Politisk opbakning til bedre kvalitet

Socialpædagogisk specialisering på uddannelsen
Ifølge Socialpædagogernes formand Benny Andersen skal de sociale indsatser indrettes klogere og bedre, end vi gør i dag. Det kræver bl.a. fokus på det hele menneske, bedre samarbejde mellem fagpersoner og forvaltninger - og ikke mindst fagligt stærke kompetencer:

– Det kræver noget særligt at tage sig af meget udsatte, sårbare mennesker. Man kan ikke vade ind fra gaden og tage sig omsorgsfuldt, empatisk, nysgerrigt af et barn, der er blevet seksuelt misbrugt, eller en voksen med infantil autisme. Der skal faglige kompetencer til, sagde Benny Andersen.

Af samme grund er det vigtigt for Socialpædagogerne at styrke uddannelsen, understregede formanden.

– Den socialpædagogiske del lider i den nuværende uddannelse. Vi skal derfor have en stærkere socialpædagogisk specialisering.

Politisk opbakning
Flere af topmødedeltagerne bakkede op om det budskab - blandt andre Thorkild Olesen fra DH og regionsformand Sofie Hæstorp Andersen (S).

– Den måde, man har gjort pædagoguddannelsen mere almen, har betydet, at mange ikke i tilstrækkelig grad har med de voksne at gøre, der har behov for socialpædagogisk indsats, sagde Sofie Hæstorp Andersen.

Regionsrådsformanden erklærede sig fuldstændig enig med Socialpædagogerne i, at man bliver nødt til at se på uddannelsen igen, så den er attraktiv for dem, som orienterer sig mod det socialpædagogiske felt.

– Vi kan ikke specialisere og rekruttere yderligere, hvis ikke de mennesker, som ønsker at arbejde med handicappede, udviklingshæmmede eller psykisk syge, kan se sig selv i den uddannelse, de starter på. Og det tror jeg desværre ikke de kan i dag, sagde Sofie Hæstorp Andersen.

Vi kan ikke specialisere og rekruttere yderligere, hvis ikke de mennesker, som ønsker at arbejde med handicappede, udviklingshæmmede eller psykisk syge, kan se sig selv i den uddannelse, de starter på. Og det tror jeg desværre ikke de kan i dag.

Sofie Hæstorp Andersen

Kvalitet til alle uanset postnummer
Et af Socialpædagogernes konkrete forslag er en national specialeplan, som sætter et sikkerhedsnet under borgere med sjældne og komplekse behov og sikrer, at man modtager dækkende støtte uanset hvor i landet, man bor. De færreste kommuner har selv grundlaget for at opbygge ekspertisen og relevante tilbud til de små højt specialiserede målgrupper.

Regionerne melder sig klar til at løfte opgaven.

– Vi er klar til at drive de højt specialiserede tilbud og stå i spidsen for at skræddersy en særlig kompleks indsats, sagde Sophie Hæstorp Andersen, som vil have gjort op med den afspecialisering, der følger af, at kommunerne hjemtager tilbud:

– Vi skal have en model, hvor man gør op med, at kommuner kan overtage de regionale tilbud. Tilbuddet ændrer karakter og går fra at være et højt specialiseret tilbud, som borgere fra hele landet med et bestemt behov kan benytte, til at det bliver målgruppe for kommunens egne borgere på tværs af forskellige handicap. Og samtidig oplever andre kommuner, at tilbuddet ikke er tilgængeligt for dem.

Rystet over afspecialisering
Også Rasmus Helveg Petersen, socialordfører for de Radikale, går ind for regionale løsninger.

– Jeg er rystet over afspecialiseringen på kommunalt niveau, og jeg er ikke bange for at sige, at nogle opgaver skal flyttes til regionalt niveau. Nogle specialer skal regionaliseres, og de små kommuner skal hjælpes, sagde han.

Karina Adsbøl, socialorddfører for DF, opfordrede til at bruge erfaringerne fra de kommuner, som lykkes med at løfte opgaven. Samtidig pegede hun på de mange fejl, kommuner begår i sagsbehandlingen af sociale sager.

– Det er klart, at den enkelte kommune ikke har ekspertise i komplekse sager. Vi har en god rammelov – serviceloven, som ikke er diagnosebaseret, men individuel i forhold til hvilke behov man har for hjælp. Vi vil gerne sikre, at de penge, vi sætter af, bliver brugt rigtigt, og at kommunerne lærer af hinanden, sagde hun.

Pengene følger ikke med
Økonomi er naturligvis også en hjørnesten i udfordringerne på socialområdet. Kommunerne skal have et stramt budget til at række, og stadigt flere har brug for støtte. Således er der fra 2015 til 2017 sket en stigning i antallet af borgere, som har behov for sociale indsatser, på 15.000 borgere. Det udfordrer kommunerne, som efterspørger flere penge til området.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns kommune og repræsentant for KL’s socialudvalg Cecilie Lonning-Skovgaard (V) tilkendegav, at man også fra KL’s side er enige i, at kvalitet skal på dagsordenen. Hun indrømmede, at de ude i kommunerne skal blive bedre til at løse opgaven:

– Vi skal blive bedre. Men vi er udfordrede både fagligt og økonomisk. Vi har brug for bedre økonomiske rammer - og bedre lovgivningsmæssige rammer med færre proceskrav og mere frihed til at designe en indsats rundt om borgerne. Samtidig ser vi en stigende kompleksitet hos borgerne med nye diagnoser, længere levetid og flere, der har brug for støtte. Og vi er ikke gearet til at håndtere det hele.

Ministerros til Socialpædagogerne
Socialminister Astrid Krag (S) anerkender også, at der er en udfordring:

– Vi har løftet økonomien i kommunerne med økonomiaftalen, men flere borgere har brug for hjælp, og flere lever længere. Jeg vil gerne anerkende, at mange oplever, at systemet bliver en modspiller frem for en medspiller. Vi skal fortsat have opmærksomhed på kommunernes økonomi, sagde Astrid Krag, som havde ros til Socialpædagogerne for at komme med relevant input til den evaluering af hele socialområdet, som hun sætter i gang i løbet af efteråret:

– I har leveret et rigtig godt indspark til evalueringen af hele det specialiserede socialområde. Den skal bane vej for det, I kalder specialeplanlægning. Vi har fælles fodslag. I regeringen har vi brug for hjælp fra jer i organisationerne. Derfor er der også nedsat følgegruppe, hvor bl.a. Benny Andersen sidder med, sagde hun.

Stop for profit
Astrid Krag havde desuden en skarp kommentar til den aktuelle debat om private aktører, som trækker profit ud af sociale tilbud:

– Vi skal sætte stopper for, at der kan trækkes profit ud af sociale tilbud. Pengene skal ikke ende i private lommer. Det skal vi gøre noget ved. Både ved det lyssky og ved de huller, der er i lovgivningen. Jeg har haft møde med bred kreds af aktører. Igen spiller I med, og det vil jeg gerne takke jer for.

Herefter talte socialministeren om regeringens ambitioner for anbragte børn og den ’værdikamp’, hun og regeringen selv kalder visionerne på området. Hermed var der taget hul på topmødets anden halvdel, som satte fokus på anbragte børn og det nye udspil ’En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn’, som Socialpædagogerne lancerede ved samme lejlighed.

Læs mere: Nyt udspil: Vi skal hele vejen rundt om anbragte børns liv