Det nyttede at kæmpe for efterværn

Hjalp med at sætte ord på

Else Andersen satte sig ind i kriterierne for efterværn, der blandt andet indebærer, at der skal være udsigt til, at plejebarnet kan få en såkaldt ’selvstændig voksentilværelse’ – samtidig med, at Ankestyrelsen har slået fast, at der ikke nødvendigvis skal være udsigt til, at den unge kan blive helt selvhjulpen. (Læs også artiklen: ’Værd at vide inden dit plejebarn fylder 18,’ hvor Socialpædagogernes jurist gennemgår reglerne.)

– Og så hjalp jeg Michael med at sætte ord på alt det, han kan. Fx er han rigtig god til at transportere sig selv rundt i offentlig transport og til at vaske tøj og stå for sin egen hygiejne. At han så også har udfordringer med fx at styre sin økonomi, nævnte han selvfølgelig ikke noget om. Man skal ikke skrive det, man er dårlig til – kun det, man er god til, fortæller Else Andersen.

Det bedste trumfkort var dog, at Michael Lambert kort efter afslaget på efterværn blev erklæret uddannelsesparat til en EUD-uddannelse.

– Og det er jo en uddannelse for helt almindelig unge, der måske ikke er så bogligt stærke, men som fx gerne vil have en læreplads. Og når han kunne blive erklæret uddannelsesparat, var det jo helt hen i vejret at sige, at han slet ikke kan blive selvhjulpen. Det gør mig så vred, at kommunen bare kan komme med sådan et stempel. Det er jo det samme som at sige: ’Du bliver aldrig til noget!’

For det helt skøre er jo at kommunen både kan argumentere imod efterværn ved at sige, at den unge er for lidt selvhjulpen, sådan som det var tilfældet i Michaels tilfælde, og ved at sige, at den unge er for meget selvhjulpen, sådan som det fx kan ske for bogligt meget dygtige unge.

Else Andersen, familieplejer

Ude i pressen

Sagen om efterværn var langt fra første gang, at Michael Lambert i Else Andersens øjne blev udsat for en horribel behandling. Plejesønnen har haft et turbulent anbringelsesforløb, hvor han blandt andet blev fjernet fra plejefamilien og mod sin vilje anbragt på et opholdssted. Noget, der dengang blev belyst i dokumentarserien ’Hvem passer på Michael.’

– Men i forhold til efterværn endte det jo så med, at Michael fik en retfærdig behandling, da han først havde klaget. Jeg er bare bange for, at det ikke ville være sket, hvis vi ikke havde hjulpet ham. Fx skrev vi også et brev til formanden for børne- og unge udvalget i Esbjerg Kommune. Og så kan det da også godt være, at det hjalp, at vi havde fået meget presseomtale i forbindelse med ’Hvem passer på Michael,’ siger Else Andersen. Hun synes, at efterværn bør være en ret – ikke noget, man skal kæmpe for.

– For det helt skøre er jo at kommunen både kan argumentere imod efterværn ved at sige, at den unge er for lidt selvhjulpen, sådan som det var tilfældet i Michaels tilfælde, og ved at sige, at den unge er for meget selvhjulpen, sådan som det fx kan ske for bogligt meget dygtige unge. Her hører jeg eksempler, hvor kommunen siger: Han eller hun kan så meget, at det slet ikke er nødvendigt med efterværn. Og så får de også afslag.

Glad for sit efterværn

Selv er Michael Lambert glad for at være i efterværn.

– Jeg blev megalykkelig, da jeg fik beskeden om, at det var gået i orden. Og også lidt stolt. For jeg er ikke sådan en, der bare bukker mig sammen, når jeg får et afslag. Jeg kæmper. Og det er også mit råd til andre unge: Man skal ikke give op!

På sigt vil Michael Lambert gerne flytte hjemmefra, men han er glad for, at han har fået nogle ekstra år til at modnes.

– Det er jo ikke alle, der bare lige kan flytte hjemmefra, når de fylder 18 år. For mig er det megafedt at kunne blive i de trygge rammer. Jeg har brug for mine forældre (plejeforældre, red.) som back up. Jeg ved, de er der for mig, hvis jeg får problemer, og jeg kan altid spørge dem til råds.