'Jeg skal kunne give dem den tryghed, de søger'
DEMENS: Socialpædagog Cecilie Simonsen bruger 'Trindvold Demensskema' som fagligt redskab til at spotte tidlige tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning. Det giver hende og kollegerne den bedste forudsætning for at kunne støtte borgerne
Cecilie Simonsen er socialpædagog og arbejder på botilbuddet Østerled i Gentofte Kommune. Beboerne på botilbuddet er mennesker med udviklingshæmning, som har en forhøjet risiko for at udvikle demens i en tidlig alder. Derfor bruger personalet Trindvold Demensskema, som er udviklet af Nationalt Videncenter for Demens med henblik på at observere tidlige tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning.
LÆS OGSÅ:Botilbud er med i projekt 'Mennesker med udviklingshæmning og demens': -Vi har brug for viden om at opspore demens og behandle mennesker med demens, så vores beboere fortsat er trygge og har livskvalitet
Trindvold Demensskema er et arbejdsredskab for støttepersoner til mennesker med udviklingshæmning, som kan bruge det til at notere deres observationer af beboere. Det er en lægefaglig opgave at udrede for demens, men observationerne i Trindvold Demensskema kan være en støtte for lægen i udredningen.
Skemaet indeholder 32 spørgsmål indenfor fem kategorier:
- Motoriske funktioner som for eksempel balanceevne
- Intellektuelle funktioner som for eksempel at huske daglige rutiner
- Følelsesmæssige funktioner som motivation for beskæftigelse
- Basale funktioner som søvnmønster
- Sædvanlige symptomer ved demens som for eksempel forvirring og ængstelighed.
I skemaet er spørgsmål som ’Får hjælp til knapper, lynlås, livrem ect.’ og ’Ved, hvilken årstid det er’. Ud for hvert spørgsmål i skemaet kan medarbejderne sætte kryds på en skala fra 0 til 6 i forhold til beboerens tilstand.
Beboere med demens eller tidlige tegn på demens kan svinge meget indenfor dage eller timer, derfor er det vigtigt, at medarbejderne vurderer beboeren over tid.
De helt små ændringer kan være vigtige
-Vi begynder at udfylde skemaet for beboere med Downs Syndrom for demens, når de er 30 år, og herefter tester vi dem hver tredje måned. Men i det daglige noterer vi også helt små ændringer i adfærd, fordi adfærden kan skifte fra dag til dag, og det er vigtig viden for kollegerne og eventuelle vikarer, siger Cecilie Simonsen.
Ændringer i adfærd kan nemlig være tidlige tegn på demens:
-Det kan være en beboer, som har haft mange faste rutiner, som en dag kommer fem minutter for sent til aftensmaden. Over tid bliver det måske til et kvarters forsinkelse, og her er de daglige observationer nyttige i forhold til, hvornår vi skal kontakte en læge og få beboeren udredt for demens. Det kan også være en beboer, som altid er stået tidligt op, men pludselig står han ikke længere op af sig selv mere. Eller en beboer begynder måske at stå op, efter at hun er lagt i seng, fordi hun tror, at det er morgen, forklarer Cecilie Simonsen.
Observationer kan hjælpe med at skabe tryghed
Medarbejderne bruger Trindvold Demensskema som udgangspunkt for, hvad de skal være opmærksomme på hos beboerne. De er også altid to om at udfylde skemaet, så de kan drøfte deres observationer.
-Skemaet er et arbejdsredskab, som vi bruger for at kunne tilrettelægge vores arbejde, så vi hjælper beboerne bedst. Det er en kerneopgave at støtte beboerne mest muligt. Hvis en beboer for eksempel mister fornemmelsen for kulde eller evnen til at lyne jakken selv, skal vi bistå hende, så hun ikke går ud i minusgrader i alt for lidt tøj, og det skriver vi selvfølgelig i skemaet, siger Cecilie Simonsen.
-Mennesker med demens kan også miste lysten til at spise eller glemme at spise og drikke. Så sørger vi for at tilbyde dem det, de rigtig godt kan lide, og er omhyggelig med at præsentere maden indbydende, fortæller hun.
Demensskemaet indeholder også en række spørgsmål om angst og irritabilitet:
-Mennesker med demens kan godt mærke, at der sker noget med dem. Det er enormt utrygt, hvis de for eksempel mister føling med, hvor de er henne eller får paranoide forestillinger om, at andre vil gøre dem ondt. Vi har heldigvis meget få tilfælde med selvskadende eller udadreagerende adfærd, og det handler nok om et rigtig godt kendskab til beboerne, som netop tager afsæt i, at vi hele tiden noterer vores observationer. Når jeg møder på en vagt, læser jeg, hvad mine kolleger har skrevet om beboerne, fordi demente hurtigt kan ændre sig, og jeg skal kunne give dem den tryghed, de søger.
Cecilie Simonsen og hendes kolleger sparrer jævnligt med Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, der er specialist i behandling og udredning af mennesker med udviklingshandicap:
-Som pædagog har jeg ikke lært om demens under uddannelsen, så jeg kunne komme til at famle lidt i blinde. Men Hukommelsesklinikken har en masse erfaring og viden og kan hjælpe, når vi står overfor dilemmaer med beboere, siger Cecilie Simonsen.