Vi kan være stolte af vores fag

Søren Olsen er 43 år. Han var nyudklækket socialpædagog og ansat på Stevnsfortet, da Hamza Kiran blev anbragt i varetægtssurrogat på hans afdeling. I dag er Søren Olsen viceforstander på Stevnsfortet – og Hamzas chef.

Søren:
Da jeg mødte dig første gang, havde du arabisk kjole på og langt skæg. Du havde svært ved at finde din identitet, men var reflekteret og spurgte ind til om det, du gjorde og tænkte, var okay. Min opgave var at støtte dig i at skabe tankerne om de forandringer, du ville lave, ud fra hvem du var, og hvilke drømme du havde.

Hamza:
Du lærte mig at spille guitar, som jeg altid havde drømt om. Derfor så jeg frem til, at du kom på arbejde, så jeg kunne vise dig, hvad jeg havde øvet mig på. Du var med til at gøre mig bevidst om, at folk gerne ville mig det godt. At jeg kunne ting, jeg ikke troede. Og at det er godt at blive tvunget til at snakke om det, der er svært.

Søren:
Jeg blev meget rørt, da du ti år senere kontaktede mig. For jeg kunne høre, at vi var lykkedes med at skabe den refleksion og bevægelse, vi havde sat os for. Jeg blev stolt af mit fag og beundrede dig for din drivkraft – for min overbevisning er, at forandringen kun kommer et sted fra, og det er fra dig. Vi har bare stillet et stillads op, du kunne støtte dig til.

Hamza:
I dag er det sjovt at have set begge sider. Da jeg var anbragt her, var vi unge overbevist om, at personalemøderne gik ud på at tale om, hvordan I kunne holde os her. I dag ved jeg, at vi kun har fokus på, hvordan de unge kan have det bedst muligt under deres ophold. Det rører mig at tænke på.

Søren:
Du blev ikke ansat, fordi du har været anbragt, men fordi du er en dygtig socialpædagog. Og jeg forventer ikke, at du altid kan bruge din fortid positivt her, ligesom vi ikke kan kopiere dine erfaringer. Men du kan dele dem, og vi kan lave nogle rettelser til vores praksis, hvis vi lytter godt efter. Og når vi er i modvind og bliver rå, minder du os om, at det, der virker, er at være vedholdende i samtalerne, støtte refleksionen og at lede efter ressourcer i de unge.

Hamza:
Det er svært at se slutproduktet af sit arbejde som socialpædagog. Så det må være super bekræftende og tydeligt for dig, når du nu ser mig på gulvet. Jeg håber, jeg får samme oplevelse en dag.

Søren:
Definitionen på det gode liv er selvfølgelig ikke at blive socialpædagog. Det er fantastisk, at du har taget så store skridt, for du var ikke bare ude i noget snavs, men på kanten af at være marginaliseret ung. Derfor er du en kæmpe rollemodel for de unge. Du er et levende billede på en, der har skabt noget ud af en svær situation.