icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Irene-Moesgaard-foto.jpg
#socialpædagog

Under corona må vi alle hjælpe til

Normalt er hun familiebehandler i egen klinik. Men under coronakrisen er der ikke mange kunder i butikken, så i stedet har Irene Moesgaard meldt sig som vikar

  • / Foto: Privat
  • 04-2020 /

Mit navn er Irene Moesgaard, jeg er 61 år og er til daglig familiebehandler i min egen klinik. Med corona har jeg dog ikke mange kunder i butikken, så jeg har meldt mig som vikar og hjælper til på et psykiatrisk sygehus og i to bofællesskaber.

I en krisesituation som den, vi står i lige nu, må alle træde til og hjælpe, hvor de kan. Jeg er rask, jeg har stor erfaring – og jeg lægger gerne mange timer i den indsats, der er brug for lige nu.

Men meget er anderledes. Og jeg mærker tydeligt på borgerne, at de har svært ved at forstå, at vi nu pludselig skal holde fysisk afstand, og at vi spritter af og vasker hænder hele tiden. Nogle reagerer med vrede og frustration, andre ved at tage afstand fra hele situationen.

Derfor er det vigtigt, at vi som socialpædagoger prøver at gøre tingene, som vi plejer. Jeg gør alt for at udstråle: Jeg har styr på det, jeg passer på jer. Vi må bevare roen, for ellers begynder borgernes fortvivlelse og usikkerhed lynhurtigt at brede sig.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Coronavirus, Socialpædagogisk praksis