AMR og ledere: Arbejdsmiljøet er under pres
Coronapandemien udfordrer arbejdsmiljøet på de socialpædagogiske arbejdspladser. Men krisen har også givet større lokalt råderum. Det viser en rundspørge blandt ledere og arbejdsmiljørepræsentanter
Coronatræthed. Det ord kendetegner både personale, ledere og borgere ude på de socialpædagogiske arbejdspladser. I november spurgte Socialpædagogerne en række ledere og arbejdsmiljørepræsentanter, hvordan de oplever, at coronasituationen har påvirket arbejdslivet. En ting står klart ud fra rundspørgen: De socialpædagogiske arbejdspladser har oplevet et ekstraordinært pres under coronakrisen.
’Det er et psykisk belastende forhold at arbejde under en epidemi, og et stort arbejdspres. Så der skal være en opmærksomhed på forsinkede krisereaktioner blandt medarbejdere og ledere’. Sådan lyder opfordringen til Socialpædagogerne som led i den respons, deltagerne har givet i undersøgelsen.
Påvirker arbejdsmiljøet negativt
73 pct. af arbejdsmiljørepræsentanterne oplever, at situationen har påvirket arbejdsmiljøet negativt for medarbejderne. Som de største udfordringer angiver de færre muligheder for aktiviteter med borgerne (56 pct.), at borgernes trivsel er forringet som følge af aflysning/omlægning af eksterne aktiviteter (55 pct.), frygten for at blive smittet (53 pct.), ubehag ved brug af værnemidler (53 pct.) samt mindre samvær med kolleger pga. krav om afstand (51 pct.).
’Arbejdsmiljøet lider skade under nedlukningen. Vi må ikke afholde de fornødne møder, og denne pukkel arbejdes der stadig på at nedbringe. Vi har psykolog med inde på flere møder for at hjælpe medarbejderne igennem’, skriver en af arbejdsmiljørepræsentanterne i undersøgelsen.
Mange af udfordringerne er også relateret til borgernes trivsel, og også og frygt for at smitte borgerne fylder for medarbejderne.
Leder genkender billedet
Afdelingsleder Brit Bremer Christoffersen fra Handicapcenter Fyn afd. Skovhuse nikker genkendende til begrebet coronatræthed. På hendes arbejdsplads - et tilbud for mennesker med omfattende multiple funktionsnedsættelser - har personalet under coronakrisen skullet agere alt fra læge og frisør til fodterapeut og besøgsven, da specialister og andre fagfolk ikke havde adgang til tilbuddet under nedlukningen:
– Vi har stået for en række opgaver omkring borgernes fysiske og sundhedsfaglige behov, som vi ikke er eksperter i. Det har slidt på os, at vi skulle varetage funktioner, som vi normalt har specialister inde til samtidig med, at vi er borgernes nærmeste omsorgspersoner, for hvornår har man så hvilken kasket på, forklarer Brit Bremer Christoffersen.
Det har i nogle tilfælde ført til faglige udfordringer. Fx er nogle borgere blevet udadreagrende, når en socialpædagog har forsøgt at klippe hendes negle – et job som fodterapeuten normalt udfører, og personalet har stået i situationer, hvor magtanvendelser er blevet nødvendige.
– Det gør noget ved os. Det har også omkostninger. Men vi har holdt fast i vores socialpædagogiske faglighed, som det er blevet endnu vigtigere at sætte ord på under nedlukningen, siger Brit Bremer Christoffersen.
Også lyspunkter
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Således oplever nogle, at konfliktniveauet er faldet under nedlukningen. Lene Fornitz, AMR på Center for Handicap Lolland, siger:
– Vi har oplevet et lavere konfliktniveau i størstedelen af de botilbud, der normalt er udfordret. I en periode var mange borgere sendt hjem fra deres dagsaktivitetstilbud. Personalet fra vores aktivitetshus kom derfor ud i døgnboligerne og var dermed ekstra personale, som kunne gå ture eller lave aktiviteter hjemme hos borgerne. Den opnormering var konfliktnedtrappende.
Hun oplevede, at bedre kontakt og mere fokus på de enkelte borgere havde en positiv effekt. Ikke kun på borgerne, men også på personalet, som fik lejlighed til at lære borgerens dagligdag bedre at kende og se dem i et andet perspektiv.
Andre steder er der dog ikke fulgt personale med, da borgerne ikke kunne komme i dagstilbud, hvilket har belastet personalet på døgntilbuddene.
Større råderum til lederne
Lederne er i undersøgelsen blevet spurgt, hvordan de har oplevet det lokale råderum til at finde gode løsninger under coronapandemien. Her svarer 38 pct., at råderummet har været større end under normale forhold, mens kun 14 pct. har oplevet, at det er dårligere end normalt. 43 pct. har ikke oplevet en forskel.
Brit Bremer Christoffersen bekræfter det større råderum til lederne og fortæller, at det er blevet fulgt op af stor kreativitet og initiativkraft ude på arbejdspladserne.
– Vi var de første, der stod i ude felten med mistanke om en smittet borger. Så måtte vi tænke kreativt. Vi fik stillet et telt op foran borgerens lejlighed - men hvor køber jeg sådan et? Der opstod mange praktiske opgaver, som vi skulle finde løsninger på, fx da der manglede værnemidler – hvad kan vi finde i Jem og fix? Og kan vi bruge en babyalarm som nødløsning? Man må være kreativ hele tiden, siger hun.
Som leder har hun oplevet, at en af de største udfordringer er at give medarbejderne svar på deres spørgsmål i relation til smitterisiko. Det typiske spørgsmål lød: Skal jeg blive hjemme fra arbejde? Når hun henviste dem til Coronalinjen, lød deres svar: Du skal tale med din afdelingleder.
– Jeg har næsten skulle være læge. Det har ikke været i orden. Jeg kan ikke fortælle folk, om de er syge eller ej. Det ansvar vil jeg ikke tage. Vi kæmper med det stadigvæk. Jeg har heldigvis kunnet få hjælp hos min leder i Regionen, som har gjort et formidabelt arbejde bl.a. i forsøget på at give nogle ensartede svar, vi kan give til medarbejderne, fortæller Brit Bremer Christoffersen.
Corona på arbejdspladsen
Knap fire ud af ti har oplevet smitte på arbejdspladsen. 38 pct. af ledere/AMR i undersøgelsen har oplevet smitte blandt borgere eller medarbejdere på det tilbud, hvor de er ansat. I alt 30 pct. har oplevet, at medarbejdere var smittet, mens 18 pct. har oplevet, at borgere var smittet. Smitten har dog i de fleste tilfælde været isoleret til den ene gruppe. Kun 10 pct. har oplevet, at både borgere og medarbejdere har været smittet.
Styr på smitteudbrud
Tilbuddene er godt klædt på til at håndtere smitteudbrud. Lederne og arbejdsmiljørepræsentanterne oplever ikke situationen ens. Både hvad angår borgere, medarbejdere og pårørende er lederne mere positive i deres vurdering end arbejdsmiljørepræsentanterne. Således svarer 80 pct. af lederne, at de i meget høj eller høj grad har været i stand til at håndtere udfordringerne for borgerne. Blandt AMR, er denne andel kun ca. 60 pct.
Se flere resultater: Undersøgelse blandt ledere og AMR om coronasituationen på det sociale område
Formand: Nu ligger tallene på politikernes bord
Siden foråret har Socialpædagogerne holdt nøje øje med, hvad coronakrisen – med nedlukkede aktiviteter besøgsrestriktioner, krav om værnemidler, risiko for smitte osv. – har betydet for socialpædagoger såvel som borgere. Og det er meget forståeligt, at krisen har påvirket arbejdsmiljøet, som rundspørgen viser, understreger forbundsformand Benny Andersen.
– Det afgørende er, at man ikke lukker øjnene for det og tror, det bare går væk, men at man sætter det på dagsordenen på arbejdspladsen – og selvfølgelig også at man ved, at kredsen og forbundet er klar til at hjælpe, hvis arbejdsmiljøproblemerne er mere, end hvad man selv kan håndtere, siger han.
Forbundet har bragt undersøgelsens resultater videre til KL, som anerkender, at coronapandemien udfordrer arbejdsmiljøet. KL er derfor ekstra opmærksom på, at kommunerne står klar til at tage hånd om det, fortæller Benny Andersen.
– Og så italesætter vi det selvfølgelig også over for socialministeren, ligesom vi sætter det på dagsordenen i de sektorpartnerskaber, hvor vi såvel som sundhedsmyndighederne er med. For det understreger jo vigtigheden af fx lyntest og forebyggende test. Og jeg oplever, at der bliver lyttet. Det er jo fx derfor, at socialområdet er tænkt med i første fase, når vaccinen kommer, siger han.
Benny Andersen hæfter sig også ved, at mange ledere oplever et større lokalt råderum til at finde løsninger.
– Det er enormt positivt, fordi det også er svaret på noget af det, der er svært – at man har råderum til at finde løsninger på de problemer, der er. Vi ved jo, at faglighed og arbejdsmiljø går hånd i hånd.