Seksualvejledere: Sådan håndterer du svære situationer
Der er mange spørgsmål, der kan presse sig på, når man bliver konfronteret med en borgers seksualitet; både etiske og praktiske. Vi har spurgt to seksualvejledere til råds om, hvordan du håndterer dilemmafyldte situationer
Hvordan forholder du dig til en borgers seksualitet? Fx et ønske om at besøge en prostitueret, eller til involveringen af økonomiske værger, hvis der skal indkøbes hjælpemidler?
Niels Winther Sørensen og Mette Ankjær er begge socialpædagoger og seksualvejledere, og kommer her med deres bud på, hvordan du tackler dilemmafyldte situationer i arbejdet med en borgers seksualitet.
1. Tvivl om borgerens seksuelle udvikling
Det kan være svært at finde frem til, hvor en borger er i sin seksuelle udvikling. Nogle udviklingshæmmede har samme funktionsniveau som små børn, så det er meget vigtigt ikke at overskride deres grænser, men samtidig skal deres behov tilgodeses. Hvordan er du sikker på ikke at overskride borgerens grænser?
Sådan griber du det an:
Det er meget væsentligt at finde ud af, hvor folk er i deres seksuelle udvikling, men det kan være svært at få skudt sig ind på. Er du for direkte, risikerer du, at det bliver et overgreb. Her er det sikrest at du holder dig til et forsigtighedsprincip. Eventuelt kan du også få hjælp af en seksualvejleder udefra.
2. Mistrivsel og udadreagerende adfærd
Seksuelle frustrationer kan føre til udadreagerende adfærd i form af råb, aggressioner eller uønsket seksuel opmærksomhed rettet mod andre borgere eller personale. Hvordan kan denne adfærd forebygges?
Sådan griber du det an:
Først og fremmest skal borgerens behov afdækkes, men det kan være en længerevarende proces. Skal borgeren have hjælp her og nu, kan sansestimulering hjælpe på en udadreagerende adfærd. Det kan fx være fodmassage, behandling med ballstick eller andre typer af behandling, der giver velvære i kroppen.
Her kan du læse, hvordan du taler med borgeren om seksualitet og hvordan du bedst kan sige fra overfor grænseoverskridende seksuel adfærd.
3. Den svære samtale med pårørende og værger
Forældre og andre pårørende til borgere over 18 år har ikke krav på at få informationer om seksuelle behov eller borgerens seksualliv generelt. Det kan dog blive nødvendigt at bringe det op, hvis den pårørende er økonomisk værge, og der skal udskrives penge til fx hjælpemidler.
Sådan griber du det an:
Langt hen ad vejen har de fleste forældre stor forståelse for, at deres børn er seksuelle væsner. Men du bør altid danne dig en forforståelse af, hvilken type forælder, du taler med og tilpasse samtalen herefter. Gør samtalen så naturlig og professionel som muligt – pas på dit ordvalg og forklar behovet på samme måde, som du ville tale om et behov for medicin eller nye møbler, for at undgå en akavet situation.
4. Prostitution
Mange socialpædagoger er betænkelige ved at hjælpe borgere med at besøge prostituerede. Prostitution er for mange en stor gråzone, da mange er udsatte eller handlede kvinder, og man risikerer at ødelægge én, for at en anden kan trives. På den anden side er det borgerens ønske, og man er forpligtet til at hjælpe.
Sådan griber du det an:
Der er stor forskel på prostituerede. Nogle er fanget i misbrug eller decideret tvang, men andre vælger det til med åbne øjne. Der findes kvinder, der er velfungerende, har et almindeligt arbejde og derudover har erfaring med at levere seksuelle ydelser til handicappede.
Beslutter du dig for at kontakte en prostitueret, er det altså en mulighed at finde én, der er reflekteret og velovervejet omkring hvad hun/han går ind til. Men lad det være op til dit etiske kompas at træffe en beslutning.
5. Etik og professionalisme
Af og til går samtaler om seksualitet tæt på, for det er nødvendigt at stille intime spørgsmål og at være konkret. Samtidig skal man sørge for ikke at overskride både sin egen og borgerens intimsfære. Hvordan sørger man for at bevare en professionel distance?
Sådan griber du det an:
Når du arbejder med en borgers seksualitet, så sørg for at skrive alle aftaler ned. Hvis I fx har aftalt at købe hjælpemidler, så skal borgeren skrive under på det. På den måde beskytter du bedst dig selv mod at din arbejdsopgave bliver misforstået.
Dernæst er et velovervejet sprogbrug vigtigt, både for at bevare en professionel distance, og for at skabe en åben samtale, der er nem at være i for alle parter.
Og husk at du aldrig fysisk må hjælpe en borger med at udleve sin seksualitet.
Kilder:
Mette Ankjær, socialpædagog, seksualvejleder og underviser.
Niels Winther Sørensen, socialpædagog, seksualvejleder og underviser.