet tolerance og empati, siger Zsa Zsa og fortsætter:

-Jeg er så taknemmelig. Vi havde ikke været, hvor vi er i dag, hvis ikke det havde været for det her sted.

Familiebehandlernes arbejde rettet mod forældrene kan spænde fra motivation og hjælp til at komme i misbrugsbehandling til hjælp med  helt lavpraktiske ting.

-Nogle gange handler det om at få hjælp til at få styr på økonomien eller logge ind med  Nem ID. Andre gange laver vi motivationsarbejde, hvor vi støtter forældre i at acceptere, at det er det rigtige for deres barn at være her, siger Berit Reimer.

En anden forælder, som har fået gavn af familiekonsulenternes indsats, er Mette, hvis datter tidligere har boet på Bülowvej. Under forløbet fik datterens far hjælp til sit misbrug, som han er ude af i dag.

-Her bliver bogstavelig talt reddet liv. Min datters far havde ikke levet i dag, hvis ikke det var for Bülowsvej, siger Mette.

Socialpædagog Julie Schaumann viser rundt i Stuen tv., som børnene selv har været med til at døbe døgntilbuddet
Socialpædagog Julie Schaumann viser rundt i Stuen tv., som børnene selv har været med til at døbe døgntilbuddet

Tilknytningsarbejde
Mette og hendes datter var under anbringelsen i et Theraplayforløb. Theraplay-terapi, som er en af de behandlingsmetoder, Bülowsvej tilbyder. Theraplay går ud på, at forælder og barn laver en aktivitet sammen, typisk non-verbal, som at tegne en tatovering på hånden af hinanden, synge en sang sammen eller smøre creme på hænderne.

-Det handler bl.a. om at spejle sit barn og hjælpe dem til at holde opmærksomheden og være i samværet. Man får et helt særligt nærvær med sit barn, også selv om min datter er stor nu, fortæller Mette.

Via Theraplay kan man genskabe kropslige glædesfyldte situationer fra den tidlige barndom, som fx kildelege. Børnene mærker en lykkefølelse. Det styrker tilknytningen, forklarer Sanne.

En stærk oplevelse
Besøget på Bülowsvej gjorde stort indtryk på Socialpædagogernes formand og understreger, hvor vigtigt det er, at børn og familie kommer det rigtige sted hen.

- Hold da op - sikke en socialpædagogisk faglighed vi blev mødt med. Vi må have en ambition om, at børnene og deres far og mor SKAL have det rigtige faglige tilbud første gang. Alt for mange børn skal igennem så grueligt meget, før de får det rigtige tilbud, siger Benny Andersen og fortsætter:

- Bülowsvej og deres arbejde er jo livsforandrende for både børn og forældre. Det var en stærk oplevelse, og giver ordene stolt socialpædagog, så megen mening. 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbundsnyheder