'Jeg er vigtig for mig selv'
Nogle gange kan et vendepunkt eller et nyt selvbillede føres tilbage til et enkelt øjeblik. Et øjeblik hvor det anes, at ting falder på plads. Sådan gik det til, da socialpædagog Helle Trier lavede en øvelse med en beboer.
’Skriv alle dine begrænsende overbevisninger om dig selv,’ siger jeg til den unge kvinde. Vi sidder på hendes værelse på den socialpsykiatriske døgninstitution, hvor hun er i behandling. Vi skal lave en øvelse, hvor hun først skriver alle sine begrænsende overbevisninger – og bagefter det modsatte. Hun har skrevet ’Jeg er ikke vigtig for nogen’ og kigger spørgende på mig, da hun skal skrive det modsatte. ’Du kan jo skrive, at du er vigtig for dig selv?’ foreslår jeg. Hun smiler stort. Hun kan godt lide, at den positive overbevisning ikke handler om andre, men faktisk bare om hende selv. Jeg beder hende om at kigge sig selv i spejlet og læse de positive sætninger højt. Det er grænseoverskridende, og i starten griner hun over situationen. Men efter de første fem sætninger har hun knækket koden. Hun kigger sig i spejlet og siger: ’Jeg er vigtig for mig selv.’
- Helle Trier, socialpædagog på en socialpsykiatrisk behandlingsinstitution for unge
Har du lyst til at fortælle?
Nogle øjeblikke står lysende klart længe efter. En konkret situation, hvor mødet mellem socialpædagog og borger kan noget helt særligt. Har du en fortælling, så skriv til Nyhedsrum@sl.dk