Sådan spotter du psykisk overbelastning
Når man arbejder med traumatiserede mennesker, risikerer man selv at gå ned med flaget. Men din krop, dit hoved og dine følelser advarer dig, hvis du er tæt på en psykisk overbelastning. Få krisepsykolog Rikke Høgsted guide til, hvad du skal være opmærksom på
1) Kroppen advarer
- Lyde og pludselige bevægelser tolkes som fare og få dig til fare sammen.
- Der opstår uro i kroppen, så du bliver rastløs og utålmodig - og du får måske åndenød.
- Du får søvnproblemer, appetitten bliver mindre eller større - og du mister lysten til at være fysisk aktiv eller til sex.
- Du oplever en fysisk og mental udmattelse og måske ubehag som mavepine, svimmelhed og hovedpine.
2) Hovedet advarer
- Det er svært at overskue ting og fx huske opgaver, regler og aftaler. Det kan også være svært at deltage i en samtale.
- Du begynder at tænke sort-hvidt og evner ikke længere en mere undersøgende, kreativ eller legende tilgang.
- Du får tankemylder, hvor tankerne kører rundt i hovedet uden overblik eller retning.
- Du kan opleve, at krop og hoved ikke hænger sammen, og du ikke rigtig er dig selv.
Interview: Når det meningsfulde job æder dig op
Læs hele interviewet med krisepsykolog Rikke Høsted i det seneste nummer af Socialpædagogen. Her fortæller hun bl.a., hvorfor man som socialpædagog risikerer at gå ned med flaget, når man arbejder med traumatiserede mennesker.
3) Følelserne advarer
- Du får en følelse af hjælpeløshed og oplever, at lige meget hvad du gør, slår det ikke til. Det føles som om, den traumatiske situation vil vare uendeligt.
- Du kan også opleve frygt, bekymring og måske gråd - eller du kan have aggressive følelser som vrede og hævntrang.
- Du kan tage skylden på dig og opleve et personligt ansvar -men du kan også opleve, at du bliver mere fornægtende og kynisk.
4) Dit sociale liv advarer
- Evnen til at genkende og forstå andres følelser kan blive mindre.
- Du får nedsat lyst til at være sammen med andre både fysisk og psykisk.
- Dyb øjenkontakt kan virke intimiderende, og personlige spørgsmål kan virke anmasende.
- Du mangler overskud til sociale aktiviteter, som du tidligere glædede dig til.
- Du begynder måske at glide af, når nogen spørger, hvordan det går på arbejdet.
Kilde: Rikke Høgsted i bogen ’Grundbog i belastningspsykologi’
Kort om Rikke Høgsted
Rikke Høgsted er krisepsykolog, forfatter og organisationskonsulent.
Hun har været konsulent i Røde Kors, rådgiver i Kræftens Bekæmpelse, militærpsykolog i Forsvaret, chefpsykolog i Falck Healthcare og udviklingschef i Region Hovedstadens Psykiatri.
Hun har skrevet en række fagbøger - senest ’Grundbog i belastningspsykologi’.
I fagbladet Socialpædagogen nr. 1, der udkommer i januar 2021, kan du læse et længere interview med Rikke Høgsted. Her fortæller hun bl.a., hvordan man kan forebygge psykisk nedslidning.