icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
TR samtale (2).jpg
Når du viser oprigtig interessere for din kollega - også helt ned på et personligt plan i en 1:1 samtale, bliver jeres relation styrket, og der bliver skabt en gensidig tillid mellem jer.
Udviklingsredskab

Individuelle samtaler skaber tillid

Jo bedre du og dine kollegaer kender hinanden, jo bedre muligheder har I for at spille hinanden gode. Med redskabet individuelle 1:1 samtaler kan du styrke dine kollegaers tillid til dig som tillidsrepræsentant

Du taler sikkert allerede en del med dine kollegaer i rollen som tillidsrepræsentant. Måske om en konkret sag og måske uformelt som kollegaer. I denne artikel bliver du præsenteret for 1:1 samtalen som et redskab til systematisk at lære dine kollegaers værdier og interesse at kende og derigennem styrke dit TR-arbejde. 

Hvad er en individuel 1:1 samtale?

Det vi forstår ved en 1:1 samtale her er en meningsfuld dialog mellem to mennesker, hvor der er sat tid af til at lære hinanden at kende. Under samtalen udveksler I historier, som gør jer klogere på de værdier og interesser, I har til fælles. Det kan både være på et fagligt og et personligt plan.

Når du som tillidsrepræsentant har en 1:1 samtale, vil du typisk gerne opnå en forpligtelse fra din kollega til at deltage i det faglige fællesskab, påtage sig et bestemt ansvar eller bakke op om fællesskabet på anden vis.

Læs også '1:1 samtaler gør Hanne klogere på sine kollegaer'

Hvad kan man bruge 1:1 samtalen til som tillidsrepræsentant?

Når du viser oprigtig interessere for din kollega - også helt ned på et personligt plan i en 1:1 samtale, bliver jeres relation styrket, og der bliver skabt en gensidig tillid mellem jer. Det kan medvirke til, at din kollega tør gå til dig i svære situationer, bakker op om fællesskabet eller måske melder sig ind i forbundet, hvis personen ikke allerede er medlem.

Samtidig får I talt om emner, som gør jer klogere på, hvordan I kan spille hinanden gode, og hvad I synes, der er brug for at blive taget hånd om på arbejdspladsen.

  • Brug følgende spørgsmål som inspiration:
  • Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?
  • Hvad interesserer dig her på arbejdspladsen?
  • Hvilke udfordringer møder du i dit arbejdsliv?
  • Hvis du kunne ændre én ting på arbejdspladsen, hvad skulle det så være?

Find yderligere inspiration til spørgsmål (download Udviklingsværktøj_Hjælpespørgsmål til 1-1 samtalen).

5 trin: Sådan griber du 1:1 samtalen an

Gennem en stærk relation kan man opnå en dyb tillid og gensidig forpligtelse. Med nedenstående 5 trin kommer du godt fra start.

1. Forbindelse
Ræk ud til din kollega. Fortæl ærligt, hvorfor du gerne vil mødes, men fortæl også at du gerne vil lære vedkommende bedre at kende. Husk at give af dig selv.

2. Interesse
Der skal være et formål med 1:1 samtalen. Det kan være alt fra ”jeg vil som din tillidsrepræsentant gerne have indblik i, hvad der optager dig her på arbejdspladsen”, ”jeg er ved at starte et nyt netværk, som jeg tror, du vil være interesseret i” til ”jeg er optaget af problem x på arbejdspladsen og tænker, at du måske kan hjælpe” eller ”jeg ved, at du har interesse for x, det vil jeg gerne lære mere om”.

3. Udforskning
Til 1:1 samtalen skal du udforske og spørge ind til din kollegas værdier, interesser, motivation og ressourcer. Husk også at dele dine værdier, interesser, motivation og ressourcer, så det bliver en gensidig dialog.

4. Udveksling
I udveksler ressourcer såsom informationer, indsigt og viden om arbejdspladsen og faglig erfaring. Sammen vil I kunne nå frem til ressourcer, som I kan sætte i spil for at handle sammen og skabe positive forandringer på arbejdspladsen.

5. Forpligtigelse
Et succesfuldt 1:1 samtale slutter med en forpligtelse – ofte at man skal mødes igen eller sætter et konkret initiativ i værk. Hvis I med det samme planlægger et nyt tidspunkt at mødes på, bliver det en oprigtig forpligtelse.

Brug TR-netværk

En måde at komme i gang med 1:1 samtaler i din rolle som tillidsrepræsentant kan være at tage emnet op i dit TR-netværk og udveksle ideer og erfaringer med dine TR-kollegaer. Til det kan du bruge dette skema, hvor I sammen planlægger, hvordan I vil gribe samtalerne an. (download Handleplan til 1-1 samtalen

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter