icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kasper_Thomsen__1_Astrid Dalum_1128x600.jpg
Det var med paraderne højt hævet at Kasper Thomsen som 14-årig ankom til specialinstitutionen Vejle Fjord. Men her fandt han hurtigt ud af, at der var socialpædagoger, der forstod hans behov, og anbringelsen endte med at være det bedste, der er sket i hans liv, fortæller han.
Tidligere anbragt

Kasper: Anbringelsen er det bedste, der er sket

Det hele sejlede, da Kasper Thomsen som 14-årig blev anbragt på specialinstitutionen Vejle Fjord. Men socialpædagogerne stod klar med struktur, tillid og krammere, så Kasper ni måneder senere – med socialpædagogisk støtte – kunne vende hjem igen

– Sådan et sted skal jeg krafteddermame ikke bo, sagde Kasper Thomsen prompte.

Men han kunne godt se på både sin mor og kommunens sagsbehandler, at han ikke havde et reelt valg. Og dybt inderst inde vidste han også godt, at en anbringelse på specialinstitutionen Vejle Fjord, som sagsbehandleren foreslog, var for det bedste. For det hele sejlede.

Helt ad helvede til

Den dengang 14-årige Kasper Thomsen var efter års mobning begyndt at hænge ud med ’de hårde typer, der røg smøger nede på skolen’. De tog i byen og lavede ballade og småkriminalitet. Kasper Thomsen kom på efterskole, hvor det hele ramlede, da far ville skilles, og mor sad ulykkelig tilbage. Og en dag, en lærer tog fat i Kasper, gik han amok på læreren og blev smidt ud.

– I det hele taget var jeg kontrollerende og respektløs. Når mor sagde, jeg skulle gøre noget, fik hun at vide, at hun skulle holde sin kæft. I virkeligheden havde jeg det jo bare ad helvede til, forklarer Kasper Thomsen.

Så det var med parraderne højt hævet, at Kasper Thomsen ankom til Vejle Fjord for seks år siden – til en anbringelse uden slutdato. I helt nye rammer, ny skole og blandt nye ansigter.

Socialpædagogerne har været et forbillede for mig, og jeg kunne godt tænke mig at hjælpe andre unge, ligesom de gør. Men jeg har ingen planer, jeg har bare drømme, jeg vil følge.

Kasper Thomsen, tidligere anbragt

Krammer og high five

Vejle Fjord er en specialinstitution med intern skole for børn og unge i alderen 4-18 år. Kasper Thomsen blev tilknyttet en kombinationsindsats på stedet kaldet 'Vejen Frem'.

Indsatsen består af et midlertidigt anbringelsesforløb, mens en socialpædagog arbejder med forældrene. Når barnet er hjemme igen, hjælper socialpædagogen med at implementere og videreudvikle de nye samspilsmønstre hos barn og forældre derhjemme.

Men selvom Kasper Thomsen til at starte med lukkede sig inde på værelset med sin PlayStation, gik der ikke lang tid, før han lukkede socialpædagogerne ind.

– De var virkelig søde og kunne fornemme, hvad jeg havde brug for, når jeg havde det svært. Der var sgu altid tid til en krammer, en high five eller en snak. Og det blev til ni virkelige lærerige måneder – hvor de lyttede til, hvordan jeg havde det, og vi snakkede om gode og ikke gode venner, rigtigt og forkert. Og hvor jeg lærte at hanke op i mig selv, fortæller Kasper Thomsen.

Frihed under ansvar

Noget af det, Kasper Thomsen husker tydeligst fra sit anbringelsesforløb, er, hvordan socialpædagogerne viste ham tillid og lærte ham ’frihed under ansvar’. Bl.a. ved at lave klare aftaler om, at Kasper måtte tage toget hjem til Vejen for at spille med i Garden hver anden onsdag, ligesom de tog sig tid til at køre ham frem og tilbage til markfræs hver torsdag.

– Det var fantastisk. Det betød alt for mig, og de kunne se, hvor glad jeg var for det. Og jeg følte virkelig ansvar for at overholde de aftaler – men samtidig var det et ansvar, jeg kunne løfte, fordi jeg fik al den hjælp og støtte, jeg havde brug for, siger han.

Efterhånden kom der en slutdato på anbringelsen, og efter ni måneder vendte Kasper Thomsen hjem til sin mor og søster i Vejen igen, men fortsatte sin skolegang på Vejle Fjord.

Om Vejle Fjord

Børn og Unge Center Vejle Fjord er en socialpædagogisk specialinstitution i Vejle med intern skole for børn og unge i alderen 4-18 år tilknyttet KFUM og med driftsoverenskomst med Vejle Kommune.

Kaos i hovedet

Derhjemme hjalp en socialpædagog fra Vejle Fjord bl.a. familien med at holde ’familierådslagning’ og få struktur på hverdagen. Der blev fx lavet klare aftaler om, hvilke dage Kaspers mormor kom, og hvilke dage Kasper skulle spise hos sin fætter eller naboerne, når mor havde aftenarbejde. Og sammen med socialpædagogen skrev familien op på en tavle, hvad tid Kasper skulle vækkes om morgenen, og hvad der skulle ske resten af dagen.

Men selvom strukturen var klar, var der stadig nogle gange kaos i Kasper Thomsens hoved, og det var en svær omstilling at vende hjem. Og en dag, da Kasper og vennerne havde neglet pant fra et åbent skur hos den lokale købmand, ringede han til en af socialpædagogerne fra Vejle Fjord.

– Jeg var totalt udkørt, og hun kørte hele vejen til Vejen og gav mig en krammer. Og vi fik en snak om, hvad fanden der skete. Hun spurgte, hvad jeg gerne ville gøre – jeg ville gerne sige undskyld til købmanden, så det gjorde vi, fortæller Kasper Thomsen.

Drømme at forfølge

I dag er Kasper Thomsen 21 år i værnepligt i Beredskabsstyrelsen og skal til at køre som brandmand på hjemegnen. Og selvom der har været udfald, og vejen langt fra har været snorlige, er han ikke i tvivl om, at den støtte, han og familien fik fra socialpædagogerne på Vejle Fjord, har bragt ham på ret køl.

– Det er sgu det bedste, der er sket i mit liv. Det var det ikke dengang, men det kan jeg se nu. Socialpædagogerne har været et forbillede for mig, og jeg kunne godt tænke mig at hjælpe andre unge, ligesom de gør. Men jeg har ingen planer, jeg har bare drømme, jeg vil følge.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis