icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Peter Sandkvist_Fotograf Nanna Bækdahl.jpg (1)
I det øjeblik meddelelsen om en fyring bliver givet, er det vigtigt, at have sin fagforening og A-kasse som sikkerhedsnet, fortæller Peter Sandkvist, der er formand for Socialpædagogernes kreds Midt- og Vestjylland. I sidste uge var kredsen med, da medarbejderne på behandlingshjemmet Kofoeds Minde fik at vide, at stedet skulle lukke.
Schuberts Minde

Kredsen støtter de fyrede

Behandlingshjemmet Schuberts Minde lukker efter nogle stormfulde måneder. Da beskeden blev givet til medarbejderne – herunder ti medlemmer af Socialpædagogerne – var forbundet til stede for at støtte og rådgive

Det har været en turbulent tid for medarbejderne på behandlingshjemmet Schuberts Minde. Efter de seneste måneders kritik af forholdene for de anbragte børn og unge meddelte bestyrelsen i sidste uge, at stedet lukker, og samtlige socialpædagoger afskediges.

Da medarbejderne modtog beskeden, var konsulenter fra Socialpædagogernes kreds Midt- og Vestjylland til stede for at bistå medlemmerne, skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern.

– Schuberts Mindes ledelse var velvilligt indstillet over for, at vi kunne sende konsulenter til at bistå vores medlemmer. Det kan jo i princippet sammenlignes med andre nedlukninger på virksomheder som Vestas og Siemens, hvor der skal ske massefyringer. Da sker der også et samarbejde mellem ledelsen og fagforeningen, siger Peter Sandkvist, formand for Socialpædagogernes kreds Midt- og Vestjylland til Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Der er jo stadig børn på stedet, som der skal tages hånd om på en faglig forsvarlig måde. Vores medlemmer skal afgøre, om de vil blive på stedet, indtil det lukker, eller om de allerede nu vil lede efter nyt arbejde. Flere har givet udtryk for, at de gerne vil blive og gøre arbejdet færdigt.

Peter Sandkvist, kredsformand

Lav ledighed
Kredsens konsulenter holdt samtaler med medlemmerne om, hvilke muligheder de har, og hvordan det kommer til at udvikle sig, fortæller Peter Sandkvist. Ligesom forbundet er til stede med støtte og rådgivning, når ledelsen i denne uge holder samtaler med hver enkelt medarbejder om fratrædelsesaftaler, og efterfølgende tilbyder karriererådgivning og stressvejledning.

– Der er jo stadig børn på stedet, som der skal tages hånd om på en fagligt forsvarlig måde. Vores medlemmer skal afgøre, om de vil blive på stedet, indtil det lukker, eller om de allerede nu vil lede efter nyt arbejde. Flere har givet udtryk for, at de gerne vil blive og gøre arbejdet færdigt, siger Peter Sandkvist.

Heldigvis er ledigheden lav blandt socialpædagoger, og tal fra jobindsats.dk viser, at det gennemsnitlige ledighedsforløb er på 17-18 uger.

– Det er absolut muligt at få nyt arbejde. Ledigheden er lav. Har man arbejdet på Schuberts Minde inden for anbringelsesområdet, er det ikke sikkert, at den slags job hænger på træerne, men der er mange andre områder inden for faget, siger Peter Sandkvist.

Få hjælp til job– og karriererådgivning

Oplever du det som en udfordring at drøfte spørgsmål med andre om din nuværende jobsituation, og hvad du gerne vil med dit arbejdsliv fremover?

Vi giver dig muligheden for at få en fortrolig dialog med vores job- og karriereteam. Dine ønsker om job og karriere vil være centrum for en coachende samtale.

Ring på tlf. 72 48 60 60 alle mandage mellem kl. 14-17. Passer tidspunktet dårligt? Så ring på 72 48 60 00 og aftal et tidspunkt, der passer dig.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse