icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
COLOURBOX17863148.gif
Artiklen er en del af fagligt fokus
Digitale krænkelser

Fortæl om risikoen for digitale overgreb

Hvis du arbejder med udsatte børn og unge, har du en særlig forpligtelse til at fortælle dem om risikoen for seksuelle overgreb på nettet. Det mener psykolog i Red Barnet Kuno Sørensen

Må jeg ikke se dit værelse? Kan du dreje dit web-kam lidt? Sådan lød det tilsyneladende uskyldige spørgsmål, der endte med, at 14-årige ’Selma’ kontaktede Red Barnets rådgivningstjeneste Slet Det. For i den anden ende af hendes computerforbindelse sad en lidt ældre fyr, der var ude på at skade hende.

Efter hyggelig kontakt og chat foreslog han først, at de skulle tænde deres web-kameraer, så de kunne se hinanden – og bagefter bad han om en virtuel rundvisning på hendes værelse.

Det sagde Selma ja til, og kort efter sendte han hende en videofilm med en nøgen kvinde, der onanerede på Selmas værelse. Billedmanipuleret, så ansigtet var Selmas.
– Den film sender jeg til alle dine venner, så de kan se, hvad du laver, når du er alene. Eller også skal du sende mig en videooptagelse, hvor du gør det rigtigt, skrev manden.

Det er vigtigt at forstå, at en digital krænkelse kan være lige så skadelig som en fysisk krænkelse

Kuno Sørensen, psykolog Red Barnet

400 henvendelser årligt
Red Barnets psykolog Kuno Sørensen fortæller historien som et eksempel på en af de 400 henvendelser, som Slet Det sidste år fik omkring digitale, seksuelle krænkelser. Andre eksempler kan være unge, der har foræret et nøgenbillede af sig selv til en kæreste, og som efter et brud erfarer, at kæresten deler billedet med sine venner. Eller børn, der mobbes digitalt, så de får pornofilm tilsendt.

– En digital krænkelse kan godt ende med en fysisk krænkelse, hvis et barn fx lokkes til at møde en krænker i den virkelige verden. Men det er vigtigt at forstå, at en digital krænkelse kan være lige så skadelig som en fysisk krænkelse. For en digital krænkelse stopper ikke. Hvis et barn fx har fået delt et nøgenbillede, kan det hele tiden tænke på, hvem der mon ser det næste gang, siger Kuno Sørensen.

En sag for politiet
I Selmas eksempel rådgav Slet Det hende til først at involvere forældrene - og efterfølgende politiet.

– Det er vigtigt at slå fast, at seksuelle krænkelser ikke bare er moralsk forkerte, men også ulovlige – og politiet har mulighed for at efterforske sagerne, siger Kuno Sørensen.

I Selmas eksempel var der fx både tale om ulovlig afpresning, børneporno og blufærdighedskrænkelse. Kuno Sørensen ved ikke, hvordan den konkrete sag med Selma endte, men flere andre digitale overgreb er endt med domfældelse i retten.

– Andre gange er det ikke nødvendigt at involvere politiet og alene oplysningen om, at noget er ulovligt, kan hjælpe. Fx hvis man henvender sig til dem, der har fået tilsendt et nøgenbillede og beder dem om at slette det – og samtidig oplyser om, at det er ulovligt at beholde billedet, siger han.

Det gælder om at skabe en alliance mellem barnet og den voksne, så barnet har tillid til, at det kan fortælle den voksne, hvis det oplever noget ubehageligt eller mærkeligt på nettet

Kuno Sørensen, psykolog Red Barnet

Oplæg for familieplejere
De sidste år har Kuno Sørensen holdt omkring 20 oplæg for plejeforældre og ansatte på døgninstitutioner omkring seksuelle krænkelser på nettet. Det er nemlig særlig vigtigt at være opmærksom på problemstillingen, når man arbejder med udsatte børn og unge, fordi de har en forhøjet risiko for at blive krænket seksuelt på nettet.

– Det hænger bl.a. sammen med, at nogle udsatte børn qua en opvækst med omsorgssvigt har et underskud i at blive set, hørt og anerkendt som et værdifuldt menneske, og når en voksen kontakter dem online og tilbyder sig som en sød, rar og opmærksom voksen, vil de typisk være mindre kritiske end andre. Ligeledes kan nogle udsatte børn generelt have udfordringer ved at indgå i sociale relationer – og det gælder i lige så høj grad digitalt som offline, siger han.

Gratis rådgivning
Kuno Sørensen råder plejeforældre og andre, der arbejder med udsatte børn, til at fortælle børnene om de risici, der er ved at færdes på nettet frem for at udstikke forbud.

– Det gælder om at skabe en alliance mellem barnet og den voksne, så barnet har tillid til, at det kan fortælle den voksne, hvis det oplever noget ubehageligt eller mærkeligt på nettet – og at den voksne så vil være en alliancepartner, der kan prøve at løse problemet, siger Kuno Sørensen, der også opfordrer til en øget opmærksomhed på risikoen for, at udsatte børn selv bliver krænkere.

www.sletdet.dk kan man få gratis rådgivning i at håndtere konkrete sager om seksuelle krænkelser. Der ligger også en masse materiale om emnet, der kan bruges i dialog med børn og unge – blandt andet information om, hvad der er lovligt og ulovligt.

Læs mere i Socialpædagogernes guide: 'Sådan håndterer du krænkelser'.

Alle oplysninger om børn er anonymiserede

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Familieplejere, Børn og unge