icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Fif_fra_juristen_1128x600px_72dpi.jpg
Fif fra juristen

Værd at vide inden dit plejebarn fylder 18

Hvad siger love og regler om tiden efter, at dit plejebarn er blevet myndig? Socialpædagogernes jurist gør dig klogere på bl.a. klagemuligheder.

Unge i Danmark flytter hjemmefra, når de er gennemsnitligt 21 år. Selvom plejebørn bliver myndige, når de fylder 18 år, er det langt fra altid ensbetydende med, at de er parate til at stå på egne ben. Anbragte unge kan fortsat have et stort behov for støtte i velkendte rammer.

Der er to muligheder i serviceloven for, at et plejebarn kan blive hos sin plejefamilie, efter at plejebarnet fylder 18 år. Disse kaldes efterværn og opretholdt anbringelse. Hvilken mulighed, der skal anvendes, afhænger af, om der er udsigt til, at den unge kan få en såkaldt selvstændig voksentilværelse. Hvis der er udsigt til en selvstændig voksentilværelse, kan den unge være i målgruppen for efterværn.

Ankestyrelsen har dog slået fast, at der ikke nødvendigvis skal være udsigt til, at den unge kan blive helt selvhjulpen.

Hvis den unge har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan den unge være i målgruppen for opretholdt anbringelse. Anbringelsen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform.

Den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse, skal senest seks måneder inden, den unge fylder 18 år, revidere den unges handleplan og tage stilling til, om han eller hun er i målgruppen for enten efterværn eller opretholdt anbringelse.

Når plejefamilien ikke bor i den anbringende kommune
I de tilfælde, hvor plejefamilien bor i en anden kommune end den kommune, der har anbragt barnet, får plejebarnet en ny såkaldt opholdskommune på sin 18-års fødselsdag – nemlig den kommune, hvor plejebarnet og plejefamilien bor. Og så gælder disse regler for ansvarsfordelingen mellem kommunerne:

Hvis den unge skal have opretholdt anbringelse, forbliver ansvaret og betalingsforpligtelsen hos den hidtidige kommune. Hvis den unge skal have efterværn, er det derimod den nye kommune, der overtager ansvaret og betalingsforpligtelsen - dog kan den nye kommune søge refusion hos den gamle kommune.

Hvis den anbringende kommune vurderer, at den unge skal have efterværn, skal den anbringende kommune sende den reviderede handleplan til den nye opholdskommune. Det vil sige, at hvis den unge fx er anbragt af Københavns Kommune, men bor i Rudersdal, så skal Københavns Kommune sende den reviderede handleplan til Rudersdal Kommune, der er den fremtidige opholdskommune.  Den nye kommune skal træffe afgørelse senest 30 dage efter, at kommunen har modtaget handleplanen.

Den nye kommune  er ikke bundet af handleplanen
Den nye opholdskommune er ikke bundet af den tidligere kommunes handleplan, og det er i forhold til dette regelsæt, at vi oplever problemer. Enten i form af at den nye kommune ikke mener, at den unge skal have hverken efterværn eller opretholdtholdt anbringelse, eller at den nye kommune mener, at den unge ikke er i målgruppen for efterværn, men derimod for opretholdt anbringelse. 

Så længe den unge er under 18 år, kan den nye opholdskommune kun træffe afgørelse om efterværn – ikke om at anbringelsen opretholdes. Reglerne er lavet sådan, for at den nye kommune ikke skal have mulighed for at træffe en afgørelse, der forpligter den tidligere kommune.

Når den unge er fyldt 18 år, kan den nye kommune træffe afgørelse om opretholdt anbringelse, men det er så den nye kommune, der har forpligtelsen. Hvis det er åbenbart, at den tidligere kommune har forsømt at træffe afgørelse om opretholdt anbringelse, så kan den nye kommune rette refusionskrav mod den tidligere kommune.

Plejebarnet kan klage
Den unge har mulighed for at klage over afslag på efterværn eller opretholdt anbringelse. Som plejefamilie har du ikke mulighed for at klage.

Ankestyrelsen har i sin juridiske hotline forholdt sig til, om en sådan klage har opsættende virkning – i så fald skal kommunen afvente Ankestyrelsens afgørelse, før den kan handle. Hotlinen gav dette svar:

En klage over, at der ikke bevilges opretholdt anbringelse, givet til en ung på 17½ år, har opsættende virkning. Anbringelsen opretholdes, indtil Ankestyrelsen har taget stilling og måske også fremadrettet, hvis Ankestyrelsen bestemmer, at anbringelsen opretholdes.

Du kan læse mere om efterværn og opretholdt anbringelse i vores digitale håndbog 'Værd at vide'.

Du kan også læse mere i denne afgørelse fra Ankestyrelsen fra 2019.

Hvis du har spørgsmål til efterværnsreglerne kan du altid kontakte din kreds. Dit plejebarn kan få vejledning hos Ombudsmandens Børnekontor, hos Børns Vilkår eller i Ankestyrelsen.

ER DU FAMILIEPLEJER - OG VIL DU GERNE VÆRE DEL AF ET FAGLIGT FÆLLESSKAB?

Familieplejere hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.

Læs om tilbudene til familieplejere, såsom krisehjælp, pensionsordning, fagligt fællesskab.

5 KONTANTE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM

  • Billige forsikringer gennem Alka.
  • Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
  • Rabatter på mange varer og services med LO Plus-kortet.
  • Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
  • Lønforsikring, som dækker 80 % af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.

Se den komplette liste af kontante medlemsfordele - og bliv medlem.

 

Få svar på dine spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til efterværnsreglerne kan du altid kontakte din kreds. Dit plejebarn kan få vejledning hos Ombudsmandens Børnekontor, hos Børns Vilkår eller i Ankestyrelsen.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familiepleje