icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
COLOURBOX11934354_1128x600.jpg
Kronik

Kronik: Familiebehandling uden slingrekurs

Forældre til unge med udadreagerende adfærd har brug for en konkret køreplan for familiebehandlingen. Det samme har familieterapeuten.

Der er behov for en hurtig indsats, hvis en ung er på vej ud i misbrug og kriminalitet. Den unge er måske misbrugende og er begyndt på kriminelle handlinger for at finansiere misbruget, pjækker og er tiltagende aggressiv. Der er derfor ingen tid at spilde, når der skal iværksættes en indgribende indsats.

Forældrene er frustrerede – de synes, de har forsøgt alt – og er samtidig vidner til, at det kun går i den forkerte retning med deres søn eller datter.

Familieterapeuten vil mærke presset – fra forældrene, der har behov for ændringer straks, fra socialrådgiveren, der har bevilget forløbet, og fra lederen i kommunen, der ved, at der er behov for markante ændringer inden for kort tid.

Uden plan famler man

Belastningen på familieterapeutens skuldre er ikke til at tage fejl af. Den er enorm. Og der er stor fare for, at familien – uden en konkret køreplan – i deres frustration går i offensiven mod både kommunen og terapeuten.

På mit tidligere job udførte jeg familiebehandlingsarbejde uden en plan. Jeg havde et par grunduddannelser med mig i bagagen, men der var ikke udarbejdet steps eller trin. Jeg måtte famle mig frem ved hvert forløb og måtte lede i min egen rygsæk efter erfaringer, fornemmelser og tro på, hvad der var godt og skidt for hver familie. Hvert forløb skulle bygges op fra bunden som et hus, men uden byggeplan.

Der er fare for forvirring, utryghed og unødig belastning, hvis retningslinjerne for familieterapeutens arbejde er utydelige. Min erfaring er, at der er behov for en klar ramme, både i forhold til familieterapeutens arbejdsvilkår generelt og i forhold til familiebehandlingsarbejdet.

Hele teamets ansvar

Fx vil etablering af ugentlig sagssupervision i samtlige forløb bevirke, at hele teamet har kendskab til alle familierne. Terapeuterne kan dermed give hinanden sparring og være en hjælp over for familierne i ferieperioder og ved andet fravær. Sagssupervisionen bør være meget specifik og konkret, hvilket er muligt, hvis terapeuterne arbejder ud fra et trin-system, som er tydeligt for alle parter – også for supervisoren.

Dette muliggør, at ansvaret for behandlingerne over for familierne påhviler hele teamet, og ikke kun den enkelte terapeut, hvilket fratager terapeuten en stor belastning – særlig i de tilfælde, hvor familiebehandlingen gør knuder.

En relevant familiebehandling til forældre til unge med udadreagerende adfærd bør tilrettelægges med fokus på den unges negative adfærd (misbrug, kriminalitet, skoleproblemer, aggressiv adfærd, venner med negativ påvirkning), når der udarbejdes analyser og iværksættes individuelle tiltag. Familiebehandlingen bør samtidig udarbejdes sådan, at forældrekompetencerne optimeres i form af f.eks. kravsætning, grænsesætning, udarbejdelse af sikkerhedsplaner, konflikthåndtering, regler i hjemmet, opsyn, identifikation af triggers, involvering af netværk mv. En veltilrettelagt køreplan kan benyttes til forældre med både hjemmeboende og anbragte unge.

Sidstnævnte for at forhindre sammenbrud i anbringelsen, men også for at højne forældrekompetencerne i forbindelse med samvær, hvilket i bedste fald kan bevirke, at den unge kan hjemgives, og for at forhindre, at eventuelle søskende anbringes.

Følg en konkret plan

Et råd til familieterapeuten er derfor: Følg en konkret plan for dit familiearbejde. En plan som består af trin, faser eller lignende, og som er tydelig og konkret for alle parter.

En målrettet familiebehandling, som er tydelig og transparent for alle de involverede parter, vil fjerne en stor del af ansvaret fra terapeutens skuldre og samtidig gøre det muligt at identificere eventuelle uforudsete udfordringer i familiebehandlingen.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis