icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Carsten.jpg
OK21

Vi skal kæmpe for fuldtidsstillinger og ligeløn

OK21: Det er et skråplan, når der i stigende grad bliver slået deltidsstillinger op på det socialpædagogiske område, mener socialpædagog Carsten Ravnholt Jensen

- Det allervigtigst at kæmpe for under de kommende overenskomstforhandlinger er, at vi kan få lov til at arbejde fuldtid. Det danske arbejdsmarked er lagt an på, at vi arbejder 37 timer om ugen, og selvfølgelig skal vi også kunne det på det socialpædagogiske område, siger socialpædagog Carsten Ravnholt Jensen, der arbejder på et botilbud i Aalborg Kommune.

Men han oplever, at stort set alle stillinger på det socialpædagogiske område bliver slået op som deltidsstillinger, og at arbejdsgiverne forsøger at presse de fuldtidsansatte på deltid.

- Men det har store konsekvenser at komme på deltid – både for din økonomi her og nu, men også på sigt for din pension og alderdom, siger han.

Derudover håber han, at lønnen vil få et løft, og at der vil blive kæmpet for ligeløn.

- Inden for vores fag ser vi jo også stadigvæk, at mænd og kvinder ikke får den samme løn for det samme arbejde. Vi skal alle sammen på barrikaderne og kæmpe for en ordentlig løn, siger Carsten Ravnholt Jensen.

OK-FORHANDLINGER 2021

Få et samlet overblik over OK21 her

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: OK 2021