icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Gitte Jensen_byline Sofia Busk Hansen_1128x600.JPEG
Med mere end 20 års erfaring som familieplejer ved Gitte Jensen, hvor svære opgaver familieplejere nogle gange står med - og hvilken hjælp og støtte, de har brug for.
Børnene først

Familieplejer: Et stærkt udspil, men jeg har mine bekymringer

Det er godt, at der lægges op til at lytte mere til børnene og give mere faglig støtte til plejefamilier, lyder det fra familieplejer Gitte Jensen om regeringens udspil Børnene Først. Men forslaget om øget brug af adoption bekymrer

’Yes, nu er den her,’ tænkte familieplejer Gitte Jensen, da statsministeren for godt et år siden havde holdt sin nytårstale og efterfølgende lovede bedre forhold for udsatte børn.

For med den udmelding var der håb – ikke alene om bedre forhold for anbragte børn, men også for deres plejefamilier, hvilket Gitte Jensen har arbejdet længe for som formand for Socialpædagogernes landsudvalg for familieplejere. Og nu, hvor regeringen omsider har præsenteret udspillet ’Børnene Først’, er det tid til at gøre status.

– Alt i alt er der mange ting i udspillet, jeg godt kan lide. Men jeg har også mine bekymringer, ligesom der nogle steder mangler forståelse for børnene og for os familieplejere, lyder hendes dom.

Med det her forslag får vi en sikkerhed for, at barnet ikke bare bliver fjernet pga. en uoverensstemmelse mellem kommunen og plejefamilien, der ikke har med barnets trivsel at gøre.

Gitte Jensen, familieplejer

Ret til second opinion

Gitte Jensen har været familieplejer i godt 20 år og har efterhånden set og oplevet lidt af hvert. Og hun glæder sig bl.a. over, at regeringen lægger op til at give anbragte børn en stærkere stemme og give dem mulighed for at gøre indsigelse i deres egen sag.

– Børnene vil fx kunne sige nej tak til samvær i en periode, hvilket kan være vigtigt, for det kan altså nogle gange give mange nederlag og skuffelser. Men også barnets ret til en second opinion, hvis kommunen beslutter at flytte eller hjemgive barnet, er vigtig. I dag laver man de her ’clean cut’, som er ganske forfærdelige for både barn og plejefamilie. Med det her forslag får vi en sikkerhed for, at barnet ikke bare bliver fjernet pga. en uoverensstemmelse mellem kommunen og plejefamilien, der ikke har med barnets trivsel at gøre, siger hun.

 Vi står meget alene

I regeringsudspillet er der også fokus på at styrke rådgivningen af familieplejere og støtten omkring det barn, som skal anbringes uden for hjemmet, så familieplejere ikke står så alene med opgaven som i dag.

– Der er mange, der ikke får hjælp i dagligdagen, og det er altså nogle svære opgaver, vi står med – nogle gange med børn, som absolut ikke skulle have været anbragt i en plejefamilie. Det ville være godt at etablere et sted, hvor vi – som supplement til familieplejekonsulenterne, der kommer hjem til os – kan få supervision og faglig sparring, før vi kører fast. Og så kunne det give et sted, hvor vi, der ellers arbejder meget alene, kan mødes og danne netværk, siger hun.

Må ikke være en spareøvelse

Men alt er ikke rosenrødt, når Gitte Jensen spejder ned over udspillet. Det bekymrer hende, at regeringen lægger op til, at flere børn skal anbringes i netværkspleje, fordi det for hende at se kan resultere i en kommunal spareøvelse. Og det samme gælder forslaget om, at adoption skal bruges oftere.

Socialpædagogerne mener:

I regeringsudspillet er der lagt op til en ambitiøs reform af hele plejefamilieområdet, og der er fokus på at styrke rådgivningen og støtten omkring det barn, som skal anbringes uden for hjemmet. Det glæder forbundsnæstformand Verne Pedersen, som dog også er meget opmærksom på de bekymringer, Gitte Jensen og andre familieplejere rejser – og på at bære dem videre til politikerne på Christiansborg.

Regeringen lægger bl.a. op til flere plejefamilieadoptioner – bl.a. ved en lempelse af reglerne og en automatisk overvejelse af adoption efter tre års sammenhængende anbringelse. Men det vil i langt færre tilfælde være det bedste for barnet.

– Det bør kun ske i de få tilfælde, hvor der er helt særlig årsager til, at forældrene ikke skal have ret til kontakt med deres barn, og hvor plejefamilie og barn/ung (alderssvarende) ønsker det. I langt de fleste tilfælde vil en anbringelse for barndommen være bedst frem for adoption. Desuden er det afgørende at sikre, at et barn eller ung ikke flyttes fra en velfungerende plejefamilieanbringelse pga. at plejefamilien ikke ønsker at adoptere. Hensynet til barnet og barnets tilknytning skal vægtes højest, siger Verne Pedersen.

Se, hvad forbundet i øvrigt mener om udspillet her.

 

Nogle børn skifter plejefamilie hele tiden. Bl.a. fordi plejefamilierne nogle gange får en beskrivelse af opgaven, der ikke stemmer overens med virkeligheden. Så går det galt. Det er både synd for barnet og plejefamilierne.

Gitte Jensen, familieplejer

– En ting er jo, om adoptivforældrene kan magte opgaven, for selvom et barn er blevet fjernet tidligt, kan det have mange mén, man først ser senere. Mine tanker går også til de biologiske forældre, som jeg oplever sagtens kan være fantastiske for barnet, selvom de ikke magter forældrerollen. Og så tænker jeg selvfølgelig på, at familieplejere ikke må blive presset til adoption. Selvom vi har hjertet med i alt, hvad vi gør, er det også vores arbejde og vores livsgrundlag, siger hun.

Gitte Jensen kan sagtens forstå ønsket om at skabe mere stabile børneliv med færre skift. Men så må kommunerne lægge mange flere kræfter i at lave det rette match mellem barn og plejefamilie, mener hun.

– Nogle børn skifter plejefamilie hele tiden. Bl.a. fordi plejefamilierne nogle gange får en beskrivelse af opgaven, der ikke stemmer overens med virkeligheden. Så går det galt. Det er både synd for barnet og plejefamilierne. Men der findes kommuner, der er hammer dygtige til at matche – som kigger på plejefamiliens familiestruktur, faglige kompetencer, egne børn, øvrige plejebørn sammenholdt med det barn, der skal anbringes. Det er den vej, vi skal gå, siger hun.

ER DU FAMILIEPLEJER - OG VIL DU GERNE VÆRE DEL AF ET FAGLIGT FÆLLESSKAB?

Familieplejere hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.

Læs om tilbudene til familieplejere, såsom krisehjælp, pensionsordning, fagligt fællesskab.

5 KONTANTE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM

  • Billige forsikringer gennem Alka.
  • Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
  • Rabatter på mange varer og services med LO Plus-kortet.
  • Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
  • Lønforsikring, som dækker 80 % af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.

Se den komplette liste af kontante medlemsfordele - og bliv medlem.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik, Familiepleje, Børn og unge