icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Marie Magdalene 1_1128x600.jpg
Det satte fagligheden på prøve, da bostedet Marie Magdalene blev ramt af coronasmitte. Pludselig var socialpædagogerne tvunget til at skabe relationer og tryghed for borgerne på nye måder, fortæller socialpædagog Majbritt Helbech Hansen.
Coronavirus

Når corona rammer et bosted

Bostedet Marie Magdalene blev sidst i oktober ramt af corona. Smitten betød, at alle arbejdsgange og rutiner blev ændret i de fire uger, smitten stod på. Vi har talt med nogle af de socialpædagoger, hvis arbejdsliv blev vendt på hovedet.

  • Rasmus Jørgensen / Foto: Privat

– Jeg følte, at det var som at være i en science fiction-film. Ordene falder fra Sidsel Malling Laursen, som er socialpædagog i aktivitetstilbuddet på bostedet Marie Magdalene, der ligger i Syddjurs Kommune.

I fire uger var borgere og ansattes hverdag vendt på hovedet. Borgerne så pludselig medarbejderne gå rundt i heldragter med lange ærmer, handsker og visir. Alle arbejdsgange og rutiner blev med ét koncentreret om at inddæmme smitten.

Det betød bl.a., at der skulle skiftes heldragt, når medarbejdere gik fra én borger og hen til en anden borger. Den nye uniform og de ændrede rutiner gjorde det svært at være socialpædagog på Marie Magdalene, hvor beboerne har svære fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser.

– Vi skulle være pædagoger på en anden måde, og vi fandt på en anden måde at skabe relationer og tryghed. Det var en opgave at gøre situationen ufarlig for borgerne. Vi fandt bl.a. på meget sjov med visirerne. Vi holdt humøret oppe med humor, fortæller Majbritt Helbech Hansen, der arbejder som socialpædagog på Marie Magdalene.

Vi plejer at røre hinanden, vi er fysiske herude. Vi er vant til at give et knus. Jeg kunne ikke bare gå ind til borgerne, hvis de havde brug for et knus. Så skulle jeg have en ny dragt på.

Sidsel Malling Laursen, socialpædagog

Fra socialpædagog til plejer

Og skiftet fra at være socialpædagog til pludselig at skulle arbejde som plejer var hårdt for medarbejderne, der normalt er vant til at arbejde fysisk med borgerne.

– Jeg er ikke sygeplejerske. Jeg har en helt anden tankegang, jeg er socialpædagog. Mit dna er relationsdannelse – jeg gør noget med nogen. Det var surrealistisk og grænseoverskridende at stå i, fortæller Sidsel Malling Laursen og fortsætter:

– Corona stod i vejen for det, jeg ellers plejer at gøre som pædagog. Vi plejer at røre hinanden, vi er fysiske herude. Vi er vant til at give et knus. Jeg kunne ikke bare gå ind til borgerne, hvis de havde brug for et knus. Så skulle jeg have en ny dragt på, fortæller hun.

Et godt samarbejde

Coronasmitten brød ud onsdag den 21. oktober via en pårørende. På Marie Magdalene er mange af borgerne i risikogruppen, så der blev handlet hurtigt.

Aktivitetstilbuddet blev lukket, alle borgerne blev isoleret i deres lejligheder, personale, der havde været tæt på de smittede, blev sendt hjem, og der blev indsat ekstra personale fra hele Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud, hvor Villy Nielsen er tillidsrepræsentant. Han har ros til ledelsens håndtering.

– Samarbejdet med kommunen og ledelsen har været godt. Ledelsen var tilgængelig 24 timer i døgnet, og vi fik god information, fortæller Villy Nielsen.

Tydelig ledelse hjalp

Majbritt Helbech Hansen bakker op om, at tydelig ledelse hjalp i den svære situation.

– Der har været klare linjer fra ledelsen og udviklingssygeplejersken. Vi har fået svar, eller der blev igangsat handling med det samme. Vi har været trygge i, at vi har gjort det, vi skal gøre, fortæller hun og fortsætter:

– Det har været rigtig vigtigt, at vi hele tiden har været gode til at bakke hinanden op, og ledelsen har bakket os op og anerkendt den situation, vi var i. Vi har haft mulighed for at holde pauser, og vi blev set og hørt, når vi var frustrerede. Den største frygt var jo, at vi bar smitten videre, fortæller hun.

Om Marie Magdalene

Bostedet Marie Magdalene er hjem for 46 beboere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser fordelt på seks bofællesskaber. Flere af beboerne har behov for støtte, pleje og omsorg døgnet rundt. 

Hurtig kontakt til kredskontoret

Da smitten brød ud, ringede Villy Nielsen til Socialpædagogerne Østjyllands kredskontor, for han kunne godt se, at de stod i en ekstraordinær situation, og der var brug for klare linjer i forhold til arbejdstid og overenskomst. Der blev hurtigt sat et virtuelt møde op, hvor medarbejdere kunne spørge kredskontoret om diverse spørgsmål.

– Det var en rigtig god løsning, den kan jeg kun anbefale, hvis der er brug for det andre steder, fortæller Villy Nielsen.

Kredskontoret sendte desuden et dokument til Villy Nielsen, som beskrev reglerne, og hvordan medarbejderne stod i forhold til overenskomsten. Det gav Villy Nielsen ro i forhold til sin rolle som tillidsrepræsentant.

– Jeg sendte reglerne ud til medarbejderne og ledelsen. Det var godt, at vi ikke selv skulle tolke på, hvordan vi var stillet i forhold til arbejdstid. Reglerne kørte fint i spænd, og overenskomsten blev overholdt hele vejen. Det gjorde, at vi fik arbejdsro til at koncentrere os om kerneopgaven. At beboerne skulle slippe levende fra corona, og det lykkedes, fortæller han.

Tættere på hinanden

Tiltagene på Marie Magdalene og personalets professionelle tilgang gjorde, at smitten blev inddæmmet. Smitten bredte sig ikke yderligere, efter den først blev opdaget. I alt blev 12 borgere og 17 medarbejdere og ledere smittet. Her bagefter vurderer Majbritt Helbech Hansen, at de intensive uger har gjort noget godt for personalegruppen.

– Det har været sindssygt kaotisk, men alle er gået til den med krum hals. Vi har formået at sikre borgernes trivsel, til trods for at alt blev vendt på hovedet, og at vi på ingen måde kunne gøre, som vi plejer. Smitten blev inddæmmet, og der var ikke borgere, der blev smittet efterfølgende. Vi står tilbage med, at vi har løftet i flok, siger hun og fortsætter:

– Hvis julefrokosten ikke var aflyst på grund af corona, er jeg sikker på, at den ville have været helt anderledes i år, både fordi vi kender hinanden bedre, men også fordi vi har oplevet noget sammen.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis