icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Peder-Hvelplund-SK01.jpg
Relationsarbejdet er vigtigt i politik - og så er det vigtigt at holde jordforbindelsen og ikke blive forledt til at tro, at det er dig som person, der er den vigtige. For det er jo den sædet i Folketinget, husker socialpædagog og MF (Ø) Peder Hvelplund sig selv på.
SPRINGET

Politik handler også om at skabe relationer

Peder Hvelplund tog springet fra at være socialpædagog til at arbejde som folkevalgt på Christiansborg for Enhedslisten

Du har taget springet til Christiansborg. Hvad savner du ved at være socialpædagog?
Jeg savner den mellem­menneskelige kontakt. Selvom det, vi laver på Christiansborg, har stor betydning for den konkrete virkelighed, så er det alligevel ret abstrakt. Jeg savner den nære kontakt med især borgere, men også kolleger. At finde løsninger, der sikrer, at et menneske finder sin plads i samfundet.

Hvordan er du socialpædagog på Borgen?
For at finde en løsning sammen med mennesker, man er politisk uenig med, skal man kunne skabe relationer. Du skal bruge din empati og kunne forstå, hvad den anden mener. Sådan skaber man de gode løsninger – og sådan bliver man lyttet til. Er man hele tiden konfrontatorisk, så lytter folk ikke til dig i længden. Så en måde at bekæmpe sine modstandere er også, at man insisterer på at ville forstå dem.

Hvordan repræsenterer du socialpædagoger?
Konkret i forbindelse med finansloven har jeg arbejdet for at sætte psykiatrien på dagsordenen. Der er mange, der synes, at psykiatrien er vigtig, men det er sjældent, at folk synes, det er det vigtigste. Jeg har igennem mit arbejde set, hvor meget psykiatrien halter og i den grad har været underprioriteret i lang tid. Så den dagsorden har jeg været med til at løfte sammen med både faglige organisationer og bruger­bevægelser uden for Christiansborg.

Hvad sætter du mest pris på?
Det er et kæmpe privilegium at være med til at lave lovgivning. Og at opleve, hvor velfungerende et demokrati vi faktisk har. Folketingets egne embedsfolk giver fantastisk god og uvildig rådgivning. Når man kommer over i et ministerium, er det omvendt tydeligt, at embedsfolkene arbejder for en politisk dagsorden. Ministeriets embedsfolk siger ikke noget, der er forkert – men de siger bare heller ikke altid det, der er rigtigt.

Hvad har overrasket dig ved jobbet?
Det er skræmmende, at det er mig, der er nødt til at træffe beslutningerne. Jeg er den. Jeg har lavet politik hele mit liv, og jeg har altid kunnet ringe til fx sundhedsordføreren, hvis jeg var i tvivl om noget. Men hov, nu er det pludselig mig, der er sundhedsordføreren.

Hvordan påvirker det dig at være den?
Er der noget, jeg gerne vil vide mere om, så har alle altid tid til at mødes. Men i alle de privilegier er det vigtigt at huske på, at det ikke er mig, der er vigtig. Det er den kasket, jeg har på, der er vigtig. Mange oplever jo indimellem, at nogle kommer i den vildfarelse, at det er dem, der er vigtige. Jeg er derfor meget glad for Enhedslistens rotationsprincip, så jeg selv husker på det.

Har du også taget et spring i dit arbejdsliv?

Og har du lyst til at fortælle om det? Så send en mail til fagbladet Socialpædagogen

CV for Peder Hvelplund

2019: Stedfortræder i Folketinget og senere valgt for Enhedslisten

2016: Stedfortræder i Folketinget

2011: Social mentor på jobcentret i Hjørring

1998: Støttekontaktperson og senere opsøgende medarbejder for socialt udsatte i Hjørring Kommune

1994: Hjemmevejleder i bofællesskab for psykisk udviklingshæmmede i Hjørring

1993: Uddannet fritidspædagog fra Hjørring Seminarium

Fra socialpædagog til folkevalgt

Peder Hvelplund tog springet fra at være socialpædagog til at arbejde som folkevalgt på Christiansborg for Enhedslisten

Job- og karriererådgivningen tilbyder gode råd og sparring til dig, der overvejer at skifte spor.

Ring mandag kl. 14 til 17 på 7248 6060 eller bestil tid til en samtale på 7248 6000

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Socialpolitik