5 råd til at arbejde med narrativ praksis
Hvordan kan du bruge din faglighed til at vende et menneskes negative selvfortællinger til nye perspektiver på livet? Magister i psykologi Allan Holmgren giver dig her – og i en ny podcast – fem indgange til at arbejde med det narrative
1 Den nye livshistorie
Det er afgørende, at barnet, den unge eller den voksne får lejlighed til at fortælle sin historie. Som socialpædagog skal du finde frem til, hvad der har værdi for den enkelte, og bruge det til at opbygge et nyt positivt narrativ som fx ’at være en god ven’. Det kan tage lang tid at føle den tryghed, der er nødvendig for at kunne formulere sig positivt om sig selv. Men grundlaget i narrativ praksis er, at der altid kan fortælles opbyggelige og positive historier. Det er ikke socialpædagogen, der skal fortælle dem – det skal derimod barnet, den unge eller den voksne.
2 De gode minder kan skabe grobund for et nyt narrativ
De fleste har haft gode relationer eller steder, hvor de har følt sig velkomne og følt en form for frihed. De steder er vigtige for den narrative praksis. Stil spørgsmål som: ’Hvad blev grundlagt der?’, ’Hvad kunne du dér, som du ikke kunne derhjemme?’ Eller ’Hvilken forskel gjorde det for dig?’ På den måde er narrativ praksis med til at sige, at der kan fortælles andre historier om mennesker og deres liv, så vi hjælper mennesker med at kigge på andet end de negative identitetskonklusioner.
3 Eksternalisering: Hold de negative følelser ud i strakt arm
Eksternalisering af følelser og problemer er afgørende i narrativ praksis. Det er fx ikke barnet, der bliver vred – det er vreden, der kommer på besøg. Ved at tale på den måde isolerer du problemet fra barnet og giver et nyt perspektiv på egne følelser. Herefter kan du stille spørgsmål som: ’Hvor kommer vreden fra?’ ’Hvilke effekter har den?’ ’Hvordan kom den ind i dit liv?’ – og ’Er den dækkende for fortællingen om dit liv?’
4 Den hårde facade er et forsvar
Aggressivitet handler om skam. Mange af de mennesker, som socialpædagoger arbejder med, er styret af aggressivitet, fordi det er det eneste, de kender. Det er vigtigt, at man forholder sig nysgerrigt og spørger ’Hvad skete der?’ i stedet for at skælde ud og blive vred i konfliktsituationer.
5 Den narrative fortælling blandt kolleger
Forhold dig altid nysgerrigt både til dine kolleger og de mennesker, du arbejder med. Vær opmærksom på, hvilket sprog I bruger. Det kan være med til at opbygge eller fortykne et negativt narrativ. De negative fortællinger kan også blive til en sandhed blandt det pædagogiske personale.
Lyt dig klogere
På Fagligt Fokus finder du også podcasts produceret af Socialpædagogerne – om emner, der er fagligt relevante for dig. Her kan du fx lytte dig klogere på emnet narrativ praksis.
Sårbare børn, unge og voksne bærer ofte på stærke negative fortællinger om sig selv og deres plads i verden. Som socialpædagog kan du bruge narrativ praksis til at hjælpe med at ændre de fortællinger, skabe mening og vise, at man også bærer på kimen til det gode liv.
I podcasten 'Narrativ praksis: En ny livsfortælling' fortæller Allan Holmgren om filosofien bag narrativ praksis – og socialpædagog Martin Høj fortæller, hvordan de bruger det i praksis på dag- og døgntilbuddet Bakkevej.
Find denne og flere podcasts på sl.dk/fagligtfokus