icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Vold_CB33735403_1128x600.gif
Voldsforebyggelse

7 metoder til at forebygge vold

Listen af metoder til at forebygge og håndtere vold og trusler på arbejdspladsen er lang og kan være svær at navigere i. Her får du et overblik over 7 metoder, som har vist positive effekter på voldsforebyggelse indenfor det socialpædagogiske område

Metoder og tilgange, der kan give indsigt i borgerens trivsel og adfærdsmønstre, har i flere tilfælde vist sig at forebygge konflikter og voldelige episoder på socialpædagogiske arbejdspladser. Men udover at løse konkrete problemer, kan voldsforebyggende metoder også styrke den socialpædagogiske faglighed gennem refleksion, feedback og sparring med borgere og kolleger.

Metoderne må dog aldrig stå alene, men skal gå hånd i hånd med et konstant fokus på høj faglig refleksion blandt medarbejderne, så kvaliteten i indsatsen hele tiden tilpasses borgeren. Samtidig skal ledelsen altid inddrages, så ansvaret for fastholdelse, effektmåling og løbende evaluering af metoderne forankres her.

I denne artikel finder du en guide til risikovurderinger og dialogværktøjer, der kan være med til at forebygge antallet af episoder med vold og trusler: Trafiklysmodellen, Brøset Violence Checklist, Low arousal, Recovery, FIT, LA2, Safewards og Marte Meo. Samtidig får du eksempler på, hvordan tilgangene er brugt i praksis, videnskabelige artikler og grundige introduktioner til teori og metode.

1. Trafiklysmodellen

Trafiklys er et risikovurderingsværktøj, der hjælper personalet med at vurdere borgerens sindstilstand ud fra objektive kriterier: 'Hvad er det helt konkret, jeg kan se?' 'Hvordan kan jeg se eller høre det?' og 'Hvad udløser det af indsats fra personalet?' Det kan fx være ud fra faktorer som humør, relationer, fysisk adfærd eller aktiviteter. Samtidig registreres det også, hvilke pædagogiske handlinger, der virker konfliktnedtrappende. 

Modellen består af skemaer med beskrivelser af borgerens adfærd som ’grøn,’ ’gul,’ eller ’rød.’ Er borgeren ’grøn,’ betyder det, at han er veltilpas. Er han ’gul,’ udviser han problematisk adfærd - og vurderes borgeren som ’rød,’ er han i konflikt og udviser truende eller voldelig adfærd.

Med Trafiklys får man altså et overblik over borgerens adfærd, og metoden bidrager derfor til vurderingen af, hvilke forholdsregler, man kan tage, og hvilke muligheder personalet har for at nedtrappe konflikter - og bringe borgeren tilbage i sin komfortzone.

Her kan du finde praksiseksempler og mere viden om Trafiklysmodellen:

  • ’Trafiklys giver os et fælles sprog’ - Socialpædagogen På botilbuddet Kingstrup på Fyn har man siden 2014 arbejdet med trafiklysmetoden, der ifølge socialpædagog Lars Dybbro er med til at minimere de voldsomme episoder.
  • ’Risikovurdering’ - SUS - Socialt Udviklingscenter, SUS, giver i denne rapport en introduktion til selve begrebet risikovurdering, og præsenterer en række metoder og eksempler på, hvordan bo- og servicetilbud anvender dem, herunder Trafiklysmodellen.

2. Brøset Violence Checklist (BVC)

Brøset Violence Checklist er et risikovurderingsredskab, der bruges til at indikere og forebygge voldelig adfærd. Metoden bygger på antagelsen om, at voldelige episoder sjældent vil opstå, uden at der forinden har været indikation på, at borgeren vil opføre sig aggressivt.

BVC kan hjælpe fagpersoner med at se indikationer på, at borgeren vil udvise voldelig adfærd 24 timer frem i tiden, og giver derfor bl.a. socialpædagogisk personale mulighed for at sætte tidligt ind med forebyggende tiltag til at nedbringe konfliktniveauet.

Personalet registrerer borgerens adfærd ved hjælp af seks forskellige variabler. Det noteres i et skema, hvor hver variabel også vurderes med scoren 1 eller 0, alt efter om borgeren udviser den pågældende adfærd eller ej. Den samlede score giver personalet mulighed for at vurdere om og hvordan, der skal tages hånd om en kritisk situation.   

Her kan du finde praksiseksempler og mere viden om Brøset Violence Checklist:

  • ’BVC/Mestringsskema i praksis’ – Viden på Tværs: På botilbuddet Kysten på Lolland anvender personalet BVC. Det har nedbragt både magtanvendelser og sygefravær hos personalet.
  • ’Risikovurdering’ - SUS - Socialt Udviklingscenter, SUS, giver i denne rapport en introduktion til selve begrebet risikovurdering, og præsenterer en række metoder og eksempler på, hvordan bo- og servicetilbud anvender dem, herunder anvendelse af BVC.

3. Low arousal

Ro smitter. Det er hovedtanken bag metoden Low arousal, der bygger på idéen om, at holder man sig i ro, er det lettere at nedtrappe en konflikt. Metoden er derfor møntet på, at man som personale formår at regulere sit eget affektniveau. Det er altså i høj grad personalets egen adfærd, der hjælper og støtter borgeren hen mod balance og trivsel, og dermed kan man forebygge konflikter og voldsepisoder.

Teknikkerne i Low arousal kan fx være lav stemmeføring, at undgå øjenkontakt og fysisk kontakt, eller at træde et par skridt væk fra borgeren for at signalere, at man ikke ønsker en konfrontation.

Her kan du finde praksiseksempler mere viden om Low arousal:

4. Feedback Informed Treatment (FIT)

FIT er en dialogbaseret metode, hvor socialpædagoger og borgere sammen evaluerer borgerens trivsel og behandling. FIT bliver udført i direkte, åben dialog med borgeren, der får mulighed for at sætte ord på, hvordan han selv opfatter samarbejdet med fagpersonalet og sin egen personlige udvikling. Gennem kontinuerlige samtaler, bliver det muligt for både borger og personale at følge borgerens udvikling over en længere tidsperiode og finde nedslag i indsatsen, der har været gavnlige for borgeren.

Selve metoden består af to spørgeskemaer, der bliver udfyldt i starten og slutningen af en samtale. Det første spørgeskema er borgerens egen trivselsevaluering, mens det andet er en evaluering af selve samtalen.

Her kan du finde praksiseksempler og mere viden om FIT:

5. LA2

Dialogredskabet LA2 tager sit afsæt i Low arousal, Recovery og FIT. Her er det borgerens egen opfattelse af trivsel og livsmestring, der er i fokus.

I LA2-metoden arbejder fagpersonale og borgere sammen om at forebygge og håndtere voldsomme episoder. Selve metoden udføres ved hjælp af tre planer: En trivselsplan, en tryghedsplan og en læringsplan, der udfyldes i samtale med borgeren. Planerne har til formål at klarlægge borgerens perspektiv og oplevelser, og hjælper med at bringe selvindsigt og mestringsstrategier frem i lyset. Samtidig gør samtalerne det muligt at skabe et tæt samarbejde med borgeren, hvorved episoder med vold og aggressiv adfærd bliver nedbragt.

Her kan du finde praksiseksempler og faglige artikler om LA2.

6. Safewards

Med Safewards møder socialpædagoger borgeren i øjenhøjde. Metoden er baseret på en imødekommende og faglig tilgang til borgeren, hvor man skaber en god relation. Herved afværger og forebygger man ikke kun voldsepisoder, men også tvang og magtanvendelser.

Safewards-metoden bygger på borgerinddragelse og består af 10 lavpraktiske interventioner, der har til formål at skabe bedre trivsel for borgeren. Det er fx gensidig forventningsafstemning, brug af milde og positive ord, skabe tryghed og lære hinanden at kende.

Her kan du lære mere om Safewards:

7. Marte Meo

Marte Meo er en løsningsorienteret metode, hvor forståelsen af samspillet mellem mennesker er helt central. Marte Meo-teorien bygger bl.a. på antagelsen om, at vold og adfærdsproblemer opstår i uhensigtsmæssige samspil mellem mennesker og situationer, hvor borgeren føler afmagt.

Metoden er videobaseret og giver fagpersoner direkte indsigt i, hvordan handlemønstre og forskellige interaktioner påvirker samarbejdet med borgeren. Efter kontakt med borgeren får fagpersonerne supervision af en Marte Meo-vejleder, der ved hjælp af udvalgte videoklip fremhæver, i hvilke situationer samspillet fungerer bedst.

Her kan du læse og se mere om Marte Meo:

Nationale retningslinjer - få hjælp til at komme i gang

Ud over de ovenstående metoder, er det en god idé at dykke ned i Socialstyrelsens 'Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse' fra 2018. Her kommer de omkring forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder, samt de organisatoriske rammer forbundet her med.

Socialstyrelsen yder desuden støtte til implementeringen af de nationale retningslinjer gen. Projektperioden løber fra 2021-2022. Læs her, hvordan din arbejdsplads kan få hjælp fra styrelsens Indsatsteam.