'Det Etiske Landskab' giver redskaber til at håndtere dilemmaer
Hvis ikke du bruger arbejdstiden på det, du føler er rigtigt og vigtigt, risikerer du at miste den faglige gnist. Metoden 'Det Etiske Landskab' kan bl.a. bruges til at håndtere hverdagens dilemmaer og opbygge et fælles værdigrundlag på arbejdspladsen
Det Etiske Landskab er en metode, der kan bruges som en refleksionstilgang, der hjælper med at tydeliggøre og bevidstgøre det grundlag, som beslutninger træffes på. Metoden er udviklet af firmaet Etikos og kombinerer den filosofiske, praktiske etik med mange års erfaringer med etiske udfordringer i offentlige organisationer. Formålet med at bruge Det Etiske Landskab er at opnå træning og kompetencer i at anvende og mestre etisk refleksion.
Etik som afsæt til at håndtere udfordringer
Mette Rosendal Strandbygaard er pædagogisk antropolog og chefkonsulent hos Etikos, hvor hun bl.a. arbejder med leder- og medarbejderudvikling inden for det socialpædagogiske område. Hun har specialiseret sig i, hvordan man håndterer etiske dilemmaer på arbejdspladsen og fortæller, hvorfor etikken kan være et godt afsæt for at løse fx udfordringer omkring samarbejdet og relationerne:
– På en arbejdsplads vil der altid være mange forskellige holdninger til tingene, til hvor grænserne går, og hvad man kan tillade sig. Det kan fx handle om synet på borgerne, om hvornår man agerer pædagogisk kompetent eller opfattelsen af de fælles værdier, man arbejder ud fra. Alle mennesker bærer rundt på nogle grundholdninger, og her vil man i tilspidsede situationer ofte ende med at se andres måder at gøre tingene på som forkerte eller værdiløse. Det skaber konflikter, og her er metoden Det Etiske Landskab god til at skabe større forståelse for de forskellige holdninger og værdier, der er, siger Mette Rosendal Strandbygaard.
Sådan fungerer metoden
Når man arbejder med Det Etiske Landskab, sætter man fokus på den kultur, man har på arbejdspladsen. Det handler om at se på dilemmaer ud fra forskellige perspektiver, hvor både fornuft, regler, faglighed, borgerens livsverden og fokus på målsætninger sættes i spil. Og man diskuterer og reflekterer, uden at personlige holdninger eller ’synsninger’ får det sidste ord:
– Det er en metode, man kan bruge til at opbygge et fælles sprog og et fælles værdigrundlag, fordi man får nogle værktøjer til at skabe løbende refleksion over hverdagens dilemmaer. Man kan få talt om alt det, der er svært, og blive bedre til at forstå andres holdninger og overvejelser uden at dømme dem. For der er ikke noget ’rigtigt eller forkert’, når man arbejder med Det Etiske Landskab, forklarer Mette Rosendahl Strandbygaard:
– Vi arbejder ud fra tre etiske positioner, hvor hver position har sit særlige at byde ind med - og sine blinde pletter. I de konkrete organisationer vil der dog ofte være en bestemt etik-balance, som organisationen er forpligtet på, ligesom kerneopgaven kan have en bestemt vægtning. Det bliver mere gennemsigtigt og konkret, hvad det betyder i praksis, når man arbejder med Det Etiske Landskab, siger hun.
BLIV INSPIRERET: Sådan arbejder de med Det Etiske Landskab på botilbuddet Bo-Vejle
Tre former for etik
Det Etiske Landskab består af tre forskellige former for etik: nærheds-, konsekvens- og pligtetikken. De tre repræsenterer hver sin tilgang til de dilemmaer, man møder. Så alt efter hvilken form for etik man ser tingene ud fra, ser man forskelligt på, hvordan man håndterer et dilemma, ligesom man har forskellige holdninger til, hvorvidt en handling er etisk forsvarlig eller ej.
Når man arbejder med Det Etiske Landskab, handler det om at belyse konkrete dilemmaer i hverdagen ud fra hver af de tre etikker. På den måde kommer man hele vejen rundt om et dilemma og får sat ord på de forskellige måder at anskue et dilemma på, som afspejles i de tre forskellige etikker.
Nærhedsetik - 'Jeg føler'
For nærhedsetikeren er den etisk forsvarlige handling den, som vores intuition og mavefornemmelse fortæller os, er det rigtige. Nærhedsetikken fortæller os, at vi skal bruge vores empati til at sætte os i den andens sted og vise tillid og omsorg. Nærhedsetikeren mener at det at handle etisk i høj grad handler om at tilgodese andres behov og ønsker - og principper og regler er ikke det væsentlige.
Nærhedsetikeren vil i forhold til faglige dilemmaer typisk stille spørgsmål som: ’Hvad giver mening for borgeren?’, ’Hvad motiverer borgeren?’ eller ’Hvordan kan jeg bidrage til, at han bliver glad for at være den, han er?’.
I forhold til samarbejdet på arbejdspladsen vil nærhedsetikeren stille spørgsmål som fx: ’Hvad er vigtigt i samarbejdet for den anden kollega?’, ’Hvad motiverer min kollega?’ eller ’Giver jeg mig til kende, når jeg føler mig sårbar og beder om den hjælp, jeg kan have brug for?’
Kilde: Etikos
Konsekvensetik - ’Jeg handler ud fra flertallets interesser’
For konsekvensetikeren er den etisk forsvarlige handling den, som skaber de bedste resultater for flest mulige. Konsekvensetikeren er nytteorienteret og har en rationel og pragmatisk tilgang til problemstillinger. Det, der tæller for konsekvensetikeren, er hverken motiv eller intention – men derimod resultatet af en handling. Det er ikke individet men fællesskabet eller samfundet, der er i centrum.
Konsekvensetikeren vil i forhold til faglige dilemmaer typisk stille spørgsmål som fx: ’Hvilke målsætninger arbejder vi ud fra?’, ’Hvordan gør vi borgeren mest selvhjulpen?’ eller ’Kan vi prioritere vores indsatser på en måde, så vi endnu bedre opnår målsætningerne?’
I forhold til samarbejdet på arbejdspladsen vil konsekvensetikeren stille spørgsmål som fx: ’Hvad er vores forskellige roller i det konkrete samarbejde?’, ’Deler vi vores viden på en konstruktiv måde?´ eller ’Spiller vi hinanden gode i samarbejdet?’
Kilde: Etikos
Pligtetik - ’Jeg skal’
For pligtetikeren er den etisk forsvarlige handling den, som er fornuftig, som følger almengyldige regler eller love - og som respekterer det enkelte menneske. Pligtetikeren ser handlinger, som er ufornuftige og følelsesbetonede, som uetiske. Siger, at vi skal bruge vores fornuft til at vurdere, hvad vi har pligt til at gøre i en bestemt situation. Pligtetikerens verdenssyn er rationelt, hvor det handler om at være fornuftige, gennemsigtige og søge et fælles ståsted ud fra de bedste argumenter.
Pligtetikeren vil i forhold til faglige dilemmaer typisk stille spørgsmål som fx: ’Hvor går grænsen for min rolle og opgave?’, ’Hvilket vidensgrundlag har vi indrettet indsatsen ud fra?’ eller ’Har vi den faglige viden, der er nødvendig for at løse opgaven?’
I forhold til samarbejdet på arbejdspladsen vil pligtetikeren stille spørgsmål som fx: ’Hvad er vores fælles såvel som individuelle opgaver?’, ’Hvad er vores fælles målsætninger og forpligtelser?’ eller ’Hvilke faglige begrundelser ligger der bag min og din praksis?’
Kilde: Etikos
ETISK STRESS: 'Det Etiske Landskab' kan også bruges som værktøj til håndteringen af etisk stress. Læs mere i fagbladet Socialpædagogen