'Jeg ville væk fra computerskærmen'
Christina Zamora Bugge forlod kontorfaget til fordel for socialpædagogikken. Et valg, hun er glad for i dag, hvor hun gennem arbejdet på en døgninstitution dagligt bliver mindet om, hvor meget hun betyder for den enkelte borger
Jeg hedder Christina Zamora Bugge, er 31 år og arbejder på Sødisbakke i Mariager – en døgninstitution for voksne med udviklingshæmning.
Oprindeligt er jeg kontoruddannet, men indså hurtigt, at mit arbejdsliv ikke skulle foregå bag en computerskærm. I dag er jeg glad for, at jeg sadlede om og uddannede mig til socialpædagog i stedet. For relationsarbejdet, der er alfa og omega i faget, viser mig dagligt, hvor meget man kan give – og betyde for andre mennesker. Sidste år flyttede en ældre kvinde ind hos os. Da jeg fortalte mit efternavn, Bugge, begyndte hun straks at kalde mig ’Buggi’. Det blev hurtigt til ’Mummi’ – som en Mummitrold. Det grinede vi meget af, og kælenavnet åbnede vores relation. Så i dag spørger hun mine kolleger, hvor ’Mummi’ bliver af, når jeg ikke er på arbejde. Det, at jeg bliver husket og savnet, når jeg ikke er der, fortæller mig, at jeg har gjort en forskel i hendes liv. Og nåh ja – så kom jeg tilmed til at præsentere mig som ’Mummi’ på et konflikthåndteringskursus forleden.