icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Lene_Kjærgaard_9.JPG
Chikane

Chef: ’Fik du ordnet manden her til morgen?’

Da Lene Kjærgaard blev udsat for sexchikane fra sin leder, mistede hun både sit job og sit gode helbred. Med sin fagforening i ryggen har hun dog ikke stået alene om at kæmpe for at få retfærdighed - og for at andre ikke havner i samme situation

’Hvis du keder dig, så kan du altid komme ovenpå til mig, så vi kan hygge os lidt’. Sådan lød det en aften fra Lene Kjærgaards chef, da de to var alene på aftenvagt sammen. Chefen havde sit eget rum ovenpå, hvor han tit overnattede.

De seksuelle undertoner i invitationen til at hygge sig i chefens private gemakker den aften var langt fra enestående. Gennem hele sin ansættelse blev socialpædagog Lene Kjærgaard udsat for seksuel chikane fra sin leder.

De sjofle kommentarer startede allerede på hendes allerførste dag i det nye job.

– Min mand satte mig af bilen, og da jeg kom op til hoveddøren, sagde min nye chef: ’Så er kiss and ride overstået. Nu har du fået ordnet manden, inden du kom’. Det var det første, han overhovedet sagde til mig, og det gjorde mig fuldstændig paf, fortæller Lene Kjærgaard.

Verbale krænkelser i enrum
Som tilflytter til en ny landsdel var hun glad for endelig at have fået job – et drømmejob som socialpædagog på et forsorgshjem for unge hjemløse. Men drømmejobbet blev hurtigt vendt til et mareridt, for velkomstreplikken blev blot en forsmag på chefens mange verbale seksuelle krænkelser: Hentydninger til sex, kysselyde, bemærkninger om hendes samliv med sin mand og direkte kommentarer om hendes krop.

– ’Dine bryster ser godt ud i den bluse’, kunne han fx finde på at sige, siger Lene Kjærgaard og fortsætter:

– Engang hvor vi ryddede op efter en fraflyttet beboer, lå der noget efterladt sexlegetøj i en skuffe. Det tog min chef med ind på kontoret, holdt det frem foran mig og sagde: ’så ved jeg godt, hvad vi to skal lave i aften’.

Bad ham om at stoppe
Lene Kjærgaard sagde fra. Hun sagde direkte til lederen, at hans kommentarer gjorde hende utilpas og bad ham om at stoppe. Men det havde en anden virkning end tilsigtet.

– Chikanerierne holdt ikke op. Til gengæld begyndte han at kritisere mit arbejde, og kritikken steg i takt med, at jeg sagde fra overfor hans opførsel, fortæller hun.

I lang tid sagde Lene Kjærsgaard ikke noget til nogen. Både fordi hun var bange for at miste sit job, og fordi de verbale overgreb underminerede hendes selvtillid, så hun blev usikker på sin egen position.

– Jeg tænkte, ’er det mig, der er sippet? Er det min egen skyld – opildner jeg til det? Og vil man overhovedet tro på mig?’ Jeg kunne ikke bevise det. Han gjorde det kun, når vi var alene sammen.

Blev sygemeldt
Men chikanen påvirkede Lene Kjærgaards trivsel. Hun fik ondt i maven, problemer med at sove, følte sig forfulgt - og samtidig gik samlivet med hendes mand helt i stå.

Hun blev sygemeldt, søgte læge og blev henvist til arbejdsmedicinsk klinik, hvor hun fik en række samtaler med en psykolog. Her fortalte hun for første gang, hvad der var foregået, og hvordan det har påvirket hende.

Det blev begyndelsen på et langt og opslidende forløb, som endte med en fyreseddel til Lene Kjærgaard og et forløb, hvor hun fik det stadig dårligere og efterhånden udviklede en depression. Psykologen anmeldte sagen som en arbejdsskade.

Fagforeningen i ryggen
Undervejs tog Lene Kjærgaard kontakt til Socialpædagogerne Midt- og Vestjylland, hvor hun fik hjælp.

– Jeg snakkede med Lone Madsen (faglig konsulent hos Socialpædagogerne, red.) og fortalte hende alt, hvad der var sket. Hun var vildt sød og har hjulpet mig hele vejen igennem. Jeg føler, jeg er blevet lyttet til og troet på. Det har haft rigtig stor betydning for mig at have en fagforening i ryggen, siger hun.

Socialpædagogerne førte en retssag om uberettiget afsked på Lenes Kjærgaards vegne. Socialpædagogerne mener, at hun er blevet fyret på baggrund af at have klaget over sexchikane, hvilket er i strid med ligebehandlingsloven. Byretten gav Lene Kjærgaard medhold, men Landsretten fandt det ikke påvist, at hun blev afskediget, fordi hun havde fremsat krav om ligebehandling. Socialpædagogerne anmoder nu om at rejse sagen for Højesteret.

Vigtig dagsorden
Ifølge formand for Socialpædagogerne Midt- og Vestjylland Peter Sandkvist sætter sagen fokus på en meget vigtig - og lige nu helt aktuel - dagsorden:

– Det skal være sådan, at man kan gå på arbejde i et chikanefrit miljø. Og det skal slås fast, at man ikke skal risikere at blive fyret, hvis man står frem og siger fra overfor seksuel chikane. Derfor er det her en utrolig vigtig sag, og jeg håber, vi kan få procesbevillingsnævnet til at tage den videre i højesteret.

Med Me Too-bølgen er sexisme kommet på dagsorden, og Lene Kjærgaards sag er et konkret eksempel på, hvad det er, der gøres oprør mod.

– Tiden lige nu viser, at det er en del af et større opgør mod sexchikane. Indtil nu har der været en udbredt holdning om, at den slags var noget, der skete, og som man kunne blive nødt til at finde sig i. Men jeg tror, at det, vi ser nu, kan være med til at ændre en kultur i samfundet og på arbejdsmarkedet, siger Peter Sandkvist.

Mistet evnen til at arbejde
Episoden ligger nu fire år tilbage, men Lene Kjærgaards liv er aldrig blevet det samme som før, hun blev udsat for verbal sexchikane af sin leder.

– Jeg er en anden person, end den jeg var for fire år siden. Jeg kan ikke overskue særlig meget. Jeg har haft et job som skolepædagog siden, men måtte opgive det, fordi jeg slet ikke kunne rumme børnene.

Socialpædagogerne har hjulpet Lene Kjærgaard med at føre en arbejdsskadesag, og hendes depression er blevet anerkendt som en som en arbejdsskade. I anerkendelsen står der bl.a.:

'Du har været udsat for relevante arbejdsmæssige belastninger i forhold til at udvikle sygdommen depression ved at have været udsat for seksuel adfærd og seksuelle kommentarer fra din leder'.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har afgjort, at Lene Kjærgaard har et aktuelt tab af erhvervsevne på 90 pct. Hun har fået et engangsbeløb på 84.000 kr. som kompensation for at være blevet syg på sit arbejde. Men sagen er endnu ikke slut, da Socialpædagogerne på vegne af Lene Kjærgaard har rejst krav om erstatningsansvar fra arbejdsgiver. Det handler om, hvorvidt arbejdsgiver kan stilles til ansvar for ikke at have sikret hende et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø efter arbejdsmiljøloven.

Usikker fremtid
Lene Kjærgaard er i dag på sygedagpenge og står overfor et jobafklaringsforløb, men hun tror ikke på hun kommer tilbage til faget.

– Jeg kommer ikke til at arbejde som pædagog igen. Mit overblik og min omsorg for andre har lidt skade. Jeg har altid givet mig 120 pct., men i dag har jeg svært ved at rumme andre mennesker, jeg har rigeligt med at passe mig selv.

Hun ville ønske, at hun dengang havde betroet sig til andre tidligere. Det er derfor også Lene Kjærgaards råd til andre, der skulle komme i en lignende situation.

– Fortæl det til nogen. Fortæl det til din tillidsrepræsentant eller en kollega eller gå til fagforeningen. Man skal ikke gå med det selv, det kommer til at hobe sig op. Hvis man fortæller det, kan der blive gjort noget ved det.

Peter Sandkvists budskab er det samme:

– Gør brug af os. Det faglige fællesskab er stærkt, og det fagretlige system er guld værd i sådan en situation. Og man skal aldrig være i tvivl om, at vi ikke er længere væk, end at vi hjælper.

Socialpædagogen har ikke været i kontakt med den omtalte leder, men overfor Ugebrevet A4 afviser han alle anklager om sexchikane. Han bekræfter imidlertid, at han har modtaget en skriftlig advarsel fra bestyrelsen for upassende sprogbrug med seksuelle undertoner.

Det skal du gøre, hvis du bliver udsat for sexchikane

Faglig konsulent hos Socialpædagogerne Midt- og Vestjylland Lone Madsen har følgende råd:

  • Få sagt fra overfor krænkeren. Det kan fx være ved at sige: ’Det, du gjorde der, var ikke i orden’, ’Det du sagde, føler jeg mig utilpas ved’, ’Når du siger/gør sådan, overskrider du mine grænser’.
  • Få meget gerne dokumentation for, at du har sagt fra, fx ved at sende en mail.
  • Gå ikke med det selv. Fortæl det til nogen. Hvis det er svært at gå direkte til TR eller kredsen, så start med at snakke med en veninde eller en anden fortrolig, så kan det være lettere efterfølgende at tage fat i fagforeningen.
  • Kontakt din TR eller kreds. Vi har muligheden for at gribe ind med konkrete tiltag.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø, Forbundsnyheder, Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter