icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Coronavirus_colourbox.gif
Coronavirus

Besøg begrænses igen mange steder

Antallet af coronasmittede i Danmark stiger. Derfor slår myndighederne igen bremserne i, hvad angår besøg på sociale tilbud. Se, om det gælder din kommune og læs, hvad der virkede under forårets nedlukning

Senest opdateret den 20. oktober 2020.

De seneste uger er smittetallet i Danmark kun gået en vej. Og det er den forkerte. Derfor indfører myndighederne nu besøgsrestriktioner på sociale tilbud i flere og flere kommuner. Her skal besøg på visse sociale tilbud i den kommende tid foregå på udearealerne.

– Når situationen udvikler sig så hurtigt, som det er tilfældet, skal vi reagere, så vi kan beskytte sårbare mennesker på tilbuddene. På samme måde vil vi ophæve begrænsningerne igen, så snart situationen er bedre, og vi vil hele tiden have fokus på at beskytte beboere mod isolation, siger socialminister Astrid Krag i en pressemeddelelse.

Under første coronabølge var det rørende at se, hvordan coronasituationen blev håndteret mange steder med stor faglighed. Nu må man huske på de gode erfaringer – fx i forhold til håndtering af savn og virtuel kontakt.

Benny Andersen, forbundsformand

Svært men nødvendigt
Besøgsrestriktionerne omfatter kun sociale tilbud, som har beboere eller medarbejdere, der tilhører en risikogruppe. Det er op til tilbuddets ledelse at vurdere, om det er tilfældet, ud fra sundhedsfaglige retningslinjer. Det vil dog være muligt at gennemføre besøg indendørs i såkaldt kritiske situationer og evt. også ved besøg fra 1-2 faste besøgspersonr, hvis det kan gøres forsvarligt.

Hos Socialpædagogerne ærgrer det forbundsformand Benny Andersen, at smittetallet lige nu går den forkerte vej flere steder. Men tiltagene er helt nødvendige.

– Jeg ved godt, at det er svært for borgerne og for de pårørende og de ansatte. Men det handler jo i sidste ende også om socialpædagogernes sikkerhed. Og om at holde corona ude. Under første coronabølge var det rørende at se, hvordan coronasituationen blev håndteret mange steder med stor faglighed. Nu må man huske på de gode erfaringer – fx i forhold til håndtering af savn og virtuel kontakt, siger han.

Hvad var det nu, vi gjorde?
Ingen ved, hvordan coronasmitten udvikler sig de kommende uger. Men det kan blive nødvendigt at genfinde forårets beredskabsplaner, kreative løsninger og nærvær på afstand.

sl.dk kan du genopfriske din corona-hukommelse og læse om hjertevarme krammere på afstand, besøg i det fri og alle de andre kreative løsninger på, hvordan man leverer relationsarbejde og støtte til nogle af samfundets mest udsatte – på afstand. Læs bl.a.:

Behovet for samvær var så stort
Den livsnødvendige nærhed
Jeg bliver rørt over indsatsen
Virtuelle gåture mod ensomhed

Læs også hvilke otte positive erfaringer, socialpædagoger tog med sig fra coronanedlukningen i foråret. Og få svar på ofte stillede spørgsmål som medarbejder under corona.

Her er besøg lige nu begrænset

  • Albertslund
  • Allerød
  • Aarhus
  • Ballerup
  • Brøndby
  • Dragør
  • Egedal
  • Esbjerg
  • Fredericia
  • Frederiksberg
  • Frederikshavn
  • Furesø
  • Faaborg-Midtfyn
  • Gentofte
  • Glostrup
  • Greve
  • Herlev
  • Hillerød
  • Hjørring
  • Hvidovre
  • Høje-Taastrup
  • Hørsholm
  • Ishøj
  • Jammerbugt
  • Kerteminde
  • København
  • Køge
  • Lyngby-Tårbæk
  • Odense
  • Roskilde
  • Rudersdal
  • Rødovre
  • Slagelse
  • Solrød
  • Tårnby
  • Vallensbæk

Er din kommune ikke på listen? Så er udgangspunktet, at besøg kan ske som normalt. Dog er det muligt for den lokale ledelse at begrænse eller afskære besøg, hvis det er nødvendigt for at minimere et konkret smitteudbrud på tilbuddet, eller hvis en eller flere borgere eller medarbejdere på tilbuddet tilhører en risikogruppe.

Vi følger løbende udviklingen. Det kan du også gøre på Indenrigs- og socialministeriets hjemmeside.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbundsnyheder, Forbund og a-kasse