Pårørende siger det med blomster
Socialpædagoger og kolleger ved Landsbyen Sølund har fået takkebrev og blomster fra de pårørende. Vi sætter stor pris på deres indsats under coronakrisen, fortæller Margit Graves Ponsaing, der er formand for pårørendeforeningen og mor til Johan
’På eksemplarisk vis og med enorm flid og engagement nytænkes den gamle hverdag, så vores beboere fortsat får den omsorgsfulde hverdag. (…) Vi pårørende til beboere på Sølund tænker meget på Jer, og vi siger tusind tak for Jeres store indsats i denne svære tid med store udfordringer.’
Sådan skriver foreningen af pårørende i et brev til socialpædagogerne og alle de andre ansatte i Landsbyen Sølund, hvor der bor 240 andre voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som tak for medarbejdernes indsats under coronakrisen. Desuden har de pårørende sendt 35 blomsterbuketter i varme sommerfarver af sted til alle boenhederne.
– Vi er meget glade og taknemmelige over, at vi ved, at vores pårørende er i gode hænder, og vi sætter stor pris på, at medarbejderne med deres liv som indsats passer på dem, siger Margit Graves Ponsaing.
Læs også historien om, hvad det betyder for Bente Elise Hansen, at hendes søn er i gode socialpædagogiske hænder under coronakrisen.
Vi er ekstra sårbare
Ud over at være formand for pårørendeforeningen på Sølund, er Margit Graves Ponsaing også mor til 39-årig Johan, der har boet på Sølund i snart 20 år.
Som der også står i takkebrevet, har det være en glæde for Margit Graves Ponsaing og hendes søn, når socialpædagogerne i sønnens boenhed har arrangeret FaceTime-opkald hjem til forældrene, at de har erstattet det nedlukkede aktivitetscenter med aktiviteter i boenhederne, og at de har været så påpasselige med ikke at bringe smitte til og fra arbejde.
– Som forældre til et barn med et handicap er man en sårbar sjæl – man har jo altid antennerne ude i forhold til, hvordan ens barn har det. Vi har stor tillid til personalet og et godt samarbejde med dem, og det betyder virkelig meget, siger hun.
Margit Graves Ponsaing oplever især, at socialpædagogerne har blik for borgernes forskellighed og giver hver enkelt den tryghed og kærlighed, de har brug for.
– Det eneste, beboerne har til fælles, er, at de har en permanent, psykisk funktionsnedsættelse. Ellers er de jo vidt forskellige. Det stiller store krav til personalet. Og så har min søn en mere end almindeligt veludviklet sans for stemninger, og han kan mærke, at de virkelig vil ham, siger hun.
Godt i vej
Netop derfor er der heller ingen tvivl om, at Johan ved, hvor han har hjemme, selvom han besøger sine forældre hver tredje weekend og i alle ferier.
– Når vi henter ham, spørger han altid, hvornår han skal hjem igen. For han vil rigtig gerne på weekendophold hos os, mens Sølund er hans hjem. Det betyder meget for os – ligesom da hans to søskende flyttede hjemmefra – at han har et godt liv. For vi er her jo ikke evigt, siger Margit Graves Ponsaing.
En del af kampagnen #DeStærkeste
Artikel er en del af kampagnen #DeStærkeste. Med kampagnen går Danske Handicaporganisationer og Socialpædagogerne sammen om at vise hvordan mennesker med handicap, deres familier og socialpædagoger skaber særlige øjeblikke og bekæmper ensomhed under corona.
'Vi beder i virkeligheden de svageste om at være de stærkeste i denne tid'. Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen, da hun talte om en mulig genåbning af Danmark efter påske.
Se og del billeder under #Destærkeste eller send dit bidrag til webmaster@sl.dk.dk