Søren hjalp Gustav ud i livet
Som ungementor oplevede Søren Christian Gaardbo sit arbejde få stor betydning, da han hjalp en ung, der havde buret sig inde med sin PlayStation i stedet for at gå i skole
Du kan aldrig bare gøre det samme. Du har altid en kæmpe pædagogisk opgave med at tage udgangspunkt i den enkelte unge.
Sådan opsummerer 53-årige Søren Christian Gaardbo en af de vigtigste essenser i sit arbejde som ungementor i Efterværnsenheden i Frederikshavn. Og den tilgang fik han brug for, da han for godt et år siden blev ungementor for en 17-årig dreng, der gennem tre-fire år stort set bare havde buret sig inde på sit værelse og spillet PlayStation uden at afslutte folkeskolen.
– Første gang jeg så Gustav, var han en meget indelukket dreng, der undveg øjenkontakt og ikke gav udtryk for at have nogen drømme eller ambitioner. Siden er der sket en helt fantastisk udvikling, som ingen havde set komme, siger Søren Christian Gaardbo.
Biler blev det fælles tredje
I Gustavs tilfælde var målet i første omgang bare at etablere en kontakt.
– Min erfaring som socialpædagog gennem 20 år er, at du aldrig skal lægge ud med at konfrontere den unge med det, han eller hun har svært ved. Du skal starte med noget ufarligt. Jeg fangede hurtigt, at Gustav var interesseret i biler, og da jeg selv skulle have en ny bil, spurgte jeg, om han ikke ville med til Aalborg og prøvekøre forskellige. Det syntes han var vældigt sjovt.
Sideløbende gjorde Søren Christian Gaardbo meget ud af at tale med Gustavs mor – både i telefonen og hen over kaffen.
– Jeg lyttede på hende og undlod at komme med en masse bebrejdelser, men anerkendte, at hun havde forsøgt at gøre det bedste for sit barn. Det lykkedes at få hende til at få tillid til mig, og det er jeg helt sikker på smittede af på Gustav. Hun sagde ligesom god for mig.
Min erfaring som socialpædagog gennem 20 år er, at du aldrig skal lægge ud med at konfrontere den unge med det, han eller hun har svært ved. Du skal starte med noget ufarligt.
Søren Christian Gaardbo, socialpædagog og ungementor
Sparede på ordene
Med Gustav tog Søren Christian Gaardbo i sit arbejde afsæt i Gustavs interesse for biler og viste ham en vej, der kunne ende i førerhuset på en lastbil.
I første omgang sagde Gustav ja til at deltage i et forløb, hvor han sammen med andre unge kunne lære at tackle udfordringer som angst og depression. Søren Christian Gaardbo hentede ham hver gang på matriklen og kørte ham derhen.
Næste skridt var aktivitetstilbuddet Netværket, hvor Gustav bl.a. var med til at lave en træterrasse. Og efter et halvt års tid var han klar til at påbegynde en erhvervsfaglig grunduddannelse, der på sigt kan bane vej til chaufførjobbet.
Står altid standby
For Søren Christian Gaardbo står Gustav som et lysende eksempel på, at man med efterværn kan gøre en kæmpe forskel.
– For mig var den største succes, da jeg kunne begynde at slippe den tætte kontakt til Gustav, for vores fornemste opgave er jo at gøre os selv undværlige. Det skete på Netværket, hvor det gik over al forventning. I takt med at han fik god kontakt til socialpædagogerne der, begyndte jeg at trække mig, for Gustav skal ikke forholde sig til alt for mange mennesker. Men han er stadig i efterværn, og jeg står standby, hvis han på et tidspunkt skulle få problemer.
’Gustav’ hedder noget andet i virkeligheden.
Hvad er efterværn?
Efterværn er et kommunalt tilbud om støtte til unge mellem 18 og 22 år, der umiddelbart op til deres 18-års fødselsdag enten har været anbragt eller har haft en fast kontaktperson.
Efterværn kan have flere forskellige former. De mest almindelige omfatter enten en forlængelse af anbringelsen, så den unge fx bliver boende i plejefamilien, tildeling af en fast kontaktperson – eller en udslusningsordning, så den unge i en periode stadig er tilknyttet sit tidligere anbringelsessted.
Efterværn kan også indebære helt andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig voksentilværelse.
Kilde: socialstyrelsen.dk
Derfor er der behov for en bedre efterværnsindsats:
- To ud af fem hjemløse unge i Danmark er tidligere anbragte.
- 44 pct. af alle anbragte unge har fået en psykiatrisk diagnose som 19-årige mod 7 pct. af alle unge generelt.
- Hver sjette tidligere anbragte er på førtidspension, når han eller hun fylder 30.
- Kun seks ud af ti unge i målgruppen modtager efterværn. Samtidig er der stor variation mellem kommunerne i forhold til brug af efterværn – og ikke nogen tydelig sammenhæng mellem de unges udfordringer, og hvem der får efterværn.
Kilde: Rapporten ’Ung mellem anbringelse og eget hjem’ udgivet af Bikubenfonden og Socialt Udviklingscenter SUS – samt Socialstyrelsens rapport ’Efterværn og den gode overgang til voksenlivet – Undersøgelse af efterværnsområdet i Danmark’