icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Niels og Tine - bagsiden.jpg
Niels Gregersen får fine ord med på vejen af sin kollega Tine Pharao
DET JEG SER

Niels er god til at se behov

Socialpædagogerne Tine Pharao og Niels Gregersen er kolleger på Syrenen – et hjem for ni beboere med udviklingshæmning, som er en del af Blomsterhusene i Gentofte

Min kollega Niels har været kontaktperson for den samme borger siden ’92 – og de to har et helt særligt bånd.

Borgeren har varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og har det svært med for meget larm og snak – men Niels taler ikke særlig højt, så de to formår at kommunikere næsten uden ord. Når Niels træder ind i rummet, falder borgeren til ro. Og han kan få hende til ting, som vi andre ikke altid lykkes med. Fx vil hun gerne have skiftet trøje hele tiden, ligesom hun ofte sidder med hånden i munden – men det holder hun op med, når Niels er hos hende. Han er så god til at se hendes behov og se hende som menneske – og det er superinspirerende at mærke, hvordan de to har en helt speciel relation opbygget gennem mange år.

Niels er det fineste eksempel på den tilgang, vi har her i huset: at vi behandler alle borgere ens ved at behandle dem forskelligt.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Boenheder, Kognitiv