Unge skal sikres bedre efterværn
Skal en anbringelse også føre til et godt voksenliv, skal vi gentænke den måde, samfundet tilbyder efterværn til anbragte unge. Det er budskabet fra Socialpædagogerne og fem andre organisationer i et nyt udspil, der blev præsenteret på en konference
– Prøv at tænk som forældre og spørg jer selv: Ville I kun give jer selv lov til at snakke med jeres barn 8-16 mandag til fredag? Ville I bede jeres barn om at flytte hjemmefra, så snart det fylder 18? Og ville I hele tiden have fokus på, hvad jeres barn ikke kan finde ud af? Selv ville jeg ønske, at der også i efterværn var noget, der hed forældre-tid. Så man havde nogen at ringe til kl. 22 en lørdag aften, fordi det lige er der, man har brug for hjælp.
Sådan lød det fra Laika Fuglsang, en af de fem tidligere anbragte unge, som på en konference på Christiansborg den 1. september var med til at sætte ord på, hvordan man sikre en god overgang til voksenlivet for anbragte unge.
Og spørger man de unge tidligere anbragte selv, er der mange ting, der kan forbedres:
– Jeg savnede en langsigtet plan. Ikke bare en, der skal fungere i et halvt år, sagde Line Andreasen.
– Det vigtigste er, at man har én tryghedsperson, som man har lov til at beholde i mere end et år - en som kan blive ved med at følge en, og som man kan være tryg ved, supplerede Daniel Jensen.
– Noget af det, jeg har savnet mest, er hjælp til bolig. Det så svært, når man er ung og står alene, og der er så stor en risiko for, at man ender som hjemløs, sagde Helga Sofia Nielsen.
Store kommunale forskelle
De fem tidligere anbragte unge deltog på en konference arrangeret af Alliancen for Anbragte Børn og Unge i samarbejde med Bikubenfonden. Og her blev deltagerne præsenteret for et helt nyt udspil ’En god overgang fra anbringelse til voksenlivet’ med konkrete anbefalinger til, hvordan man kan styrke efterværnet.
Bag udspillet står arbejdsgruppen Policy Lab, hvor Socialpædagogerne indgår sammen med fem andre organisationer. Og der er hårdt brug for at nytænke efterværnet, mener forbundsformand i Socialpædagogerne Benny Andersen:
– Vi oplever, at der er alt for stor forskel på, hvilken hjælp man får som ung. Det er nærmest postnummeret, der er afgørende for, om de får hjælp – og hvilken hjælp de får. Det er ganske enkelt uacceptabelt, og det er noget af det, vi her forsøger at gøre op med. Der er behov for, at vi nytænker efterværnet - og at vi faktisk tænker det ind langt tidligere i det anbragte barns liv. Der skal fokus på, hvordan vi kan styrke et anbragte barns muligheder for et godt liv. Selv børn med en tryg opvækst i en kernefamilie vil jo ikke stå hele alene – uden sikkerhedsnet – bare fordi de bliver 18 år. Hvorfor skal de anbragte børn så det?
En knude i maven
På konferencen gav social- og indenrigsminister Astrid Krag sin opbakning til ambitionen om at sikre anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet.
– At fylde 18 år er en milepæl for de fleste, så bliver man rigtig voksen. Man kan gå i byen, man kan tage et kørekort. Men for mange anbragte unge er 18-årsdagen en trist og tung dag. En dag, hvor man vågner med en knude i maven, fordi man mister sit livsgrundlag og igen skal starte forfra, lød det fra Astrid Krag, som takkede for de konkrete indspark til, hvordan man kan skabe en bedre vej ind i voksenlivet for tidligere anbragte:
– Vi ved, at tidligere anbragte klarer sig dårligere på rigtig mange parametre. Når vi som samfund tager det store skridt at anbringe et barn og dermed påtage os forældreansvaret, så er det også vores ansvar at sikre, at de unge bliver fulgt ordentlig ind i voksenlivet. Vi skal gøre det bedre og sikre, at færre udsatte børn også ender som udsatte voksne. Derfor er jeg også glad for indspark til, hvordan vi kan skabe en bedre vej ind i voksenlivet for tidligere anbragte.
Udspil fra Policy Lab
Der er brug for en radikal ændring af anbringelsesområdet, hvor vi sætter de unge først. Den nuværende støtte, det såkaldte efterværn, kommunerne har mulighed for at tilbyde anbragte unge i dag, er langt fra god nok. Der er bl.a. alt for stor forskel på, hvilken støtte de unge får.
Det er budskabet fra arbejdsgruppen Policy Lab, der består af seks organisationer: Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Børns Vilkår, Foreningen af Døgn og Dagtilbud samt Bikubenfonden.
På en konference på Christiansborg 1. september præsenterede Policy Lab et udspil, der skal styrke overgangen fra anbringelse til voksenlivet. Det skal bl.a. ske ved, at:
- Anbragte unge skal have ret til støtte i en dynamisk overgangsperiode
- Anbragte unge skal have deres egen plan i form af samarbejdsaftaler, der justeres løbende
- Anbragte unges feedback skal benyttes til at forbedre deres oplevelse af at blive sat i centrum i deres sag og til at udvikle relevante tilbud
- Anbragte unges adgang til netværk og relationer skal være et mål på lige fod med, at de er uddannelse/job og har en fast bolig
Se det samlede udspil ’En god overgang fra anbringelse til voksenlivet’
Tema om efterværn
Læs tema om efterværn i fagbladet Socialpædagogen nr. 5 fra maj 2020.