Vi er fælles om kampen for fagligheden
Den allerførste formand, Jens Asger Hansen – og den nuværende, Benny Andersen, har sat sig samme i sofaen for at udveksle erfaringer i anledning af forbundets runde fødselsdag
Jens Asger Hansen var frem til 1994 formand for Socialpædagogernes Landsforbund. Blev siden socialfaglig konsulent i Familieplejen Danmark, forstander på børnehjemmet Jacob Michaels Minde og forstander på den socialpædagogiske døgninstitution Sønderbro. Er i dag pensioneret.
Benny Andersen er den nuværende formand for Socialpædagogerne – det har han været siden 2010. Før det har han været faglig sekretær, kredsformand i Nordjylland, medlem af hovedbestyrelsen og 2. næstformand.
Jens Asger: Benny er både vedholdende og konstruktiv
Benny: Modig og fremsynet, det har Jens Asger altid været
Jens Asger:
Vi fik en flyvende start i ’81. Der var så stor uligeløn mellem den tidligere åndssvageforsorg og børne-ungeområdet – og den uligeløn fik vi udlignet ved den første overenskomst. Det gav et kæmpe boost, og det er noget af det, jeg er mest stolt af fra min formandstid.
Benny:
For mig har det været et fagpolitisk højdepunkt, da det ved OK-forhandlingerne i 2015 lykkedes os at få en ny arbejdstidsaftale. Alle sagde jo til os efter lærerkonflikten i 2013, at næste gang er det jeres tur. Men vi brugte to år i et tæt samarbejde med arbejdsgiverne, hvor vi kom i mål med at lave en fremsynet aftale skræddersyet til det socialpædagogiske område. Det viser noget om vores måde at tage ansvar på og komme med løsninger.
Jens Asger:
Vi var jo nok lidt mere rebelske i min formandstid. Fx da vi i ’85 kæmpede for en 35-timers arbejdsuge og besatte Christiansborg – der var vi altså vilde. Det var skide skægt. Men jeg har nok ikke været lige så dygtig til at skabe alliancer og sikre flertal, som Benny er. Jeg er jo gammel hippie.
Benny:
Jeg synes, at vi som formænd begge har mestret kunsten at være samarbejdspartner og modpart på samme tid. Selvfølgelig er jeg nok mere dybt involveret i politisk interessevaretagelse og partnerskaber – men det er jo også et valg, vi har truffet som forbund. Og det er nok den største forskel på dengang og i dag. At vi som fagforening er en helt central aktør både lokalt og på landsplan, og at vi er nødvendige for både regering og arbejdsgivere.
Jens Asger:
Jeg husker, hvor meget diskussionerne om magtanvendelse fyldte i min tid. Jeg har altid stået på den linje med at være meget tilbageholdende med at kræve flere magtmidler. Og den linje er jo fornuftigt kørt videre, så der har vi i bund og grund været meget enige.
Benny:
Det er nok, fordi vi helt grundlæggende har det samme menneskesyn. Vi er den eneste profession, der altid tager menneskets parti – og ikke et system- eller forvaltningsperspektiv.
Jens Asger:
Det er det, vi kalder den socialpædagogiske verdensorden.
Benny:
Noget af det sværeste, jeg har oplevet som formand, var, da jeg første gang blev ringet op, fordi et af vores medlemmer var blevet slået ihjel. Der står man i en helt vanvittig situation med noget så forfærdeligt som et drab, hvor man gerne vil vise en vej – men man kan jo dybest set ikke gøre noget.
Jens Asger:
Jeg husker også de situationer, hvor der var anklager mod et medlem, og jeg skulle tage stilling til, hvad der skulle ske. Det var svært. Jeg spurgte altid direkte: ’Har du gjort det?’ Og var svaret nej, ja, så kørte vi sagen.
Benny:
Når vi nu fejrer forbundets fødselsdag, så skal vi huske, at vi er et fag, der i den grad har været udsat for massive forandringer de sidste 40 år. Men uanset hvad er vores medlemmer i stand til med deres faglighed at gøre en forskel i udsatte menneskers liv hver eneste dag. Det er da værd at fejre.
Jens Asger:
Enig. Fagligheden har helt afgjort fulgt med. Den er blevet fremmet – og det har i høj grad været forbundets fortjeneste, at den socialpædagogiske faglighed har overlevet og i dag står så stærkt. Det vil jeg også gerne fejre.