Vi skal skabe gode børneliv trods svigt
Skolegang, forældrestøtte og relationsarbejde er vejen til en ny start for anbragte børn, mener man på skole- og behandlingshjemmet Orøstrand. Men det kræver høj faglighed at vurdere, hvad det enkelte barn har brug for – og ikke har brug for
Et barn får sig en rugbrødsmad med ekstra ristede løg. Et andet spiller PlayStation. Men ellers er der helt tomt og stille på skole- og behandlingshjemmet Orøstrands gange. For i dag står der ’fysik’ på skoleskemaet, og børnene og den interne skoles lærere har taget færgen over til Sjælland for at låne faciliteter på den lokale folkeskole.
Helt ekstraordinært får forbundsformand Benny Andersen derfor lov til at komme rundt og se både den interne skole og de tre afdelinger, hvor børnene bor.
– Det er børnenes hjem, og derfor er det kun, når de ikke er hjemme, vi viser rundt, eller når børn og medarbejdere selv inviterer ind, at der kommer gæster på boafdelingerne, forklarer forstander på Orøstrand Søren Nielsen.
Alle skal i skole
Der bor 24 børn og unge på Orøstrand. De har alle brug for en intensiv behandlingsindsats, fordi de er omsorgssvigtede, ofte tidligt skadede og med tilknytningsforstyrrelse. Og mange af dem har diagnoser som følge af traumer efter fysiske og/eller psykiske overgreb.
På Orøstrand ser man arbejdet med relationer som vejen til forandringer i børnenes liv. Desuden er arbejdet med børnenes familier vægtet højt. Og så er det overbevisningen, at skolegang kan sikre gode børneliv på trods af svigt. Derfor skal alle børnene gå i skole. Det er de voksnes opgave at finde ud, hvordan.
Så nogle af børnene går på den lokale folkeskole på Orø eller i Holbæk, mens andre går på skole- og behandlingshjemmets interne skole, fortæller Sissel Steen-Nielsen, der er stedets skoleleder.
– Vi gør rigtig meget for at støtte og følge børnene, så de kan gå i den almindelige folkeskole. Det kan konkret betyde, at et barn skal have en støtte med hver dag. Men det er ikke alle, det lykkes for. For det er drønhårdt, hvis man både er bagud i skolen og enormt udfordret relationelt. For dem betyder det meget, at vi har den interne skole, siger hun.
Uanset hvor, børnene går i skole, bliver de mødt af høje forventninger. Og de bliver mindet om, at undervisning er vigtigt og noget, de har krav på. På den måde får børnene lov til at stå på tæer, men uden at blive skubbet ud over kanten, fortæller Søren Nielsen.
– Vores undervisning skal være så tæt på almenområdet som muligt, for ellers møder børnene voldsomme problemer, når de bliver hjemgivet og skal til at gå i skole på en almindelig folkeskole eller på en ungdomsuddannelse, hvilket vi oplever, at de gør hurtigere i dag end tidligere, siger han.
Holder den faglige fane højt
Han og medarbejderne gør sig grundige overvejelser, inden de modtager et anbragt barn – både i forhold til at vurdere skolevalg, men også om hvorvidt Orøstrand i det hele taget er det rette sted for barnet.
– Uanset økonomi må vi aldrig sige ja til et nødlidende barn, hvis vi ikke kan hjælpe det. Vores børns vanskeligheder medfører kriminalitet, misbrug/selvmedicinering eller psykiske lidelser, men er det deres hovedproblematik, er de også bedre tjent med et andet sted en Orøstrand.
– Der holder vi den faglige fane højt. Også selvom det kan betyde, at vi kan gå ned med den, supplerer Sissel Steen-Nielsen.
Socialpædagogik i verdensklasse
Det kræver ekstremt høj faglighed at støtte og hjælpe udsatte børn og unge, men også at kende sin grænse, understreger Benny Andersen.
– Det her sted er gennemsyret af faglighed og viser socialpædagogisk arbejde i verdensklasse. Man får ondt i maven ved tanken om de børn, der skal så grueligt meget igennem, før de kommer til det rigtige anbringelsessted. Her møder de måske for første gang voksne, de kan stole på, og som giver dem muligheder i livet. Dét tager jeg med mig hjem og med i det videre arbejde med regeringens forslag om, at vi skal gøre det bedre for anbragte børn, siger han.
