icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
mønter.gif
OK21

OK21: Lønløft til alle på døgnoverenskomsten

Den største overenskomst for de kommunalt ansatte er nu på plads efter Socialpædagogernes egne forhandlinger med KL i nat. Aftalen giver bl.a. lønstigninger og højere pension og indfrier en række af Socialpædagogernes krav

Mere i løn. Det står øverst på medlemmernes ønskeliste til overenskomstforhandlingerne, og det er, hvad Socialpædagogerne prioriterede højest, da de i nat efter 19 timers forhandlinger indgik en aftale med KL. Det drejer sig denne gang om Socialpædagogernes egne forhandlinger med KL om den overenskomst, der omfatter langt de fleste af forbundets medlemmer ’Overenskomst for socialpædagoger og pædagogisk personale ved døgninstitutioner mv.’

Socialpædagogernes formand Benny Andersen er godt tilfreds med resultatet, der lægges oveni det fælles resultat, som blev landet sidste weekend.

-Alt i alt en fornuftig aftale, hvor vi har brugt alle pengene på krav, som vi selv har stillet, og så har vi også indfriet andre vigtige krav.

Lønstigninger
Basispersonalet med anciennitet fra 0 - 9 år får forhøjet grundlønstillægget med 1000 kr., sådan at det bliver på i alt 5142 kr. årligt.

For personale med anciennitet på 10 år og mere hæves grundlønstillægget med 1600 kr. sådan, at det bliver på i alt 5628 årligt.

-Vi har prioriteret det ønske, der er kommet fra rigtig mange, nemlig at gøre noget ekstra for dem, der er på trin 34. De føler, de står stille, siger forbundsformand Benny Andersen.

Lægger man disse forbedringer sammen med de generelle lønstigninger på i alt 5,02 pct., betyder det en lønstigning i kroner og øre på eksempelvis følgende:

Et medlem på trin 27 (område 4) vil pr. 1. november 2023 have en månedsløn, der er 1611 kr. større end i dag.

Et medlem på trin 34 (område 4) vil pr. 1. november 2023 have en månedsløn, der er 1837 kr. større end i dag.

De studerende kan også se frem til en ekstra lønstigning på 0,5 pct. oveni de generelle lønstigninger.

Bedre pension
Forbedringer på pensionen er det også blevet til. Pensionsprocenten til hele basisgruppen er øget med 0,1 procentpoint til i alt 14,2.

For mellemleder- og konsulentgruppen hæves pensionsprocenten sådan, at alle får 15,6 pct.

Derudover er der som noget helt nyt på det kommunale område aftalt pension på 1 pct. af alle særydelser (tillæg for aften, nat, lørdag, søndag). Hermed er der taget hul på et andet stort ønske fra medlemmerne om, at særydelserne også er pensionsgivende.

Af øvrige arbejdstidskrav hæves varslingstillæg for over- og merarbejde med 10 kr., så det nu udgør 54,15 kr. Og der indføres et nyt varslingstillæg ved inddragelse af søgne- helligdag på 642 kr.  

Andre resultater
Socialpædagogerne blevet enige med KL om at drøfte fuldtid/timelønnet-problematikken og finde mulige indsatser på området i 2022 (når de særlige indsatser i 26 kommuner er slut). Der udarbejdes desuden et aktuel statistikgrundlag ift. denne overenskomst.

Der er også enighed om at drøfte en modernisering og opdatering af koloniaftalen i forhold til relevant lovgivning og vilkår i forbindelse med socialpædagogisk ledsagelse til ferier inden april 2022.

Desuden er det aftalt at iværksætte et projekt, som skal se på at forenkle lønbestemmelsen for mellemledere.

Endelig er det som noget nyt aftalt, at socialpædagoger ansat på selvstændigt beliggende STU-enheder nu er dækket af døgnoverenskomsten.

Artiklen er opdateret 1. marts med tilrettede tal, efter en mindre regnefejl blev opdaget

Det videre forløb

Aftalen er et resultat af Socialpædagogernes egne forhandlinger. I alt var der afsat 0,59 pct. svarende til ca. 50,5 millioner kr., hvilket er en rekord høj andel af rammen afsat til organisationernes forhandlinger. Resultaterne kommer således oven i den aftale, som forhandlingsfællesskabet indgik med KL tidligere på ugen, som bl.a. sikrer medlemmer generelle lønstigninger på 5,02 pct. over de næste tre år.

Fredag d. 19. februar starter de generelle forhandlinger med regionerne, og i løbet af de næste uger afslutter Socialpædagogerne sine egne forhandlinger for følgende overenskomster

22. februar: Omsorgs- og pædagogmedhjælperne

24. februar: Lederoverenskomsten, PFF-overenskomsten og overenskomsten for særlige stillinger

27. februar: Tre overenskomster med Danske Regioner

OK-FORHANDLINGER 2021

Få et samlet overblik over OK21 her

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Overenskomst, Forbundsnyheder, OK 2021