icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Camilla_Bjerre.jpg
#Socialpædagog

Det gav mig følelsen af ren arbejdsglæde

Der er mange ting, man ikke får en manual til på pædagoguddannelsen - men kun finder ud af ved at bruge sin faglighed og prøve sig frem. Og når man lykkes, får man den der følelse af ren arbejdsglæde, fortæller socialpædagog Camilla Bjerre

  • / Foto: Privat
  • 02-2021 /

Jeg hedder Camilla Bjerre, er 36 år og socialpædagog på et botilbud under Fagcenter for Livskraft i Aalborg Kommune. Mine kolleger er normalt ret åbne over for mine idéer, men da jeg foreslog, at ’Erik’ skulle have en iPad, så de undrende på mig: ’Men Camilla! Han er blind!’ Kognitivt er Erik under et år, og min idé var at bruge iPad’en til kommunikation. Fx starter Eriks enetimer med en musikterapeut altid med samme sang. Den sang spiller vi nu for Erik, inden han skal til musikterapi – og det gør, at han får endnu mere ud af timen. Vi har også fået lov til at optage en seance, hvor musikterapeuten synger. Hvis jeg giver Erik noget, der ikke har hans interesse, rækker han det altid tilbage eller smider det på gulvet. Men når jeg giver ham iPad’en med musik-optagelsen, stikker han den helt op til øret og lytter virkelig længe. Da jeg så det første gang, fik jeg den der følelse af ren arbejdsglæde. Det er jo ikke noget, du kan få en manual til på pædagoguddannelsen. Det finder du kun ud af ved at bruge din faglighed og prøve dig frem.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis