Flest kvindelige socialpædagoger går på deltid
Langt flere kvindelige end mandlige socialpædagoger går frivilligt på deltid, viser ligestillingsundersøgelse. Tendensen, der overstiger tallene for det generelle arbejdsmarked, kan blive en af livets dyreste beslutninger for kvinderne, siger forbrugerøkonom
Når første, andet eller måske tredje barn er født og fars og mors karrierer kører på skinner, vælger kvinden i familien måske at drosle ned på arbejdstiden og veksle de ugentlige 37 timer til 32 timer eller mindre for at få familielivet til at hænge bedre sammen.
Dén historie er velkendt for mange danske familier, og nye tal viser, at det også ofte er tilfældet blandt familier, hvor kvinden arbejder som socialpædagog.
I Ligestillingsundersøgelsen 2020, som Socialpædagogerne har gennemført blandt knap 1200 mænd og kvinder, fremgår det nemlig, at 40 pct. af de adspurgte kvindelige medlemmer er deltidsansatte, mens det kun gælder for 18 pct. af de adspurgte mænd. Godt halvdelen af de deltidsansatte kvinder har selv valgt at gå på deltid, mens det kun gælder for lidt over en fjerdedel af de deltidsansatte mænd. Tilsvarende ønsker halvdelen af de deltidsansatte mænd at komme op på fuldtid, mens det kun gælder for en fjerdedel af kvinderne.
Tallene overrasker ikke Socialpædagogernes forbundsnæstformand Verne Pedersen, der tolker undersøgelsens resultater som udtryk for, at en gammel, slidstærk, kulturel familiestruktur fortsat lever i bedste velgående blandt Socialpædagogernes medlemmer:
– Der er selvfølgelig ikke et entydigt svar på, hvorfor man vælger at gå på deltid, men når kønsfordelingen er så skæv, som den er her, handler det formentlig om, at kvinden fortsat er den primære omsorgsperson i rigtig mange familier. Mor tager størstedelen af barslen og drosler ligeledes ned på arbejdslivet, når der er kommet et eller flere børn til, siger hun.
Når børnene er syge, bliver mor hjemme
Undersøgelsens resultater viser også, at flest kvinder oplever sig selv som dem, der primært holder fri i forbindelse med børns sygdom og tager de fleste omsorgsdage. Mændene oplever tilsvarende, at det oftest er deres kvindelige partner, der bliver hjemme under børnenes sygdom.
Forbundsnæstformanden vil ikke gøre sig til dommer over, hvordan man indretter sig som familie, men hun udtrykker bekymring for den manglende ligestilling på området:
– Vi ved, at det kan have langsigtede konsekvenser for kvinders karriere, løn og pension, hvis de er på deltid i lange perioder af deres arbejdsliv. Derfor håber jeg, at man som familie træffer beslutningen på et oplyst grundlag.
Desuden er nutidens socialpædagogiske arbejdspladser indrettet sådan, at man nemt kan deles om opgaverne i hjemmet uanset køn, tilføjer Verne Pedersen:
– Som ansat på fx en døgninstitution har kvinder og mænd samme rettigheder, der giver dem lige adgang til barns første sygedag og omsorgsdage. Derfor er det markant, at billedet fortsat er så skævt, siger hun.
Statistisk ser vi ofte, at når kvinder går på deltid efter fx en barsel, bliver de ofte på deltid meget længe. Og det bliver dyrt i længden. Meget dyrt faktisk.
Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom
Forbrugerøkonom: Deltid er dyrt i længden
At deltidsansættelserne er domineret af kvindelige socialpædagoger kommer heller ikke bag på forbrugerøkonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsen, men fordelingen er dog alligevel markant:
– Vi ved fra Danmarks Statistiks undersøgelser af det brede arbejdsmarked, at 25 pct. af kvinderne er på deltid. Så hvis vi sammenligner med kvindelige socialpædagoger, viser jeres undersøgelse altså en overhyppighed af deltidsansættelser blandt kvinder i forhold til den brede befolkning.
Og valget om at gå på deltid kan med forbrugerøkonomens ord nemt blive ’en af livets dyreste beslutninger’:
– Statistisk ser vi ofte, at når kvinder går på deltid efter fx en barsel, bliver de ofte på deltid meget længe. Og det bliver dyrt i længden. Meget dyrt faktisk, siger Ann Lehmann Erichsen og henviser til Forsikring og Pensions undersøgelse om kvinder og mænds pensionsopsparing fra sidste år.
Her lød konklusionen, at kvinders pensionsformue er 22 pct. mindre end mænds. Mens mændenes gennemsnitlige formue ligger på 1,50 mio. kr. ligger kvinders på 1,18 mio lige før, de skal på pension.
– Selvom manglende ligeløn selvfølgelig er en forklarende faktor, spiller deltidsspørgsmålet også ind her, siger Ann Lehmann Erichsen og fortsætter:
– For mange kvinder tænker ikke over de langsigtede konsekvenser ved deres beslutning. De tænker ’Nu går jeg ned på 32 timer, vi kan fint undvære de par 1000 kroner om måneden efter skat’. De mangler bare at lave det fulde regnestykke frem i tiden. For mænd og kvinder indbetaler jo de samme procenter af deres løn til pension.
Kompenser din samlevers pension
Så hvis man vælger at gå på deltid, kan man fx sikre sin pension ved, at ens husstand indbetaler ekstra til ens pensionsopsparing, så man indbetaler, som om man var fuldtidsansat, foreslår Ann Lehman Erichsen.
– For ellers er pensionsopsparinger dybest set egoistopsparinger, og det mærker man for alvor, hvis man bliver skilt.
Læs også om en anden af ligestillingsundersøgelsens resultater: Hver tredje seksuelle krænkelse kommer fra en kollega
Ligestillingsundersøgelsen viste også
At den mest udbredte barselsperiode for mandlige socialpædagoger er den kortest mulige – 44 pct. af dem har afholdt 1-2 ugers barsel med deres yngste barn, mens 27 pct. har været på barsel i 3-8 uger. Den mest udbredte barselsperiode for kvinderne er mere end 32 uger, som 57 pct. har været på med deres yngste barn.
At 11 pct. af kvinderne flere gange har søgt en lederstilling, mens det gælder 19 pct. af mændene. Hvis man har oplevet afslag på en søgt lederstilling afholder det 47 pct. af kvinderne fra at søge igen, mens det kun afholder 32 pct. af mændene.
At kvinder langt oftere deltager i kurser og faglig udvikling end mænd. Når kvinder svarer på, hvem der oftest deltager, angiver 98 pct. deres eget køn. Tilsvarende angiver 96 pct. af mændene, at det oftest er kvinder, der deltager.
Kilde: Socialpædagogernes Ligestillingsundersøgelse 2020