icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
RM_verneB.jpg
Socialpsykiatri

Forbundets 4 krav skal redde et område i knæ

Det tragiske drab i socialpsykiatrien før årsskiftet kalder på handling nu – vi har ikke råd til at vente på politikernes ti-årsplan for psykiatrien, siger forbundsnæstformand Verne Pedersen. En akutpakke fra Socialpædagogerne vil rette op socialpsykiatrien

Med en akutpakke sætter Socialpædagogerne fokus på fire elementer, der skal rette op på socialpsykiatrien. Akutpakken er præsenteret for de ansvarlige ministre og politikere samt arbejdsgivere – læs her forbundsnæstformand Verne Pedersens uddybning af de fire elementer, som forbundet byder ind med:

Garanti for rette tilbud og match
– Hele forudsætningen for at sikre borgerne den hjælp, de har brug for, er, at de visiteres til det rigtige tilbud, og at de møder de rette faglige kompetencer til de konkrete udfordringer, de har. Det er skruen uden ende, når vi oplever, at der både er for få pladser i behandlingspsykiatrien – og for få ressourcer i socialpsykiatrien. Netop socialpsykiatrien er jo det sted, hvor vi med den rigtige faglighed spiller en helt afgørende rolle i forhold til at støtte psykisk syge mennesker i at leve et liv med den sygdom, de har og dermed forebygge, at de bliver så syge, at de skal indlægges. Når det er sagt, så er det også afgørende, at borgerne kan få psykiatrisk behandling og herunder genindlægges, når der er behov for det. Ligesom det er afgørende, at man i behandlingspsykiatrien bruger den viden og de kompetencer, der er i socialpsykiatrien, til at sikre den rette behandling af den enkelte borger, siger Verne Pedersen.

Garanti for rette faglighed i socialpsykiatrien
– Først og fremmest er det afgørende, at personalet består af uddannede og fagligt kompetente medarbejdere. Derfor skal der være en her og nu gennemgang af personalesammensætningen – og det skal registreres og offentliggøres på alle tilbud. Men som udgangspunkt bør grundfagligheden være socialfaglig. For i socialpsykiatrien arbejder man ikke med mennesker, som er i behandling, men med mennesker som skal have en hverdag til at fungere med deres sygdom. De har måske været indlagt eller været meget syge gennem længere tid – men nu skal de i gang med at leve og have opbygget deres sociale færdigheder, og det kræver dygtigt socialfagligt personale. Og ud fra den enkelte borgers behov skal man så vurdere behovet for fx sundhedsfagligt personale eller terapeuter, siger Verne Pedersen.

Garanti for kompetenceudvikling og supervision
– Når man arbejder inden for socialpsykiatrien, skal man være fagligt klædt på til de opgaver, man løser. Og det er ikke nok at have den rigtige faglige uddannelse – man er også nødt til løbende at holde sig opdateret på nye metoder, så man ved, hvad der virker lige præcis på de mennesker, man arbejder med. Desværre oplever vi, at kompetenceudvikling ikke altid står højst på listen ude på arbejdspladserne, så derfor er der behov for, at det bliver opprioriteret og sat i system. Herudover er løbende supervision også vigtigt, lyder det fra Verne Pedersen.

Garanti for tilstrækkeligt personale
– Vi er nødt til at have det som et ultimativt krav, at ingen skal gå på arbejde og risikere at være efterladt i situationer, hvor det kan blive farligt. Der skal være systematiske risikovurderinger på alle tilbud, der skal være beredskab til, at man altid kan tilkalde ekstra personale, når det vurderes nødvendigt – og der skal fokus på klare retningslinjer og videndeling. Vi ved, at socialpsykiatrien mange steder er udsultet, så det kræver en her og nu prioritering at tilføre de nødvendige ressourcer. Men det er hele forudsætningen for, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne kan stille op med de rette rammer og den rette faglighed for arbejdet, og for at den enkelte borger kan få den støtte og hjælp, der er brug for, siger Verne Pedersen.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Psykiatriområdet, Socialpolitik, Socialpædagogisk praksis