Åbner døre til omverdenen
Et spirende kunstnermiljø giver beboerne i et botilbud i Hjortshøj et sprog, de ellers mangler. ’Både de selv og lokalsamfundet får pludselig øjnene op for deres ressourcer,’ siger socialpædagog Benedicte Besenbacher Kristensen
Et lille værksted og galleri er blevet omdrejningspunkt for kreativitet og øget medborgerskab i den lille by Hjortshøj ved Aarhus. Værkeriet, som stedet hedder, ligger i fælleshuset i Bofællesskabet Hjortshøj, som ligger i et økologisk andelssamfund, der både huser helt almindelige familier og borgere med kognitive funktionsnedsættelser.
Her laver beboerne alt fra street art til julepynt og kunsthåndværk, som de sælger til folk i lokalområdet. Og det har åbnet døren til omverdenen på vid gab.
– Aktiviteterne i Værkeriet giver beboerne rum til fordybelse i hverdagen og et nyt incitament til at række ud og deltage aktivt i lokalsamfundet. Det kreative rum er en integreret del af det liv, der er i fælleshuset, fortæller socialpædagog Benedicte Besenbacher Kristensen.
Hun er socialpædagog med en efteruddannelse i medborgerskab – og herudover er hun kunstner og fritids-billedkunstunderviser. Sammen med en frivillig medarbejder står hun bag Værkeriet – for hun er grundlæggende optaget af, hvordan man gennem kreative processer og borgerinddragelse understøtter, at mennesker med særlige behov kan give udtryk for egne behov i tilværelsen og få en øget forståelse af deres rettigheder.
– Kreativitet og skabende processer kan give mennesker med særlige behov et sprog, de ellers mangler. Det er en vej til kommunikation med omverdenen, der gør, at de selv og andre får øje på deres ressourcer. Herved bliver det en sanselig vej til at udvikle nye livsmestringskompetencer – og opnå målet om at være herre i eget liv, siger hun.
Værkeriet
Et kreativt værksted i Bofællesskabet Hjortshøj, som er for unge voksne, der har udviklingshæmning og begrænset behov for pædagogisk støtte i hverdagen.
Bofællesskabet er etableret i partnerskab med andelssamfundet i Hjortshøj, som gerne vil rumme mange slags mennesker og derfor har flere forskellige boligtyper.
Bro til verden
Inden Benedicte Besenbacher Kristensen startede Værkeriet, gav flere af beboerne i botilbuddet udtryk for, at de ønskede færre besøg udefra i deres fælleshus.
– Når folk kom på besøg, var der nogle af borgerne, der oplevede at blive beskuet frem for at være på lige fod med gæsterne. Det gjorde mig nysgerrig på, hvordan vi kunne vende det, så medborgerskabet blev ligeværdigt, og de i stedet inviterede andre ind på deres præmisser.
Svaret kom i form af et krea-hjørne, der blev indrettet i fælleshuset. Efter et besøg på et kunstnerisk værksted viste flere af beboerne nemlig stor interesse for at udtrykke sig kreativt.
– Værkeriet opstod, da vi lavede et hjørne til kreativitet og fordybelse. De nye aktiviteter skabte en ny fællesskabsånd og rykkede ved beboernes lyst til at få gæster udefra igen, fortæller hun.
I første omgang blev Værkeriets kunst solgt på andelsfællesskabets mange markeder, men under coronaen pyntede beboerne, anonymt, den lokale skov med hjerter og små digte – og fik overvældende respons på de sociale medier fra deres medborgere.
– Den kunst, de skabte, gav beboerne en helt ny bro til omverdenen. De kunne rigtig godt lide at skabe noget til det fællesskab, de bor i, fortæller Benedicte Besenbacher Kristensen.
Beboerne er drivkraften
Hun mener, at der bør være mere fokus på de potentialer, der ligger i at arbejde pædagogisk med æstetiske processer. For oftest er processerne lystbetonede og skaber en fordybelse og sanselighed hos borgerne, som de ikke finder andre steder.
– Her skal de ikke måles eller vejes. De kan lade fantasien flyve og være med på egne præmisser i et meningsfuldt og kreativt fællesskab. Når man arbejder på den måde, kan man komme på en selvdannelsesrejse, hvor man måske er usikker i starten – men når man bevæger sig derud, så oplever man en ny udgave af sig selv, siger hun.
I hendes arbejde som socialpædagog i Værkeriet er det desuden afgørende, at bostedets beboere er drivkraften og tager ejerskab over de mange projekter. På den måde bliver arbejdet energisk, og de møder, der opstår mellem mennesker, bliver mere meningsfulde.
– Det må aldrig blive mit projekt. Det er noget, vi skaber sammen, fordi behovet er der. Jeg hjælper og støtter dem i at skabe en forbindelse gennem æstetikkens sprog, og nu kommer folk i byen ikke og ser på dem – de kommer for at dele en fælles oplevelse. Det er helt tydeligt, at kreativiteten åbner op for dialog.
Guide: Fem råd til at kickstarte den kreative proces
Kreative aktiviteter kommer i så mange udtryk og genrer, at det kan være svært at vide, hvor man skal tage fat, hvis man er nybegynder. Er du på bar bund, leder du efter inspiration, eller mangler du en struktur til at holde det kreative miljø i live? Så læs her, hvordan du kommer i gang:
1 Dygtiggør dig sammen med beboerne
Føler du dig usikker på dine kompetencer, kan du gribe lejligheden til at gøre dig selv til ekspert – sammen med borgerne. Det er før set, at socialpædagoger blomstrer og udvikler sig, når de tager en guitar og lærer noget i fællesskab med de mennesker, de arbejder med. Et godt udgangspunkt er at se på, hvad der optager borgerne. Er de glade for film, drama eller dans? Undersøg mulighederne i de forskellige udtryksformer – og dygtiggør dig samtidig.
2 Etablér samarbejder med lokale kunstnere og værksteder
Har din arbejdsplads ikke selv faciliteterne til at lave større kunstprojekter, og mangler du inspiration? Så kan en mulighed være at etablere samarbejder mellem den institution, du er ansat i, og lokale kunstnere og værksteder, hvor folk arbejder kreativt med æstetiske processer. Den type partnerskaber giver en mulighed for at få noget faglig ekspertise, som du ikke selv kan stå for i et socialpædagogisk miljø.
3 Skab tid til fordybelse
Mange projekter bliver bremset af manglende tid. Derfor er god tid og et rum til fordybelse vigtigt. Det er en lavpraktisk ting, men man arbejder bedst, hvis tiden til at komme i dybden og skabe flow i de kreative aktiviteter er indarbejdet i hverdagens struktur. Tiden må ikke blive en hæmsko for den glæde og velvære, en æstetisk arbejdsproces kan føre med sig.
4 Brug dig selv og dine interesser
Det kreative felt åbner for mange interesser, som socialpædagoger kan bringe i spil. Hvis en pædagog ikke har interesser inden for de klassiske æstetiske udtryksformer, men til gengæld er vild med at lave mad, gartneri, natur eller film, så kan de interesser og kompetencer sagtens bruges kreativt. De mest vellykkede projekter er ofte dem, hvor medarbejderen selv brænder for det og synes, at det er spændende. Om det er
musical eller konditorkunst, er mindre vigtigt.
5 Skab et miljø sammen med borgerne
Det er vanskeligt at oparbejde en ambitiøs kreativ kultur, hvis man er alene om det. Mange kreative ildsjæle peger på, at noget af det vigtigste i arbejdet med at skabe kunst og kultur er at skabe et kreativt miljø, fx omkring et maleværksted, drama eller musik. På den måde er der mange hænder til at udvikle projekterne og holde dem i live.
Kilde: Mikkel Snorre Wilms Boysen, ph.d. i kreativitet og pædagogik
Det må aldrig blive mit projekt. Det er noget,
Benedicte Besenbacher Kristensen, socialpædagog
vi skaber sammen, fordi behovet er der.
