icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Topbillede-Torben-Christiansen-3.jpg
Torben Christansen har betalt for at spise sammen med de unge siden '96. Nu har han fået kostpenge retur for de seneste fem år.
DIT FORBUND

750.000 kr. i kostpenge

Et pædagogisk måltid skal man ikke selv betale for. Det er kernen i en sag, hvor ca. 200 medarbejdere på ungdomsinstitutionen Egely har fået tilbagebetalt fem års kostpenge. Et samlet beløb på godt 750.000 kr.

Vi har altid betalt for kost. Selv har jeg siden ’96 betalt for at spise mine måltider sammen med de unge, og det har egentlig aldrig været noget, vi har stillet spørgsmål til. Ingen har jo vidst bedre.

Sådan lyder det fra Torben Christiansen, som er tillidsrepræsentant på ungdomsinstitutionen Egely i Nørre Aaby på Fyn. En sikret døgninstitution, der tilbyder botilbud og skole-dagtilbud til unge mellem 10 og 18 år.

Men da Torben Christiansen i januar 2019 kontaktede faglig konsulent i Socialpædagogerne Lillebælt Lis Svanberg for at få hjælp til et par spørgsmål om lokale frokostaftaler, fik han sig noget af en overraskelse.

’Hov hov – betaler I for at spise? Er I tvunget til at spise med de unge, og må I ikke have en madpakke med? Jamen så er der tale om et pædagogisk måltid. Jeg tror, I har en sag – det må vi lige kigge på,’ lød svaret nemlig fra Lis Svanberg.

– Det kom helt bag på mig, for i min optik var det bare sådan, at vi skulle spise den mad, der blev serveret, og også betale for den. Men faktisk havde vi i det lokale MED-udvalg i 2014 skrevet ned i et udspil, at der var tale om et pædagogisk måltid. Og den formulering viste sig pludselig at være vigtig, siger Torben Christiansen.

Faktisk havde vi i det lokale MED-udvalg i 2014 skrevet ned i et udspil, at der var tale om et pædagogisk måltid. Og den formulering viste
sig pludselig at være vigtig.

Torben Christiansen, TR Egely

Et måltid sammen med de unge
Det hele handler nemlig om betegnelsen ’et pædagogisk måltid’, der kendetegnes ved to ting: De ansatte spiser sammen med beboerne – og de ansatte spiser det samme som beboerne.

I 2003 blev det med en faglig voldgift slået fast, at en arbejdsgiver, der pålægger medarbejdere at deltage i pædagogiske måltider, ikke kan kræve betaling herfor.

Netop den faglige voldgift lænede Lis Svanberg sig op ad, da hun kontaktede arbejdsgiveren, Region Syddanmark, for at oplyse om, at de socialpædagogiske medarbejdere på Egely de sidste mange år uretmæssigt var blevet opkrævet betaling for pædagogiske måltider.

– Både ledelsen og regionen lagde sig fladt ned med det samme, for med den faglige voldgift i hånden og det, at de på Egely selv havde formuleret aftalen på skrift som et pædagogisk måltid, var der ingen tvivl om sagen, fortæller Lis Svanberg.

Og så begyndte det store detektivarbejde ellers med at opspore, hvor mange medarbejdere der var blevet opkrævet betaling for pædagogiske måltider, hvor mange gange – og i hvor lang tid.

– Vi forsøgte at gå langt tilbage, men desværre siger reglerne, at vi kun kan gå fem år tilbage. Og det er så endt med, at vi i alt har fået ca. 750.000 kr. retur i kostpenge, som skal fordeles mellem de involverede medarbejdere. Og de penge blev udbetalt til medlemmerne i december, siger Lis Svanberg.

Mere omhu og omtanke
Beløbet varierer fra medarbejder til medarbejder, alt efter hvordan man er ansat. Men fx har Torben Christiansen som fuldtidsansat fået tilbagebetalt 14.400 kr. i kostpenge for de sidste fem år.

– Jeg er da virkelig glad for, at Lis var opmærksom på det her, for ellers var vi bare fortsat. Vi talte endda om at sætte prisen op for det pædagogiske måltid, siger han.

Nu er Socialpædagogerne Lillebælt i gang med at afdække, om der er tilsvarende sager dels på andre arbejdspladser – og dels i nogle tidligere enkeltmandsprojekter.

Imens fortæller Torben Christiansen, at der i kølvandet på sagen overraskende nok er opstået en helt ny bevidsthed omkring måltidet blandt kollegerne.

– Vi er nok alle begyndt at tænke lidt mere over, hvad et pædagogisk måltid egentlig er, og hvad det indebærer, at vi skal spise med de unge. Og ud over det med at tænke over, hvordan vi så spiser sammen, er vi faktisk også blevet mere bevidste om, hvad vi spiser – og tænker mere over, hvor meget mad vi laver. Så hele sagen har ført mere omtanke og omhu med sig, siger Torben Christiansen.

Hvad er et pædagogisk måltid?

Et pædagogisk måltid betragtes som
en naturlig del af arbejdet som socialpædagog: det at agere som rollemodel i spisesituationer med personer, der har behov for at opleve og lære basale spisevaner, typisk børn eller personer med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.

Med et pædagogisk måltid spiser de ansatte sammen med beboerne – og de spiser det samme som beboerne. Man kan som medarbejder sige nej til at betale for maden, når der er tale om et pædagogisk måltid. Idéen er jo, at man skal spise sammen med borgeren som et led i spise­træning og samværet over et måltid. Derfor er spisningen også at betragte som arbejdstid.

Kontakt din kreds, hvis du er i tvivl om, hvorvidt måltidet på din arbejdsplads er et pædagogisk måltid.

Læs mere om pædagogiske måltider på sl.dk

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Kredse, TR og AMR