icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Benny_2_1128x600.jpg
Det er vigtigt, at arbejdsgiverne også tager ansvar og sikrer, at der fx er til strækkeligt personale - og tilstrækkeligt uddannet personale - så vi kan undgå ulykkelige sager, hvor borgere kommer til skade.
Arbejdsforhold

Tragiske ulykker: Det er altid en sag for meget

For varmt badevand har muligvis været årsag til to alvorlige ulykker på bosteder, og det er dybt tragisk, mener forbundsformand Benny Andersen. Han understreger, at kommuner og regioner også skal tage ansvar for at sikre rammer og tilstrækkeligt personale

En 20-årig kvinde med funktionsnedsættelser døde sidste år på et bosted i Vejle efter at have været efterladt i et kvarter alene i et badekar med vand, der var over 40 grader varmt. Politiet efterforsker sagen, og foreløbig er en medarbejder sigtet for uagtsomhed, men sagen er endnu ikke kommet for en domsstol.

En lignende sag fandt sted på et bosted i Snekkersten, hvor en 9-årig pige har fået andengradsforbrændinger på dele af kroppen efter, imens hun var alene i et badekar.

Begge sager er dybt tragiske, lyder det fra forbundsformand Benny Andersen.

– Det er altid én sag for meget, når der sker ulykker. Men det er jo heldigvis ikke dagligdagen, lyder reaktionen.

Det sætter tanker i gang
Benny Andersen understreger, at han ikke kender alle sagens deltaljer, og at politiet stadig efterforsker den ene sag, som vi derfor ikke har det fulde billede af endnu. Men sådanne sager får alligevel sat tanker i gang: For det første håber han, at ledelse, TR, AMR og personale får analyseret sagen til bunds og gennemgået, om de har de rette instrukser og processer.

– Men jeg tænker også, at der er et stort pres på personalet. Uden at jeg kender detaljerne i sagen, så kommer man da til at tænke på, om det kan være udtryk for, at der var én medarbejder i en situation, hvor der burde have været to, siger han og fortsætter:

– Så ligesom at ledere, TRIO’en og medarbejderne tager ansvar efter sådanne episoder, så kræver det altså også, at kommuner og regioner gør det. De skal sikre de nødvendige rammer for, at den faglige kvalitet er i orden. Og at der både er nok personale, men også nok uddannet personale.

Den berørte medarbejder har modtaget støtte fra Socialpædagogerne undervejs i sagen.

Har du brug for hjælp i din ansættelse?

Fyret, bortvist eller opsagt? Se hvad du skal gøre 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø, Botilbud, Forbundsnyheder, Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter