icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
m-rke-velf-rden-8.png
OK20

OK20: Dato for forhandlinger fastsat

Socialpædagogerne kan snart komme i gang med overenskomstforhandlingerne på det private område. Den 6. marts skal forbundet forhandle med Dansk Erhverv

Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked er i fuld gang. De store områder er faldet på plads og det betyder, at det snart er tid til, at Socialpædagogerne skal forhandle med arbejdsgiverparten Dansk Erhverv om Landsoverenskomsten for private opholdssteder.

Der er nu planlagt en dato for forhandlingerne, som kommer til at foregå fredag den 6. marts.

Når parterne frem til en aftale, bliver den derefter sendt til urafstemning blandt de medlemmer, der er omfattet af overenskomsten.

Forud for forhandlingerne har Socialpædagogerne og Dansk Erhverv udvekslet krav. Socialpædagogernes krav drejer sig om løn, pension, arbejdstid og tillidsrepræsentanternes vilkår. Læs mere om Socialpædagogernes krav her: Socialpædagogerne har udtaget krav til OK20 på det private område

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Overenskomst, Forbundsnyheder