Socialpædagoger: Vi skal stille de rette krav til børnene
På døgninstitutionen Bakkevej er der særlig fokus på at understøtte børnenes læring. Det sker blandt andet med et tæt samarbejde med skolerne.
’Godmorgen. Ib er på vej til skolen, men det er bestemt ikke matematik, der trækker i dag. Han glæder sig til idræt.’
Sådan kan det lyde, når socialpædagog Anders Klug skriver en SMS til et af hans kontaktbørns lærere.
– Hvis vi kun lige med det yderste har kunnet motivere et barn til at gå i skole, er det jo vigtigt, at læreren er forberedt, siger han.
På den og mange andre måder spiller Anders Klug og de andre socialpædagoger på døgninstitutionen Bakkevej i Hedensted en afgørende rolle for de anbragte børns skolegang.
– Ofte handler det om at klæde lærerne på og dele den viden, vi har om børnene. Fx ved at sige: ’Max har brug for at se en mulighed for succes, hvis han skal begynde på noget nyt.’ Vores socialpædagogiske faglighed kommer tit i spil ved, at vi vender tingene lidt på hovedet og undersøger, hvilke nye ting man kan prøve at gøre, hvis noget ikke fungerer. Fx har vi i samarbejde med en specialskole skræddersyet et undervisningstilbud, så et barn byggede en seng med pedellen, siger Anders Klug.
Selv om det i en bestemt periode kan være bedst at skrue ned for de faglige krav, betyder det ikke, at man skal gøre det i hele skolegangen. Det er også vigtigt at have positive forventninger om, at barnet kan og vil lære noget.
Anders Klug, socialpædagog
Vinduer på Bakkevej
Når Anders Klug får et nyt kontaktbarn, går der aldrig ret lang tid, før han kontakter skolen, så han og lærerne kan få sat ansigt på hinanden.
– Og hvis barnet ønsker det, kommer jeg også med ind i klassen og møder de andre børn. Så fortæller jeg om Bakkevej og giver dem mulighed for at stille spørgsmål, og jeg har fået de mest mærkelige som: ’Er der vinduer?’ Bagefter inviterer jeg hele klassen med hjem på Bakkevej, siger han.
Samarbejdet med skolen handler nemlig ikke kun om grammatik og matematik, for som forstander Jakob Eiriksson udtrykker det:
– Ærlig talt er der jo mange børn, der ikke først og fremmest glæder sig til skolen, fordi de gerne vil lære noget, men fordi de gerne vil være sammen med deres kammerater.
Anders Klug supplerer:
– Man skal ikke underkende betydningen af sunde relationer og fællesskaber, men for nogle anbragte børn er det hårdt arbejde at have og få en legeaftale. Måske fordi de på grund af forældrenes misbrug slet ikke har været vant til at kunne invitere nogle med hjem. Og så går vi ind og faciliterer. Nogle gange handler det bare om at servere noget knækbrød med syltetøj. Andre gange er der mere brug for ro, så min opgave bliver at lave noget udenfor med de andre børn. Og nogle gange skal samværet være voksenstyret for at lykkes, så jeg fx er med til en gang dåseskjul, siger han.
Socialpædagogerne præsenterer samlet anbringelsesudspil
Skole og uddannelse er blandt de vigtigste beskyttende faktorer ift. trivsel i voksenlivet. Men anbragte børn klarer sig markant dårligere i skolen og langt færre får folkeskolens afgangseksamen sammenlignet med deres jævnaldrende.
Socialpædagogerne har flere konkrete forslag til, hvordan vi løfter anbragte børns skolegang og fritidsliv. Et af dem er:
- Der skal udarbejdes en trivsels- og læringsplan i forbindelse med anbringelse og hjemgivelse, som skal opdateres løbende. Anbringelseshjem, sagsbehandler, forældre og barn skal sammen lave en plan for, hvordan der opnås trivsel, inklusion i fællesskaber og læring. Herunder også hvordan anbringelseshjemmet kan understøtte læring og venskaber, og hvilke yderligere læringstiltag barnet har brug for – fx lektiehjælp eller Learning Camps ved Lær for Livet.
Forslaget er en del af Socialpædagogernes samlede anbringelsesudspil 'En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn', som blev præsenteret på Socialpolitisk Topmøde den 4. september.
Rette krav
I forhold til den faglige læring handler det i meget høj grad om at stille de rette krav og forventninger: Hverken for store eller for små.
– Da det engang var ved at spidse helt til, så et barn var lige ved at opgive skolen, foreslog vi fx, at lærerne i en periode overhovedet ikke skulle stille nogen krav. Bare barnet var på skolen, var det godt nok – også selv om han bare sad og lyttede til musik. Og hvis lærerne fik kontakt, skulle de ikke gøre andet end at smile. På den måde lykkedes det at få ham til at blive i skolen, og senere var han så mere parat til at lære, siger Anders Klug, der understreger, at der altid er tale om øjebliksbilleder.
– Selv om det i en bestemt periode kan være bedst at skrue ned for de faglige krav, betyder det ikke, at man skal gøre det i hele skolegangen. Det er også vigtigt at have positive forventninger om, at barnet kan og vil lære noget.
Af samme grund har Bakkevej også indført en daglig lektiecafé, så børnene hver dag læser lektier hjemme i 15-20 minutter sammen med socialpædagogerne – og hvis de ikke har noget for, læser de fx i en bog.
Nu har vi i endnu højere grad en undersøgende tilgang, når et barn ikke har lyst til at gå i skole. Hvordan kan det være? Og hvordan kan vi – i samarbejde med skolen – skabe mere motivation?
Jakob Eiriksson, forstander
Nye metoder
Jakob Eiriksson fortæller, at Bakkevej altid har haft fokus på børnenes skolegang, men at de inden for de sidste år har fået nye redskaber til det:
– Sidste år blev vi færdige med en 3-årig intern uddannelse i narrativ terapi, der kort fortalt handler om at være nysgerrig og undersøgende – og lede efter de bagvedliggende årsager til børnenes adfærd. Formålet med uddannelsen var ikke at skabe et bedre læringsmiljø, men det er blevet et af resultaterne, for nu har vi i endnu højere grad en undersøgende tilgang, når et barn ikke har lyst til at gå i skole. Hvordan kan det være? Og hvordan kan vi – i samarbejde med skolen – skabe mere motivation, spørger han.
En anden metode handler om at vende svagheder til styrke.
– Vedholdenhed kan fx blive opfattet negativt, hvis et barn siger: ’Jeg vil ikke læse det her. Du får mig ikke til at læse det. Lige gyldig hvad du gør, så læser jeg det ikke.’ Men vedholdenhed kan jo også være noget positivt. Og så gælder det om at vende barnets fortælling om sig selv som vedholdende fra noget negativt til noget positivt, siger Jakob Eiriksson.
Ude med snøren
Det er en længere proces, der begynder med at man gør barnet opmærksom på vedholdenhed som en positiv egenskab. Fx ved at fortælle om et andet barn, der hurtigt gav op på en fisketur.
– Så kan man fx sige: ’Hvis han havde kastet snøren ud ti gange uden at fange noget, gad han ikke mere. Sådan er det ikke med dig. Jeg tror, du kunne stå hele dagen og blive ved med at prøve at fiske, fortæller Jakob Eiriksson.
Næste skridt er så at gøre barnet opmærksom på, at vedholdenhed også er en faglig styrke ved fx at sige: ’Din vedholdenhed kan du også bruge i skolen, når det er svært at læse. Så kan du sige: Jeg VIL lære det, selv om det kræver, at jeg bliver ved og ved.’
Jakob Eiriksson understreger, at det i den proces er vigtigt at inddrage skolen, så skole og døgninstitution trækker i samme retning.
– Og som noget forholdsvis nyt tilbyder vi nu også, at Bakkevejs pædagogiske psykolog kan give sparring og supervision til de lærere, der har vores børn. Så vi i fællesskab kan understøtte børnenes læring så godt som muligt.
Alle oplysninger om børnene er anonymiserede
Fakta om Bakkevej
Bakkevej er et dag- og døgntilbud i Hedensted Kommune. Døgntilbuddet består af to afdelinger: Børnehuset og Solværket, der begge modtager børn i alderen 1-15 år med behov for psykologisk og pædagogisk behandling i forbindelse med, at de har været udsat for massivt omsorgssvigt.
I hver afdeling er der plads til 7 børn, der forventes at have brug for en langtidsanbringelse. Børnene går i skole eller daginstitution i nærmiljøet.
Læs mere på www.bakkevejen.dk