Hver tredje seksuelle krænkelse kommer fra en kollega
Når socialpædagoger udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed, kommer tilnærmelserne i knap hvert tredje tilfælde fra en kollega eller leder, viser nye tal. Arbejdspladserne må sige klart fra, hvis kulturen skal ændres, mener Socialpædagogerne
Det er ikke kun borgere, der til tider udsætter socialpædagoger for uønsket seksuel opmærksomhed. I op mod en tredjedel af sagerne kommer tilnærmelserne fra enten en kollega eller en leder. Det viser tallene i en endnu ikke offentliggjort ligestillingsundersøgelse, som Socialpædagogerne har gennemført blandt knap 1.200 medlemmer. Her svarer medlemmerne på, om de indenfor de sidste tre år har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed i forbindelse med deres arbejde.
Når de ni procent, der har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed angiver, hvor tilnærmelserne primært kommer fra, peger 28 pct. på kolleger, 3 pct. på ledere og 64 pct. på borgere.
Socialpædagogernes forbundsnæstformand Marie Sonne ser tallene som et udtryk for, at der på nogle arbejdspladser hersker et kulturelt problem, der kræver et opgør:
–Jeg læser de her tal som udtryk for en ubehagelig kultur, der må stoppes. For ligesom mobning er sexchikane et tegn på, at man mangler respekt og anerkendelse for sine kolleger. Og det problem er de berørte arbejdspladser nødt til at erkende og handle på. Men det kræver, at man taler højt om det. Både hvis man bliver udsat for det – og hvis man er vidne til det. Det skylder vi hinanden at gøre.
Op mod hver fjerde tier om problemet
Men noget tyder på, at den disciplin ikke er lige let for alle de pågældende socialpædagoger.
Af undersøgelsen fremgår det nemlig, at 23 pct. af de socialpædagoger, der har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, ikke italesætter det på deres arbejde. Her dækker tallene både over tilnærmelser fra borgere, kolleger eller ledere, som socialpædagogerne vælger at tie om.
Men billedet illustrerer ifølge professor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet Annette Borchhorst, der forsker i seksuel chikane på arbejdspladser, hvor svært det kan være at tale om:
–Seksuel chikane er meget tabubelagt – både for mænd og kvinder. Hvis ikke det er et emne, man tidligere har talt åbent om på arbejdspladsen, kan det være svært at være den, der tager det første skridt.
Særlig udfordring for socialpædagoger
Men der findes ifølge Anette Borchorst også en anden mulig forklaring på, hvorfor så stor en andel vælger at tie. For ifølge professoren kan socialpædagoger være særligt udfordret som faggruppe, når det kommer til, hvordan de håndterer det at være udsat for uønsket seksuel opmærksomhed:
–Socialpædagoger håndterer typisk seksuel opmærksomhed fra en borger på en særlig måde, fordi de ser handlingen i lyset af borgerens funktionsnedsættelse. Man lader altså mere passere. Med de sager, jeg kender fra det socialpædagogiske område, kunne det tyde på, at der sker en afsmitning i måden, den enkelte håndterer det på. Så nogen vil være mere tilbøjelige til at lade uønsket seksuel opmærksomhed passere generelt – også den, der kommer fra kollegaen eller lederen.
Arbejdspladser bør være tydelige om nultolerance
Hos Socialpædagogerne opfordrer forbundsnæstformand Marie Sonne alle socialpædagogiske arbejdspladser til at udarbejde retningslinjer, der signalerer nultolerance overfor seksuel chikane:
– For når dette emne er så tabubelagt, er det afgørende, at man som arbejdsplads har det samme sprog for, hvordan man håndterer problemet, hvordan man taler om det – og hvordan man forebygger det. Og da menneskers grænser er forskellige, er det vigtigt, at alle bidrager til det, siger hun.
–Det er desuden vigtigt, at de enkelte tillidsvalgte er synlige som parter, man kan gå til, hvis man er udsat. For tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten kan være en vigtig hjælpende hånd, der dels kan sikre fortrolighed, hvis der er behov for det – og dels kan bære problemet videre til ledelsen eller MED-systemet, siger Marie Sonne.
Læs også hvordan du som tillidsvalgt kan forebygge og håndtere seksuelle krænkelser på din arbejdsplads.
Sådan sætter I seksuel chikane på dagordenen
Fra koncentrationsbesvær til søvnbesvær over angst og depressioner. De personlige omkostninger ved uønsket seksuel opmærksomhed fra kolleger og ledere varierer fra hverdagsgener til alvorlige psykiske udfordringer. Men for mange er det også et tabubelagt emne, der kan være svært at tage hul på.
Derfor giver BFA i denne publikation en række værtkøjer til, hvordan I italesætter, forebygger og håndterer krænkende handlinger af seksuel karakter.
Mandlige socialpædagoger er oftere udsat
79 pct. af de adspurgte mandlige socialpædagoger, der har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på jobbet, har oplevet det flere gange, mens det gælder for 70 pct. af de ramte kvinder.
Tilsvarende svarer 37 pct. af de ramte mænd, at den uønskede seksuelle opmærksomhed primært kommer fra en kollega. For kvinderne sker det i 26 pct. af tilfældene.
Kilde: Socialpædagogernes Ligestillingsundersøgelse 2020
Har du været udsat?
Har du oplevet uønsket seksuel opmærksomhed eller seksuel chikane fra en kollega eller en leder, kan du gå til din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant. Forinden må du gøre op med dig selv, om du vil stå frem med navn, når du klager. For at den tillidsvalgte kan handle på din henvendelse og gå videre med sagen til ledelsen, er det nemlig nødvendigt, at de ved, hvem der står bag klagen. Desuden letter det muligheden for, at de kan forebygge seksuelle krænkelser i fremtiden.
Når du går til din tillidsvalgte, er det en fordel at have dokumentationen i orden, da konkrete eksempler løfter sagen. Notér derfor beskrivelser af de konkrete episoder og suppler med dato, hyppighed og beviser – fx i en logbogsform. Dokumentationen kan fx bestå af SMS’er, tilsendte billeder, breve, sedler, skjulte optagelser eller navne på vidner – alt efter hvordan episoderne har udspillet sig. Kommer chikanen eller den uønskede seksuelle opmærksomhed fra din leder, vil den tillidsvalgte kunne henvende sig til lederens leder.
Hvis du bliver syg som følge af seksuel chikane, kan du anmelde sagen som en arbejdsskade. Er der tale om én hændelse foregår det via din arbejdsgiver. Hvis der er tale om flere hændelser, skal du anmelde det via din læge.