Uniformer eller ej?

Som socialpædagoger varetager vi også sundhedsfaglige opgaver, og her bliver der stillet krav til vores beklædning, så vi fx ikke må have lange ærmer eller fingerringe på, ligesom tøjet skal vaskes ved bestemte temperaturer. Fagforeningen burde kæmpe for, at vi får stillet arbejdstøj til rådighed, så man kan skifte tøj og evt. tage et bad, inden man tager hjem. Jeg går bestemt ikke ind for, at vi skal tilbage til et patientperspektiv – tværtimod skal vi kæmpe for at bevare borgerperspektivet. Men jeg mener godt, at det kan forenes med at have arbejdstøj – det behøver jo ikke være kitler, men kan se ud som helt almindeligt tøj.

NEJ
Maiken Agertoft Jørgensen,
socialpædagog, botilbuddet Kamager, Storkøbenhavn

Jeg tror, at uniformer påvirker relationen negativt. Som socialpædagog betyder ligeværdighed i relationen utrolig meget. Jeg synes, det skaber et skel, hvis jeg kommer i et bestemt sæt tøj og signalerer: ’Her kommer jeg og skal hjælpe dig.’ Det betyder også noget for min egen identitet. Jeg mister noget af min faglighed og min identitet. Når vi alle er ens, udvisker det, hvem jeg er som menneske. Jeg har prøvet at være tvunget til at arbejde i uniform, da jeg arbejdede på et plejecenter. Her fik jeg virkelig dårlige erfaringer med det og kæmpede imod det. Nogle gange blev jeg tiltalt eller omtalt som ’damen’ eller ’hallo!’. Man blev en ting – der var ikke den relation mellem os som individer. Men jeg er ikke et anonymt personale, men Maiken. Uniformer signalerer en sundhedsfaglig tilgang, mens vi som socialpædagoger først og fremmest kigger på mennesket. Derfor er jeg meget imod uniformer. Men jeg går ind for, at vi skal have tøjpenge, som kompenserer for, at vores tøj bliver slidt af arbejdet.