icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Det-jeg-ser_01-21_web.jpg
Malene Czuba om Tina Eriksen Bech
Det jeg ser

Tina bliver en god leder

Hun er god til at løfte os andre fagligt - og hun bliver en supergod teamleder, er jeg overbevist om. Sådan fortæller Malene Czuba om sin kollega på et botilbud for fysisk og psykisk handicappede, Tina Eriksen Bech

  • / Foto: Privat
  • 01-2021 /

Malene Czuba og Tina Eriksen Bech har været kolleger på botilbuddet Hasselvej 1 A i Løgumgård

Jeg blev ikke overrasket, da Tina fortalte, at hun har fået nyt job som teamleder – og jeg tror, hun bliver rigtig god! Vi har arbejdet sammen som menige socialpædagoger på et botilbud for fysisk og psykisk handicappede. Her har Tina været god til at give faglig sparring. Hun er tillidsvækkende, så jeg har haft lyst til at fortælle, når noget er svært. Og hun skubber altid praktiske opgaver til side for at lytte. Det er vigtigt, for ti minutter efter kan beboeren være blevet udadreagerende. Et konkret eksempel er dengang, en borger stillede mange spørgsmål og blev mere og mere urolig. ’Hvad spørger han om?’ spurgte Tina. ’Og hvad svarer du?’ Vi fandt ud af, at jeg forvirrede ham ved at tale om noget, der skulle ske senere. I stedet skulle jeg fokusere på kun at tale om det, der sker lige her og nu. Tina er i det hele taget god til at løfte andre fagligt. Selv om hun fx selv har stor erfaring med at skrive handleplaner, giver hun gerne opgaven videre med ordene: Det kan du sagtens klare!

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Job og karriere, Ledere