icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
hospitalspaedagog_1128x600jpg.jpg
Med økonomiske støtte fra Socialpædagogernes Initiativpulje samlede Anne Mette Wilkens og Rikke Engholm Lund socialpædagoger fra regionens hospitaler til en social og faglig netværksdag.
Initiativpuljen

Det har givet medbestemmelse

Socialpædagogernes Initiativpulje gør det muligt for medlemmer at søge om op til 10.000 kr. til et fagligt eller socialt initiativ. Den chance har to socialpædagoger grebet til at lave en faglig og social netværksdag

På Kolding Sygehus arbejder de to socialpædagoger Anne Mette Wilkens og Rikke Engholm Lund. Da de hørte om Initiativpuljen, havde de straks socialpædagogerne på regionens hospitaler i tankerne: De skulle samles til en netværksdag.

– Her kunne vi få lov til at snakke socialpædagogisk faglighed, vilkår, læring og metoder. Det giver større faglig bevidsthed og faglig stolthed at møde andre socialpædagoger, der deler nogle af de samme overvejelser og dilemmaer i hverdagen, siger Anne Mette Wilkens.

Det lille netværk mødtes på kredskontoret, hvor de fik præsenteret et fagligt oplæg om mentalisering af psykolog Emil Rask og havde tid til at udveksle erfaringer, glæder og frustrationer. Det gav et løft, fortæller Anne Mette Wilkens.

– Vi kan godt føle, at vi bliver lidt glemt – også i mængden af andre store medlemsgrupper i forbundet. Så det giver noget særligt at have et netværk med ligesindede og opleve, at forbundet på den måde også har fokus på os. Det har da givet medbestemmelse, siger hun.

Vil du have 10.000 kr.?

Fra den 4. marts 2021 er det igen muligt at tage initiativ med støtte fra Initiativpuljen.

Måske ønsker du at forbedre arbejdsmiljøet på din arbejdsplads? Måske har I brug for ny, faglig inspiration på arbejdspladsen? Eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser – initiativet skal bare være relevant for andre medlemmer af Socialpædagogerne end dig selv.

Selvom corona lige nu forhindrer os i at samles, skal du ikke tøve med at søge Initiativpuljen. Initiativpuljen støtter også digitale projekter som fx en digital undersøgelse af pausekulturen på arbejdspladsen eller afholdelen af et onlineforedrag.

Du kan maksimalt få 10.000 kroner i støtte fra Initiativpuljen til at gennemføre din idé. Der er løbende ansøgningsfrister.

Læs mere om Initiativpuljen på Socialpædagogernes hjemmeside.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Boenheder, Kognitiv, Marginaliserede, Sindslidelser, Beskæftigelse